Prøv avisen

Vi mister vores rødder hvis folkemusikken forsvinder

I Danmark hører kunstnere som Niels Hausgaard (billedet) og Povl Dissing ind under genren folkemusik, der går tilbage til 1500-tallet. – Foto: Camilla Rønde.

En kulturel søgen efter noget autentisk kan være den faktor, der puster nyt liv i folkemusikken, som er trængt fra flere sider. Og så skal genren nytænkes, siger flere fra branchen

Når den danske spillemandsgruppe Jydsk på næsen, der har eksisteret siden 1979, pakker deres instrumenter sammen og tager ud for at spille en gang god, original dansk folkemusik, sker det stadig sjældnere, at destinationen er et af landets traditionelle spillesteder, hvor folk kommer for at høre glad musik og danse til. I stedet folder gruppen sig oftere og oftere ud i de danske kirker, hvor de har gjort det til deres speciale at medvirke til såkaldte spillemandsgudstjenester. Det har været deres redning og en helt nødvendig manøvre for at overleve som folkemusikere.

Jeg har altid oplevet, at der var folkemusik i radioen, og at der var spillesteder for sådan nogle som os. Men i dag er det blevet sværere og sværere at vinde fodfæste som folkemusiker. Mange spillesteder har ondt i økonomien, og det er nærmest kun den lille digitale DAB-kanal, Den Anden Radio, som spiller folkemusik. Derfor har vi nu fundet et alternativ i kirken, hvor folk faktisk godt gider at høre vores musik, og det er selvfølgelig dejligt, siger Michael Sommer, der til hverdag er advokat, men som fritidsbeskæftigelse er violinist i gruppen Jydsk på Næsen.

Han mener, at der findes noget særegent dansk i den folkemusiske tradition, som fører os tilbage i historien, men som vi risikerer at miste, hvis vi giver køb på genren.

Vi mister vores rødder, hvis folkemusikken forsvinder. Eller som Benny Holst (professionel dansk folkemusiker, red.) sagde: Din rygrad visner, hvis ikke du danser med din bedstemor, siger Michael Sommer, der er overbevist om, at den traditionelle, danske musik også kan tale ind i det moderne menneskes liv.

Vi føler os jo ikke som kustoder, der udelukkende går og passer på noget gammelt, men derimod som levende musikere. Folkemusikken bygger på, at folk mødes og dyrker det musiske sammen. På den måde er vi måske nok mere kultur, end vi er kunst. Forstået på den måde, at kultur er noget, man medvirker i, mens kunst er noget, man overværer, siger han.

Eskild Romme, der selv er folkemusiker og formand for genreorganisationen Folk Danmark, ser ligesom Michael Sommer folkemusikken som trængt på flere fronter. Men det skyldes ikke mangel på talent og gode musikere, for det er der, skal man tro hans ord, så rigeligt af. Derimod handler det både om, at medierne, særligt radio og tv, er for dårlige til at dække folkemusikken og direkte har strøget den af repertoiret og om, at folkemusikken skal tænkes ind i et moderne samfund.

For 20 år siden var folkemusikken især en dansegenre, men nu er den blevet mere koncertklar. Den fik for år tilbage en revival, hvor det var irske, skotske og amerikanske bands som for eksempel The Dubliners, der kom frem, mens det inden for dansk folkemusik mest var solister som Erik Grip og Povl Dissing, der blev kendt i offentligheden. Nu ligger der en kæmpe udfordring i at få gruppemusikken bredt ud og få den på niveau med den klassiske musik, siger han.

Men det er svært. For Danmark er et lille land med en overflod af musik til alle, og hvor det at bevæge sig inden for en smal genre er problematisk, så snart man ikke lige hedder Lis Sørensen, som Eskild Romme udtrykker det.

På trods af store udfordringer er der dog også positive historier fra folkemusikkens verden. Blandt andet har det ifølge flere af de kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, haft afgørende betydning for folkemusikken, at Danmark for 15 år siden fik sin første folkemusiker-uddannelse på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, hvorfra der i dag udklækkes unge, talentfulde folkemusikere.

Ifølge Eskild Romme gøres der også et stort stykke arbejde med at få implementeret folkemusikken og åbne børns og unges øjne for den danske musiktradition på mange af landets musikskoler hvorimod hans opfattelse er, at den er så godt som fraværende i den danske folkeskole.

Og så er vi tilbage ved udfordringerne. For skal folkemusikken bevares og gøres vedkommende for moderne mennesker, skal den hjælpes på vej, og her spiller ikke mindst medierne en betydelig rolle. For betingelserne er til stede, mener han. Ud over en solid talentmasse er der nemlig også generelle strømninger i samfundet, der bør have gødet jorden på en sådan måde og i en sådan grad, at folkemusikken burde blomstre derved.

