En veteran havde som følge af en vejsidebombe mistet begge ben. Den kommunale sagsbehandler i Hillerød sendte ham til udredning, ”fordi hun ville se, om hans status er permanent, eller om den med tiden kan forbedres”. Tidligere oberst i Forsvarskommandoen Lars R. Møller betegner i sin debatbog ”Veteraner. En kamp i civil” fremgangsmåden som et udslag af ”en kæmpe mangel på empati og situationsfornemmelse”. Angiveligt var det alene veteranens ”enorme selvbeherskelse”, der forhindrede en hændelse i at opstå.
Når Møller nævner sagen, er det naturligvis, fordi han finder den symptomatisk. Hans bog er en skarp og velfunderet kritik af den måde, hvorpå ”systemet” behandler psykiske skader hos veteraner – defineret som soldater, der mindst én gang har været udsendt i international tjeneste.
En stor del af dem vender hjem med psykiske lidelser, typisk i form af PTSD – en postraumatisk stresslidelse – og ifølge forfatteren er det et grundlæggende problem, at veteraner med krigsskader presses ind i det eksisterende civile system.
Det betyder, skriver han, at deres sager behandles af personer, ”der ikke har den fjerneste idé om soldaters belastning, hvilket kan afstedkomme afgørelser, der bedst kan vurderes at være groteske”.
Sammenfattende mener han, at kommunerne behandler veteranerne som typiske bistandsklienter og ikke som ressourcestærke personer, der er vant til struktur. Den gældende praksis finder Møller – der altid udtrykker sig kontant – både urimelig og uartig.
For Lars R. Møller er det afgørende, ”at vi ikke svigter vores veteraner, når de har brug for os”. Med ”os” mener han samfundet.
”Veteranerne blev såret i forbindelse med at tjene samfundet. Det mindste, vi kan gøre til gengæld, er at tjene dem til at komme tilbage en fornuftig tilværelse.”
Han erkender, at der er sket fremskridt – ”fra det rene ingenting i 90’erne til en betydelig forbedring fra 2010”. Men stadig er der behov for forbedringer, gør han opmærksom på. En særlig udfordring i så henseende ser han hos kommunerne.
Som veteran fra Bosnien kender Møller selv til de påvirkninger, som udsendte soldater udsættes for. Det giver hans ord en særlig vægt. Dertil kommer hans meget grundige research, der har sat ham i stand til at skrive bogens tema ind i et større perspektiv end alene det helt aktuelle. Hans viden og overblik er imponerende.
”Veteraner” består af fire hovedafsnit. I det første beskriver han psykiske kampskader og fremhæver, at det er et fænomen, der altid har være forbundet med kamp og krig. I det andet drejer det sig om det danske militære sundhedssystem i krig og fred, i det tredje forholdene for danske veteraner, og i det fjerde indsætter han nutidens behandling af veteraner i et historisk perspektiv og kommer desuden med forslag til forbedringer.
Møller skriver klart og dynamisk. Han er meget direkte i sin kritik – og kan være særdeles provokerende. Men han er det altid på en baggrund af indsigt.
Saglighed og et dybt engagement følges ad. Det er en debatbog, der i høj grad lever op til genrens krav.