Videnskab og stjernekunst

Billedkunstneren Dorte Dahlin har hentet inspiration hos astronomer på Aarhus Universitet til sin fortolkning af Betlehemsstjernen i Klosterkirken i Aalborg

Dorte Dahlin ved afsløringen af sin nye, spektakulære kirkedør, der er den eneste af sin art nord for Alperne, skabt af en sky af rosakvarts, som Betlehemsstjernen bryder igennem. –
Dorte Dahlin ved afsløringen af sin nye, spektakulære kirkedør, der er den eneste af sin art nord for Alperne, skabt af en sky af rosakvarts, som Betlehemsstjernen bryder igennem. –. Foto: Aarhus Universitet.

Religion, kunst og naturvidenskab har samarbejdet i udarbejdelsen af en helt unik kirkedør, som billedkunstneren Dorte Dahlin har skabt til Klosterkirken i Aalborg, og som netop er blevet afsløret. Der er tale om noget så usædvanligt som en 350 kilo tung dør fremstillet af 30 kvadratiske stykker rosakvarts holdt sammen af et gitter af metal, og med Betlehemsstjernen som kunstnerisk og fortolkningsmæssigt centrum.

LÆS OGSÅ: Landskaber som lokaliteter i sindet

Med denne stjerne, der bebudede Jesu fødsel, understreges også her det gemmengående tema for den nye udsmykning af Klosterkirken, der har været undervejs de seneste år, forklarer domprovst Niels Christian Kobbelgaard.

Klosterkirken er en del af det gamle Helligåndskloster i Aalborg og ligger kun et stenkast fra domkirken, Budolfi, som i sin udsmykning er centreret om påsken.

I modsætning til den skal Klosterkirken være en fødselskirke, forklarer Niels Christian Kobbelgaard, og det ligger som et gennemgående tema for den nye totaludsmykning, der også har omfattet nyt alterparti og døbefont, inklusive alterkalk og to alterstager. Kunstneren bag denne del af udsmykningen er billedhuggeren, professor Mogens Møller. Det nye liv symboliseres her med et æg, der findes såvel i døbefonten som alterstagerne. De mange æg fremstår som tegn på begyndelsen på det nye, kristne liv efter dåben belyst af profetien om og forkyndelsen af Jesu fødsel, skriver Mogens Møller om værket.

Udsmykningen af Klosterkirken sker for indsamlede midler fra fonde og har indtil nu kostet omkring 1,2 millioner kroner. Endnu mangler blandt andet en figur af bebudelsesenglen Gabriel i koret.

I Dorte Dahlins dør, der er placeret i koret og dermed indgår som en del af den nye korudsmykning, bryder Betlehemsstjernen igennem skyen af rosakvarts, gennemlyst af dagslyset udenfor og af indlagte lysdioder i døren. I sit arbejde med Betlehemsstjernen og lyset fra den har Dorte Dahlin ladet sig inspirere af renæssancekunstneren Fra Angelicos bebudelsesbillede, hvor et gyldent strålebundt rammer direkte ind i Marias hjerte.

Desuden har hun konsulteret astronomerne Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen på Aarhus Universitet i sine bestræbelser på at finde frem til noget mere konkret om den stjerne, der ifølge Matthæusevangeliet fik de vise mænd til at rejse af sted for at møde jødernes nyfødte konge. For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham, som de ifølge evangeliets kapitel 2, vers 2, fortæller i Jerusalem.

Der findes flere teorier omkring Betlehemsstjernen. En ifølge astronomerne sandsynlig forklaring er, at der har været tale om en konjunktion et møde mellem de to planeter Jupiter og Saturn, som dermed, set fra jorden, lignede én kæmpestjerne. Et sådant sammenfald er optegnet på lertavler fra det gamle Babylon, der var datidens center for astronomisk viden.

Dorte Dahlin har arbejdet ud fra denne teori og har derfor fremstillet sin Betlehemsstjerne som to cylindre i bronze belagt med bladguld, omkransede af en 10-takket stjerneplade. Cylindrene har konkave afslutninger, der på ydersiden af døren vender op mod himlen, og på dørens inderside ud mod menigheden. Kvartsdøren er på ydersiden desuden beskyttet af panserglas med 33 indgraverede stråler en for hvert af Jesu leveår omkring Betlehemsstjernen.

Min dør er den eneste af sin art nord for Alperne, og det er et modigt menighedsråd der har turdet sige ja til noget så usædvanligt. For mig har det været afgørende at skabe et kunstværk, som kan få folk til at undre sig ligesom man dengang undrede sig over den lysende stjerne, der for 2000 år siden kom til syne på himmelhvælvet, siger Dorte Dahlin.

Aalborg Kloster og dets kirke går tilbage til 1431. Klostret havde oprindelig den særlige opgave at tage sig af hittebørn. Efter reformationen blev bygningerne indrettet til hospital. Senere lagde de lokaler til byens latinskole, og i dag er der seniorboliger. Kirken ejes af institutionen Aalborg Kloster, som har indgået en samarbejdsaftale med Budolfi menighedsråd.