Den amerikanske feministiske forfatter Erica Jong, feministisk ikon og ophavsmand til 20 romaner, poesi og essays, var i denne uge på visit i København i anledning af kvindernes internationale kampdag. Både aviser og tv stod på spring for at få et interview med forfatterinden til den verdensberømte bog "Luft under vingerne" fra 1973, der chokerede og begejstrede verden med sine ligefremme beskrivelser af kvinders seksualitet.
Da Kristeligt Dagblad kommer til, er hun tydeligvis veloplagt og efter 40 års kvindekamp stadig beredt på at tale om kvinders liv og skæbne. I dag er det imidlertid ikke kvinders undertrykte seksualitet, hun er optaget af, men debatten om det perfekte moderskab.
Iklædt en silketunika i blå nuancer, som synes at spejle det blågrå vand uden for et af Københavns fornemmeste hoteller nær Langebro, kigger hun intenst hen over bordet med sine store lyseblå øjne, mens hun taler næsten uden at blinke af bar ivrighed efter at fremføre sine pointer.
Det er den tendens, hun har døbt "mother madness" ("mødrevanvid"), hun harcelerer over. For nutidens unge mødre tramper på deres mødre og bedstemødres kamp for ligestilling, når de i stedet for at bruge tid på egen karriere og selvstændighed bruger al tid og energi på at skabe perfekte børn, som de våger over døgnet rundt og forventer, at andre mødre gør det samme. Hvis man ikke har tid til at lave sin egen økologiske babymos, vaske stofbleer i stedet for at købe engangsbleer og amme i mindst et år, er man en dårlig mor. Den tankegang er ifølge Jong meget udbredt i USA, og hun ser, hvordan den spreder sig til Europa.
"Moderskab er meget vigtigt, men det behøver ikke at fylde hele dit liv. Det vil både skade mor og barn og i sidste ende få barnet til at føle sig skyldigt over, at moderen ikke har et liv selv. Børn vil elskes, men ikke overvåges. Så det vigtigste, man kan lære sig som forælder, er at være fleksibel. At vide, hvornår dine børn behøver dig, og hvornår de ikke gør. De har brug for at blive guidet, men også for privatliv," siger hun og fortsætter med store armbevægelser, der får de lyse krøller til at vippe og de store guldøreringe til at svinge:
"At være forælder er måske det hårdeste og vigtigste job i verden, men det er en kunst og ikke en videnskab, som man skal moralisere med. Du handler ud fra dine følelser, når børnene har brug for dig, og at tro, at der findes regler for, hvordan det er bedst at opdrage et barn, er vanvittigt," siger hun.
Jong selv bor i New York og er gift for fjerde gang. Hun har datteren Molly Jong-Fast på 32 fra ægteskabet med husbond nummer tre. Efter at Erica Jongs essay "Mother Madness", der skabte voldsom debat, blev trykt i Wall Street Journal i november 2010, skrev hendes datter et svar, "At vokse op med mama Jong". Her beskriver hun, hvordan det ikke altid var nemt med en mor, der i den grad var på farten. Men selvom Molly Jong-Fast selv har valgt at være hjemmegående med sine tre børn, har hun respekt for, at feministernes kamp har givet hende muligheden for at vælge mellem karriere og børn. Det er dog ikke alle, der har noget tilovers for rødstrømperevolutionen, og Erica Jong ærgrer sig over, at feminismen er blevet et fyord blandt mange unge kvinder.
"Det er ikke specielt sundt med alt det blæk, der bliver spildt på at fordømme 70'ernes feminisme, for dit liv bliver ikke nødvendigvis bedre af at gøre det modsatte af din mor. I dag har kvinder flere valgmuligheder, men sådan har det ikke altid været. Nu er det bare vigtigt, at man husker at bruge valget til at opnå sine drømme. Et barn, 10 børn, ingen børn – gør det, dit hjerte fortæller dig," siger hun.
Det er dog ikke kun kvinder, som stiller højere krav til sig selv som forældre. Det samme gælder for mændene. Men i bedste livmoderfeministiske stil mener Jong imidlertid, at kvinderne har sværere ved at frigøre sig på grund af en hormonel tilknytning til barnet. Men hvis tilknytningen er hormonel for kvinder, og de ikke ønsker at bryde den, hvad er så problemet?
"Det er et eksistentielt problem. Før eller siden skal mor og barn jo bryde op, ellers går det helt galt. Jeg tror ikke på, at ret mange kvinder bliver virkelig lykkelige af kun at koncentrere sig om deres børn. Hvis man er født med et talent, bliver man sindssyg af ikke at bruge det. Men man skal hele tiden navigere imellem en masse valg. Man vil være en god forælder, have en god karriere, gøre verden til et bedre sted. Men vi må forstå, at verden er omskiftelig, og at vi ikke kan være perfekte i alle henseender."
Og Jong ærgrer sig over, at den evne, som kvinder ifølge hende har til at navigere og balancere, ikke i højere grad bliver værdsat af samfundet.
"Kvinder er fødte ledere, fordi de er så diplomatiske. Igennem børneopdragelse lærer mange kvinder at blive så gode forhandlere, at de lige så godt kunne stå for en fredsforhandling i Mellemøsten. Det er derfor, det skulle være bedstemødre, der styrede verden. De ved virkelig, hvad det vil sige at gå på kompromis," siger hun og griner.
Men kvinder udgør kun en lille procentdel af verdens ledere, og ud over alle de problemer, som den nye moderskabskult forårsager, er der masser af andre gode grunde til at fejre den internationale kampdag, mener Jong:
"Der er stadig ting at kæmpe for. Mange kvinder i verden bliver stadig set ned på, deres arbejde bliver stadig ikke taget lige så seriøst som mænds, og i dette moderne kapitalistiske samfund kan det være svært at finde sin plads som kvinde. Vi står med en ufærdig revolution, for i dag har kvinder mere frihed, men nogle af dem bruger den mest af alt på at gøre oprør mod deres mødre."
Har Jong så selv fundet sin plads?
"Ja. Som teenager var jeg meget angst. Jeg ville være den bedste til alt, den bedste forfatter i verden. Nu er jeg mere afbalanceret. Jeg har indset, at det er vigtigt at skrive, men vigtigere at leve," siger Erica Jong.
Samme aften var hun hovedtaler i Dronningesalen på Den Sorte Diamant, hvor kampdagen blev fejret med digte, musik og debat, der centrerer sig om relationer, generationer og forældreroller. Der var udsolgt og fyldt med hovedsagligt kvinder i alle aldre, et signal om, at kvinders rolle stadig er en debat værd.
"Lad os være realistiske i forhold til, hvad det kræver at opdrage børn, så alt det, vi har kæmpet for, ikke går tabt. Vi har åbnet Pandoras æske. Fortsæt, stå på vores skuldre og kæmp for at gøre verden til et bedre sted. På jeres egen måde," lød budskabet tirsdag aften til salens unge kvinder.