Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Vi på Politiken ved bedst

Peter Mogensen, en politisk kommentator på dagbladet Politiken og i tv, vil den siddende regering til livs. Det lykkes dog næppe med denne snakkende bog

Hvis man hører til dem, der intenst følger med i dansk politik og ikke har nok af alle de programmer i radio og tv, der dagligt finhakker alt på den front, så er her en bog, der fortsætter videre ud ad samme tangent. Bogen hedder "Dødvande", og det er naturligvis altid en problematisk titel at anvende. Lidt af et tveægget sværd.

Bogen er forfattet af en politisk kommentator ved dagbladet Politiken, som også jævnligt kan ses i TV 2 News. Den har karakter af forfatterens, som det fremgår af pressemeddelelsen, personlige (uha!) dagbogsnotater i perioden marts 2007 til februar 2008, altså op til og efter det seneste folketingsvalg.

Det personlige består mest i, at vi får forfatterens subjektive vinkler på stort og småt i dansk politik, og hans selviscenesættelse som politisk spiller: "Var til en af de nyttige kaffesnakke (sic) med Fogh på Marienborg i dag. Manden er ganske sympatisk, og det er godt at få hans version af diverse forhold." Det kan man sige. Og videre: "Han kritiserer også mig for, at jeg i Politiken har gjort det til et problem for hans internationale ambitioner, at han baserer sin regering på det yderste højre Dansk Folkeparti." Mon dog Fogh ville formulere sig på den måde? "Det er fair nok, at han indtager det standpunkt. Det ville jeg også gøre i hans sted. Jeg var imidlertid i Bruxelles den anden dag og spiste frokost med en EU-topfunktionær. Han nævnte Foghs udfordringer med tranedansen med Pia, før jeg kom ind på det selv. Det fortalte jeg Fogh og foreslog ham at tjekke lidt efter i systemerne."

Forfatteren læser også teksten for oppositionen: "Jeg holdt oplæg for Socialdemokraterne i Gentofte. Blandt andet var Karl Hjortnæs (tidligere skatteminister) og Peter Valenius til stede. Jeg sagde det ligeud, at S efter min mening er i krise. De var alle enige." Sådan.

Det fremgår af indledningen til bogen, at den er skrevet "på en bekymring for dansk demokratis fundamentale virkemåde og ikke på en bekymring for, hvilke personer eller hvilke partier, der regerer Danmark i disse år." Det er nu ikke den fornemmelse man får ved læsningen. Tværtimod passer bogen fint ind i det verdensbillede, der er gældende på Mogensens avis, nemlig at den i disse år udgør den eneste sande opposition til den siddende regering, eftersom den anden opposition, den i Folketingssalen, ligger i laser, symboliseret gennem Socialdemokratiets krise.

Vi opdateres på de sædvanlige positioner, hvorefter magtskiftet i 2001 var et syndefald for danskerne, der ved den lejlighed nemlig "solgte deres sjæl", som det hedder her, drevet af iboende mørke kræfter. "For mig personligt," skriver forfatteren, "er den radikale linje i udlændingepolitikken den mest sympatiske for Danmark." En meget sær formulering, når man ser nærmere efter.

Bogen gennemsyres af et dybt ønske om at komme den siddende regering til livs, og det gælder også og ikke mindst for det afsluttende essay om, hvad der er galt med dansk parlamentarisme, anno 2008. Efter forfatterens mening er der det galt, at oppositionen er for svag, for adspredt og for inkompetent. Sandt nok, men er det et parlamentarisk problem? Næppe.

Ikke desto mindre synes Mogensen, at parlamentarismen i Danmark må "videreudvikles", og han foreslår konkret, at oppositionen sikres en ret til at gennemføre offentlige høringer, at der fremover skal tre fjerdedeles folketingsflertal til at bringe Danmark ind i en krig, at valgperioderne til Folketinget skal sætte gradvis ned, jo længere en regering sidder (første periode fem år, anden fire år, tredje tre år, og så videre), samt at den økonomiske subvention af de politiske partier skal forbedres.

En lettere tilgang til offentlige høringer ville være gefundenes Fressen for medierne, men ville det være godt for parlamentarismen?

"Demokratiet er menneskeskabt," belæres vi om til sidst i bogen. "Det er os selv, der udvikler og tilpasser det, som vi finder bedst." Jovel. Men os er heldigvis ikke dem på Politiken.

Peter Mogensen: Dødvande. En politisk dagbog. 272 sider. 179 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk