Vi får i stigende grad vores litteratur ind gennem ørerne. Tendensen er helt tydelig, når man ser på eReolen, der er folkebibliotekernes onlineportal og rummer e-bøger, lydbøger og podcasts.
”Forbruget af lydbøger går bare lodret opad,” siger Mikkel Christoffersen, der er chefkonsulent ved Bibliotekssamarbejde i Københavns Kommune og chefforhandler for eReolen.
Han henviser til, at eReolen i 2017 udlånte 1,8 millioner lydbøger. Året efter var tallet steget til 2,2 millioner, i 2019 til 2,9 millioner, og i 2020 regner eReolen med, at antallet af udlånte lydbøger vil ende på 3,9 millioner. Et tal, som corona-nedlukningen i foråret har hjulpet på vej.
”Den 11. marts, lige inden Danmark blev lukket ned, udlånte vi 9000 lydbøger om dagen. Det steg til over 12.000 nærmest dagen efter,” siger Mikkel Christoffersen og tilføjer, at den typiske lydbogslåner i forvejen er kulturforbruger, og at mange er yngre mennesker.
Den voksende begejstring for lydbøger er også at spotte i brancheforeningen Danske Forlags årsstatistik fra 2019, hvor det fremgår, at omsætningen af lydbøger alene sidste år steg med 20 procent. Ligeledes melder den internetbaserede boghandel Saxo, der også tilbyder streaming af lydbøger, om ”markant interesse” for lige netop lydbøgerne. Der kommer også flere og flere lydbogsplatforme til, i sidste uge lancerede forlagene Gyldendal, Gads Forlag og Modtryk for eksempel den digitale lyd- og e-bogstjeneste Chapter.
Der er især to årsager til lydbøgernes øgede popularitet, vurderer Iben Have, der er ph.d. og lektor i medievidenskab ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet og siden 2012 har forsket i lydbøger.
”Den ene forklaring er den teknologiske udvikling. Lydbøger er i dag blevet vægtløse og fleksible på en helt anden måde, end vi tidligere har set, fordi de er integreret i vores smartphones, så vi kan have dem med os overalt. Den anden forklaring er, at vi lever i et moderne samfund, hvor vi gerne vil effektivisere tiden. Lydbøger kan man lytte til i alle de små pauser i løbet af dagen – mens man venter i supermarkedskøen, på bussen, eller når vi laver rutinepræget arbejde, der ikke kræver vores mentale opmærksomhed,” siger hun.
Selvom lydbøgerne således betyder, at flere får mulighed for at konsumere mere litteratur, er det ikke alle, der jubler over dem. Forfatter og litteraturanmelder ved denne avis Jeppe Krogsgaard Christensen bliver til at starte med irriteret over, at ordet ”bog” overhovedet indgår i ”lydbog”:
”Jeg kan slet ikke holde ud, når folk siger, at de har læst en bog, og det så viser sig at være en lydbog. Man skal aldrig nogensinde tro, at bare fordi det hedder en ’lydbog’, så har det noget med en litterær oplevelse at gøre,” siger han.
Dog er lydbogen et helt oplagt medie, tilføjer Jeppe Krogsgaard Christensen, til meget plotorienterede fortællinger som krimier, hvor fokus typisk ligger på handlingen frem for sproget.
”Men i de genrer af litteratur, jeg holder af, som noveller og poesi, hvor sproget spiller en rolle i sig selv, ligesom opsætningen, tegnsætningen og det formelle udtryk gør det, er det jo helt altafgørende, at man ser bogen med øjnene, og det kan man af gode grunde ikke i en lydbog,” siger han.
Selvom han ikke er stor fan, håber Jeppe Krogsgaard Christensen trods alt, at lydbøgerne kan få flere til at interessere sig for litteratur.
”Der er bare en fare for, at de aldrig tager skridtet videre til de fysiske bøger,” siger han.