LÆS OGSÅ: Kritik af DR for at svigte folkemusikken

Generelt er der jo en trend, som handler om at søge tilbage mod det autentiske og originale. Det ser man for eksempel inden for kogekunsten, hvor det er blevet populært at lave mad, der har rødder tilbage i tiden til stenalderen. Og også uden for Danmarks grænser vil man gerne høre original musik. Jeg har selv spillet på fire kontinenter og oplevet en enorm inter-esse for den danske folkemusik, siger Eskild Romme.

På Syddansk Musikkonservatorium og Skuespilskole, der i alt har cirka 25 studerende på linjen for folkemusik, mener leder af folkemusikeruddannelsen Hans Mydtskov, at genren skal nytænke sig selv for at generhverve en plads i solen. Og på konservatoriet er man allerede godt i gang.

Vi skal jo ikke lave en museumsuddannelse. Traditionsbevidsthed behøver ikke at være en bevidstløs fastholdelse i noget, blot fordi det altid har været sådan. Vi skal videreudvikle udtrykket, og det interessante, vi oplever her på stedet, er, at folkemusikken forsøger at fusionere sig. De studerende er ikke i tvivl om, hvor de kommer fra, og hvor rødderne er, men de tør alligevel godt fusionere sig med jazzen og rocken, ligesom de andre linjer her har fået øjnene op for, at det er interessant at spille noget fra sine egne rødder, siger han.

På grund af den anselige mængde folkemusisk talent på konservatoriet og det faktum, at mange af de studerende, der slippes ud fra konservatoriet med titel af folkemusiker, rent faktisk får job og især spiller mange koncerter i udlandet, frygter Hans Mydtskov ikke, at folkemusikkens dage er talte.

Hvis vi tror, at folkemusikken skal være nøjagtig som for 200 år siden, så kommer den til at dø, men ellers ikke. Det er der al for stor interesse til blandt unge mennesker, siger han og nævner folkemusikstævnet ROD for unge mellem 15 og 25 år, der finder sted hvert år på Fyn og trækker fulde huse.

Også Gunner K. Madsen, der er daglig leder af den musikpolitiske paraplyorganisation ROSA, som varetager folkemusikkens interesser, tror på, at folkemusikken har en fremtid for sig. Såfremt der tænkes i nye baner.

Den meget traditionsbundne musik har svært ved at fastholde publikum og ligeledes også ved at finde nyt. Derfor skal man inden for genren blive gode til at komponere sig ind i nutiden med ny klassisk folkemusik og lade det traditionelle og nyudviklede finde sammen for på den måde at møde folk af i dag, siger han.

Nytænkning eller ej. Det er en 100 år gammel svensk tradition, som Poul Bjerager Christiansen, der er folkemusiker og med sit violinspil for et par år siden som den første dansker nogensinde vandt De Nordiske Mesterskaber i Folkemusik inden for solistklassen, har sat sin lid til i bestræbelserne på at få folkemusikken til at vinde større popularitet og blive taget mere seriøst i både musikbranche og befolkning.

Sammen med andre dygtige folkemusikere og forskere har han etableret en rigsspillemandsordning efter svensk forbillede. Gennem ordningen vil der blive udnævnt mellem 30 og 40 danske rigsspillemænd. Men inden de kan påskrive sig den fornemme titel, må de gennemgå strenge optagelsesprocedurer. Et professionelt dommerpanel vurderer over to omgange musikerne, og kun de allerbedste slipper gennem nåleøjet og får via et klassificeringssystem betegnelsen rigsspillemænd lidt på samme vis, som man i dag eksempelvis klassificerer vin.

Ordningen skal ud over at øge folkemusikkens status give folk en sikkerhed for, at de får folkemusik af høj kvalitet, hvis de går til en koncert med eller bestiller et arrangement med en klassificeret rigsspillemand.

De folkemusikere, der bliver udnævnt som rigsspillemænd, vil kun være de absolut dygtigste. De kan blive udnævnt, hvis de har rod i autentisk folkemusik, har lært den ægte danske folkemusik og spillet den i mange år på højt niveau, siger Poul Bjerager Christiansen, der er formand for Danmarks Rigsspillemænd, som har de første optagelsesprøver til april.

Der har været en lang periode, hvor folkemusikken har været ugleset. Den har været defineret lidt bredt og populært, og man har forbundet den med gamle folk og dårlig instrumentalteknik. Men blandt andet med oprettelsen af konservatorieuddannelsen i folkemusik er forbeholdene faldet, og folkemusikken er nu eksploderet i mange former. Ikke mindst på grund af murens fald mellem klassisk musik og folkemusik, siger Poul Bjerager Christiansen.

folkemusik

Kilde: Den Store Danske samt Wikipedia