Vi skal gentænke præmissen for god litteratur

Mens vi kan afskrive myten om bogens død, så er vi nødt til at justere vores billede af den gode bog efter, hvorfor vi læser, mener medieforsker. Fortællingen spiller eksempelvis en langt større rolle for hovedparten af dem, der læser, end kunstnerisk værdi

Langt størstedelen af befolkningens læsning er motiveret af det hensyn, at man vil underholdes, siger Stig Hjarvard. –
Langt størstedelen af befolkningens læsning er motiveret af det hensyn, at man vil underholdes, siger Stig Hjarvard. – . Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

I medieforsker Stig Hjarvards undersøgelse af danskernes forhold til litteratur er der ét sted, hvor det nok vil løbe mange anmeldere og litterater koldt ned ad ryggen, nemlig der, hvor det fremgår, at lige knap 50 procent af danske læsere ville vælge en kriminalroman, hvis de havde frit valg på alle boghylder. Krimier, som de kaldes, er blevet ikke bare mainstream, men den ”helt dominerende genre” i litteraturforbruget herhjemme, konkluderer undersøgelsen. I genrens ånd et godt gammeldags plottwist og et ”bøh” til den opfattelse, man måske går og har af den litterært interesserede dansker.

Egentlig viser undersøgelsen først og fremmest, at danskernes læsefrekvens, når det gælder skønlitteratur, er overraskende stabil: Vi læser lige så ofte i dag som for fem-seks år siden.

”Stabiliteten er på en måde overraskende. På den anden side ved vi, at den type medier, der indgår som en fast del i vores hverdagsliv, de har en betydelig stabilitet. Når en vane først er skabt, så hænger den ved, at man for eksempel lige skal læse lidt i toget, eller inden man falder i søvn,” siger Stig Hjarvard, professor i medievidenskab ved Københavns Universitet.

Det er jo meget godt, at vi danskere læser. Men er det nogle ordentlige bøger, vi får læst efter din mening?

”Haha. Det er et spørgsmål, man hverken kan stille eller besvare fornuftigt. Det handler om, hvilket formål man mener, litteratur skal tjene.

Hvis man spørger folk om, hvad der kendetegner en god roman for dem, så er der klare forskelle. Det er specielt blandt den gruppe, der har den længste videregående uddannelse, at man finder udsagn, som går på, at en roman skal have kunstnerisk kvalitet. Det er en gruppe, der gerne lader sig vejlede af anmeldere og læser anmeldelser som inspiration til, hvad de gerne vil læse.

Jeg tolker det som en litterært ræsonnerende offentlighed, der ikke er særlig stor og befolket af folk med videregående uddannelser. Langt størstedelen af befolkningens læsning er motiveret af ganske andre hensyn: Man vil underholdes! Det centrale for den gruppe er, at der er en god historie og en spændende fortælling. Kunstnerisk kvalitet vil man gerne have, men det er ikke et afgørende parameter for, om man vælger at gå i gang med en bog. Fortællingen og spændingen kommer først for langt, langt de fleste mennesker.”

Men der findes jo også bøger, som både får gode anmeldelser og stor folkelig udbredelse. For eksempel Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed” eller Morten Papes ”Planen”. Hvad tror du er det, de bøger kan?

”Spørgsmålet om det narrative er utrolig vigtigt her. Hvis en forfatter har fortælleevnen på plads, så er det et af de steder, hvor man kan bygge bro mellem det kunstneriske og det folkelige. Der vil være nogle forfattere, som får seks stjerner af alle anmelderne, men som bare er for æstetisk krævende, fremstår som fremmede for folk og savner den brede appel.

Det hele falder tilbage på spørgsmålet om, hvorfor folk læser. Det er vi nødt til at gå dybere ind i, hvis vi på nogen måde vil gøre os kloge på, hvad vi opfatter som ’ordentlige bøger’. Den traditionelle måde at fremstille litterær kvalitet på er en lodret akse med den fine kultur øverst, den folkelige i midten og den tabloide nederst. Men det er en måde at se hierarkiet på, hvor man tager afsæt i den såkaldte ’litterære offentligheds’ selvforståelse. Vi er på en måde nødt til at gentænke præmissen for god litteratur, hvis vi vil belyse hovedparten af befolkningens læsning.”

Hvordan kunne man gøre det?

”Man kunne i stedet for at lave en lodret, endimensionel akse gå efter en vandret i flere dimensioner. Hvis man ser sådan på det, så kunne man indfange både den folkelige bredde og flere forskellige typer af smallere litteratur: I midten ligger en stak af bøger, som har en god fortælling og en spændende handling. Så er der en række forskellige kulturer uden for dette punkt, til den ene side bøger, der er meget kunstneriske, til den anden side bøger som for eksempel science fiction. Men vil man have en folkelig udbredelse, så må man først og fremmest have tyngden af en god historie. Ellers lander man ikke der.”