Viden er også glæde og forundring

Kulturturisten har været til foredrag i Studenterkredsen i Vartov. Det blev til en god og oplysende aften om opdagelsen af Jylland

Danmark er et foredragsland.

Overalt i landet går folk til foredrag om alt mellem himmel og jord. Nogle hører om, hvordan de skal udtrykke sig retorisk, mens andre bliver sat ind i det åndelige udbytte ved at tie helt stille i flere dage i træk. Nogle hører om støvet i Mælkevejen, mens andre får at vide, hvordan de skal støve parforholdet af og få gang i drifterne igen. Det kan være i den lokale menighed, i oplysningsforbundet, på biblioteket eller på folkeuniversitetet.

Selv kender jeg det mest fra foredragsholderens side. Igennem årene har jeg holdt en hel del foredrag om litterære emner. Tit har det været for folk, der er lidt grå i toppen. Det er ofte dem, der har tid og lyst til den slags.

Engang for mange år siden, da jeg studerede, gik jeg også selv til foredrag. I første halvdel af 1980’erne kom jeg til nogle af Studenterkredsens arrangementer i Vartov i København og hørte om filosofiske og litterære emner. Blandt andet fortalte Esbern Krause-Jensen om videnssociologen Foucault, og Peter Kemp introducerede os for sprogfilosoffen Derrida. Det var meget spændende og interessant alt sammen.

I sidste uge var jeg tilbage i Vartov for at høre historikeren Steen Bo Frandsen fortælle om opdagelsen af Jylland. Enten er publikum blevet yngre, eller også er jeg blevet ældre. Der var i hvert fald udelukkende studerende i 20’erne til stede, så jeg og min ledsager faldt lidt ved siden af. Det gjorde nu ingen skår i glæden. Det var skønt for en gangs skyld at være til et foredrag, hvor jeg ikke selv skulle sige noget, og hvor 20 unge mennesker af egen drift og nysgerrighed var dukket op på trods af, at det var en regnfuld torsdag aften.

De små lokaler oppe under loftet i Vartov ligner sig selv og er stadig lige hyggelige og intime. Her taler man ikke med mikrofon, men direkte til publikum, og der er ikke engang blevet plads til en moderne projektor, som man kan koble på sin bærbare computer. Foredragsholderen måtte gå rundt med sin skærm og vise os illustrationerne til foredraget. Det er meget primitivt og næsten som i gamle dage. Helt autentisk, faktisk.

I dagens anledning sang vi først H.C. Andersens ”Jylland mellem tvende have”. Den fremstiller Jylland som ørken, hede og rige bøndergårde. Jylland er hovedlandet, skrev Andersen – hvad der selvfølgelig er en joke. Det passer ikke og har aldrig passet. Dertil er Danmark for centreret om hovedstaden København, som Frandsen bemærkede, på en gang nøgternt og med et gran af fortrydelse.

Opdagede vi så Jylland sidste torsdag? Selvfølgelig ikke i bogstavelig forstand, og slet ikke som da Columbus opdagede Amerika. Men Frandsen lod os nu alligevel opdage Jylland på en anden måde. Det gjorde han gennem nogle skæve blik på Danmark. Han fortalte blandt andet om den tyske rejseskribent J.G. Kohl, der i 1846 udgav en bog om en rejse i Danmark og hertugdømmerne. Han så Jylland som et land med potentiale, hvad de fleste betydningsfulde danskere i København havde svært ved at få øje på. Eliten i København var orienteret mod Holsten og Hamborg og var ikke interesseret i Jylland. Måske vil en broforbindelse over Femern Bælt genforstærke den tendens.

Frandsen anlagde et politisk og økonomisk blik på forholdene i 1800-tallets rigsfællesskab og drog sammenligninger til i dag. Han fortalte om, at jyderne som de første ønskede sig en jernbane, der skulle gå ad den jyske højderyg og ned til Hamborg. Den første jernbane kom til at gå mellem København og Roskilde. En bank ville jyderne også have, så de kunne lave forretninger. Efter hård konkurrence med andre jyske byer kom den til at ligge i Aarhus, og det var med til at gøre byen til jysk hovedstad.

Frandsen fortalte om, hvordan Jylland ikke har været så bekymret for centralmagten i København, som centralmagten har været nervøs for, at Jylland skulle blive for selvstændig og magtfuld. Det har dog ikke gjort noget ved jydernes forhold til fædrelandet og kongen. Det har været stærkt, hvad enten kongerne har besøgt eller ikke besøgt den fjerne provins i vest.

Frandsen øsede generøst af sin kolossale viden, så jeg kom til at huske på, hvorfor det er så godt at komme til foredrag. Her oplever man, at der et menneske, der ved noget, og noget ganske andet og meget mere, end man selv gør.

Man kan godt blive helt svimmel over den afgrund af uvidenhed, man til daglig henslæber sit liv med, men det holder dog også ens nysgerrig ved lige. Viden er ikke bare magt. Viden er også glæde og forundring. Viden kan være helt vidunderlig at få del i. Jeg kan godt lide selv at holde foredrag og give ud af det, som jeg ved. Men det er mindst lige så dejligt at sidde på den anden side af talerstolen og lytte og blive oplyst og opløftet.

I klummen ”Kulturturisten”, der bringes hver anden lørdag, bevæger filmanmelder Karen Dyssel og litteraturanmelder Lars Handesten sig nysgerrigt ud i kulturlivet. Herfra skriver de om kunstarter og kulturformer, de ikke er eksperter i, men alligevel drages af.