Prøv avisen

Viden udvider verden

”Vi lever i en fantastisk æra, hvor stadig flere får adgang til viden,” siger Wikipedias talsmand og medstifter Jimmy Wales, der her holder takketale i festsalen på Københavns Universitet. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Adgang til fri viden er en menneskeret, mener Wikipedias medstifter og talsmand Jimmy Wales, der nu arbejder for at få det verdensomspændende webleksikon ud til flere i Den Tredje Verden. Han har netop modtaget Unescos Niels Bohr-guldmedalje i København

Festsalen på Københavns Universitet er en domkirke værdig med sine egetræsornamenter, store malerier og bladguldsdekorationer på vægge og i det majestætisk høje loft. Men selvom Wikipedias talsmand og medstifter Jimmy Wales går for at være en af verdens mest magtfulde mænd, kigger den lille amerikanske mand mistroisk op på den pompøse trone af en talerstol, da han bliver vist derop for at holde sin takketale.

Nu er jeg en person, der ikke nødvendigvis mener, at viden skal komme fra oven, så jeg havde hellere talt på gulvet, siger Jimmy Wales foran prinsesse Marie, den danske undervisningsminister og en sal af fornemme gæster og videnskabsmænd, da han har modtaget Unescos Niels Bohr-guldmedalje for sit arbejde med at sprede viden ud i verden.

LÆS OGSÅ: Wikipedia? Husk at dobbelttjekke

For hans brugerbaserede webleksikon Wikipedia har allerede svimlende 521 millioner brugere verden over hver eneste måned. Hver dag kommer der flere til, og hver dag bliver gamle artikler omskrevet. Konceptet bygger på en idé om, at viden er som kærlighed man får ikke mindre af den ved at dele den med andre. Det er princippet bag al form for vidensdeling. Og viden vokser også på forunderlig vis, når man deler den. For ingen ved alting, men alle ved noget, og når man lægger alt det sammen, bliver alle klogere, mener Jimmy Wales.

Og tallene taler for ham. På trods af sin globale størrelse har Wikipedias nonprofitorganisation kun 150 ansatte, men til gengæld over 100.000 frivillige redaktører og lokale leksikonforfattere.

Jimmy Wales får sin pris under An open world-konferencen, en videns- og videnskabskonference i anledning af fejringen af fysikeren Niels Bohr, der på nær atombombeopskrifter selv gik ind for at dele sin viden med sine kolleger på tværs af landegrænser af både videnskabelige og demokratiske grunde.

Et diktaturs stærkeste våben er hemmeligheder, men et demokratis vigtigste våben er åbenhed, sagde den store danske tænker og fysiker selv engang.

Det er i den ånd, Jimmy Wa-les nu får dansk anerkendelse. Og Jimmy Wales virker også selv åben som et online-leksikon, da han en halv time tidligere mødes med Kristeligt Dagblad. For den succesfulde amerikaner søger venligt øjenkontakt med et karismatisk og ukrukket nærvær, som om han stadig er den samme middelklassedreng, der engang voksede op i delstaten Alabama.

Jeg var et nysgerrigt barn, der nød at suge viden til mig. Jeg stavede mig tidligt igennem så mange bøger som muligt. Jeg slugte dem faktisk. Og jeg var også svært glad for at bladre i mine forældres leksikoner. Men jeg voksede også op i et hjem med nysgerrige forældre. Min mor startede faktisk en privatskole, og begge mine forældre uddannede sig i en sen alder. Min far for at færdiggøre sin universitetsgrad og min mor for at videreuddanne sig. Det lærte mig, at det aldrig er for sent at blive klogere, siger Jimmy Wales, der selv blev ved med at forny sin nysgerrighed.

Bøgerne blev hurtigt suppleret med computerskærme, efterhånden som teknologien udviklede sig. Han studerede både på Auburn University, University of Alabama og Indiana University Blooming-ton, hvor han blandt andet læste økonomi, og undervejs blev han vildt betaget af de muligheder, som begyndte at rejse sig med internettets opståen, fortæller han:

Jeg så, hvordan fri software voksede på nettet. Programmører fandt sammen online for at samarbejde om at udvikle den bedste software. Mange af internettets fundamentale byggesten blev til på den måde gennem et globalt samarbejde. Det var baseret på gratis vidensdeling, hvor tingene netop blev bedre, fordi ingen holdt deres viden for sig selv. Og det slog mig, at den samme form for samarbejde på internettet kunne skabes, selvom det ikke kun handlede om at udvikle software, men også om alle mulige former for kulturelle projekter, siger Jimmy Wales, der på den måde fik idéen til at skabe et gratis leksikon på nettet for og af alle, efter at han også havde haft andre, mere kulørte internetprojekter.

Det begyndte at tage fart for 12-13 år siden, hvor jeg syntes, at internettet var begyndt at handle for meget om at sælge hundemad frem for det, som det var blevet skabt for at dele viden. Så vi fik den vilde ambition om at bringe summen af verdens viden ud til enhver på planeten.

Wikipedia-grundlæggeren erkender, at det endnu ikke er lykkedes, men Wikipedia opsummerer i det mindste en pæn portion viden om millioner af forskellige emner fordelt på artikler på over 250 forskellige sprog. Og artiklerne bliver ofte opdateret så hurtigt, at man for eksempel kan læse, at en berømt person er død på Wikipedia, samme dag som det er kommet frem i medierne. Men Jimmi Wales opfatter alligevel ikke Wikipedia som et nyhedssite:

Vi opdaterer godt nok hurtigt, men vi modstår fristelsen til at lave original nyhedsjournalistik. Det er ikke hos os, man skal læse break-ing news, men det er klart, at vi opdaterer artiklerne hurtigere end et traditionelt leksikon.

Hvordan sikrer I så kvaliteten af den viden, I bringer videre?

Vi er altid på udkig efter pålidelige kilder. Og det første spørgsmål, vi altid stiller os selv, er, hvor en informa-tion kommer fra. Derfor leder vi efter kvalitetsaviser, magasiner eller akademiske artikler, som man kan tro på. Men den vigtigste måde, vi sorterer god information fra dårlig information på, er gennem vores mere dedikerede samfund af frivillige og medarbejdere, der gør, hvad de kan, for at rette fejl. Vi har noget, vi kalder Wiki Project, hvor folk, der for eksempel ved noget om arkitektur, gennemgår alle artikler om broer og så videre.

Dertil kommer, at hjemmesiden ifølge grundlæggeren også har meget passionerede brugere, der straks gør opmærksom på fejl og mangler, så det ender altid med, at den gode information tørrer den dårlige ud. Men der er fortsat meget at gøre for at udvikle leksikonet globalt. Og efter at den engelsk-amerikanske version blev en succes, blev det også hurtigt et mål at få startet nye lokale Wikipedia-afdelinger på så mange sprog som muligt.

Det er en del af demokratiseringstanken bag vores nonprofitorganisation. For hvis man skal have viden ud til flere mennesker i verden, nytter det ikke noget at forvente, at de kan tale engelsk eller fransk. Jeg diskuterede det engang med en lokal bruger i Indien, der mente, at de folk, der brugte internettet, i forvejen kunne tale engelsk. Allerede dengang tog han fejl. Og nu er det helt sikkert, at der kommer flere og flere på nettet, der kun taler deres lokale sprog. Brugen af internettet eksploderer for eksempel i øjeblikket i Afrika, hvor flere og flere får råd til smartphones, fordi de bliver billigere. Og vi har med succes kørt en kampagne for at få nogle af de lokale telefonselskaber til at lade folk gå gratis på Wikipedia.

Jimmy Wales mener på den måde, at adgang til viden også er en slags u-landsbistand. Og det begejstrer ham, at mange af verdens fattige mennesker nu kommer på nettet i samme accelererende tempo, som vi gjorde i begyndelsen af årtusindet i Vesten.

Vi lever i en fantastisk æra, hvor stadig flere får adgang til viden. Jeg tror, at vi har været med til at ændre hele synet på viden med vores grundværdi om, at alle har lov til at få adgang til viden, og alle har lov til at blande sig i diskussionen om, hvad god viden er. Det er et meget åbent koncept, og det er den retning, verden bevæger sig i.

Men spørgsmålet er, om det ikke kan være risikabelt at demokratisere viden, så manden på hjørnet har lige så meget at sige som professoren?

Både og. Man skal da lytte til folk, der har forstand på ting, men derfor kan manden på hjørnet jo godt have en pointe. Jeg læste for nylig om en ung fyr på 17 år, der har opfundet en ny og billigere kræfttest ved at starte med at sætte sig ind i området gennem Wikipedia. Den slags historier gør mig selvfølgelig glad. Det er bestemt en af vores grundværdier at basere vores viden på fornuft og fakta. Men det er da fantastisk, at man nu kan få endnu flere ind i samtalen om, hvad viden og virkelighed er, siger Jimmy Wales med henvisning til, at selv Bohr og Einstein kunne være uenige om, hvordan virkeligheden skulle fortolkes, selvom de var enige om selve matematikken.

Med et demokratisk værktøj som Wikipedia vil det være dem med de bedste kilder og argumenter, der vinder i sidste ende, mener han.

Viden gør os ikke kun klogere på verden, men også på hinanden. Kendskab avler venskab, fordi viden om ens medmennesker skaber forståelse for dem. Det har jeg selv oplevet gennem mit arbejde med Wikipedia, hvor en lokal medarbejder i Taiwan for eksempel fortalte mig, at han gennem samarbejdet med sine kinesiske kolleger havde fået en større forståelse for kinesere, som han ellers var opdraget til at foragte. Og senere hørte jeg, at kinesere også havde fået et bedre syn på deres kolleger i Taiwan, så på den måde kan viden også skabe en mere fredelig verden, fordi folk forstår hinanden, siger Jimmy Wales.

Men udviklingen peger også i en anden retning, der bekymrer ham.

Teknologien og dens udbredelse er nået langt, men stadig flere lande forsøger at kontrollere brugen af internettet med censur og overvågning af borgerne. Og det er svært at forklare diktaturer, hvorfor de ikke må overvåge deres borgere, når de kan se, at selv USA spionerer og overvåger. Det, synes jeg, er trist. For jeg mener både, at det skulle være en menneskeret at have fri adgang til viden, og at det skulle være en menneskeret ikke at blive overvåget. Og jeg kan derfor kun opfordre alle lande til at sætte høje standarder for ytringsfrihed og lige adgang til viden, siger Jimmy Wales og tøver et øjeblik, inden han tilføjer:

Der er stadig meget at kæmpe for. Men jeg er heller ikke totalt pessimistisk. Verden har trods alt givet os Wikipedia.