Videnskabelige tidsskrifter i knibe

Videnskabsministeriet overvejer at give gratis digital adgang til al videnskabelig forskning. Men det kan betyde den visse død for mange danske videnskabelige tidsskrifter, vurderer kritikere

Videnskabsministeriet vil måske indføre gratis adgang til al offentligt finansieret forskning herhjemme. Det kan gå hårdt ud over en række videnskabelige tidsskrifter, der frygter at blive tvunget til at forære deres indhold væk.
Videnskabsministeriet vil måske indføre gratis adgang til al offentligt finansieret forskning herhjemme. Det kan gå hårdt ud over en række videnskabelige tidsskrifter, der frygter at blive tvunget til at forære deres indhold væk.

Hvorfor købe et abonnement, hvis man kan læse artiklerne gratis på internettet?

Det spørgsmål vil abonnenter af landets videnskabelige tidsskrifter formentlig stille sig selv, hvis Videnskabsministeriet beslutter at indføre gratis adgang til al offentligt finansieret forskning herhjemme. Og samme spørgsmål river mange af redaktørerne for de danske videnskabelige tidsskrifter sig i håret over i disse måneder, hvor idéen står til at blive virkelighed. For tidsskrifterne frygter at blive tvunget til at forære deres indhold væk. Gratis.

I 2007 konkluderede EU's Ministerråd nemlig, at EU-medlemslandene skulle arbejde hen imod fri tilgængelighed til offentligt finansierede forskningsresultater – såkaldt open access. Derfor har Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) under Videnskabsministeriet nedsat et open access-udvalg, der skal finde frem til en farbar vej til målet. Rationalet er nemlig, at det er urimeligt at skulle betale for indsigt i forskningsresultater i et land som Danmark, hvor mere end 90 procent af udgifterne til produktion af videnskabelige resultater i forvejen bliver betalt af det offentlige.

"Den nuværende adgangsbegrænsede publiceringsform kombineret med støt stigende forlagspriser er langtfra optimal i en viden- og forskningsbaseret verden, hvor studerende og forskere samt den almindelige borger begrænses mærkbart i deres muligheder for at få adgang til viden", står der i en rapport, som open access-udvalget fremlagde i maj måned, hvori de anbefaler, at den frie tilgængelighed bliver en realitet i Danmark. Og i en revideret rapport, der netop nu ligger på videnskabsministerens bord, giver udvalget samme anbefaling.

Tanken om open access møder ganske vist en vis positiv genklang i forskningsmiljøet herhjemme. Blandt andre Jørgen Burchardt, der er formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, er i princippet tilhænger af open access. Han var sågar den første videnskabsredaktør i Danmark, der på forsøgsbasis lagde forskningsartikler på internettet til fri afbenyttelse tilbage i slutningen af 1980?erne og i 2001 artiklerne fra Tidsskrift for Arbejdsliv. Og han har desuden samarbejdet med Nordisk Ministerråd om brugen af internettet til distribution af videnskab. Men her stopper enigheden imidlertid også. For hvem skal finansiere tilgængelighedsgildet?

De videnskabelige tidsskrifter frygter, at regningen havner på deres bord i form af tabte abonnementsindtægter. Og det vil ifølge Jørgen Burchardt resultere i, at mange danske tidsskrifter bliver tvunget til at dreje nøglen om. Mange danske tidsskrifter bliver udgivet af en forening eller et videnskabeligt selskab, der står for redigering, trykning og distribution. Nogle bliver drevet mere eller mindre frivilligt af folk ved siden af deres daglige arbejde og udkommer kun 2-4 gange årligt og har mindre end 1000 abonnenter.

"Tidsskrifterne har det i forvejen hårdt, efter at portostøtten forsvandt i 2004, og der er allerede en masse historiske tidsskrifter, der er gået nedenom og hjem, fordi det i 2008 blev krævet, at de skulle være frit tilgængelige inden for et år. For mig at se har open access til formål at give bibliotekerne øget magt, fordi de skal overtage forskningsdistributionen. Det underminerer fuldstændig de etablerede forlag," siger Jørgen Burchardt.

Et af de tidsskrifter, der har gjort forsøg med open access, er Ugeskrift for Læger. Konsekvensen var, at antallet af abonnenter faldt drastisk, og tidsskriftet måtte sadle om til almindelig brugerbetaling igen.

"Man kan jo heller ikke få gratis mælk i Netto. Det er meget ligetil. Vi kan ganske enkelt ikke finansiere det. Det kan ikke lade sig gøre," siger tidsskriftets videnskabelige redaktør, Jacob Rosenberg.

Han er ellers stor fortaler for tanken om open access, da det for eksempel på det medicinske område kan være med til at sikre, at patienter er orienterede om de nyeste behandlingsmetoder, og at dårlige forskningsforsøg ikke bliver gentaget. Men det kan kun lade sig gøre, hvis den danske stat for eksempel kompenserer for de tabte annoncepenge, som man har gjort det i Norge, mener han. Og det forslag er Jørgen Burchardt enig med Jacob Rosenberg i.

Det er dog ikke alle, der ser tidsskrifternes deroute som nogen katastrofe i sig selv. Eksempelvis ikke Svend Hyllebjerg, der er dekan for Aarhus School of Business and Social Sciences, Erhverv og Samfundsvidenskab.

"At nogle tidsskrifter vil forsvinde, hvis de ikke kan løse deres hovedopgave med at være kvalitetscensorer, ser jeg kun som en fordel. Og hvis forskningens resultater alligevel bliver offentliggjort, har jeg svært ved at se behovet for tidsskrifter, der ikke løser deres hovedopgave, som altså er at give stjerner til de artikler, der er gode nok til at blive udgivet. Med andre ord kan det jo ikke være et mål i sig selv at have mange tidsskrifter. Det forøger kun søgeomkostningerne. Det, der må være målet, er at få forskningen ud til brugerne, og det vil ske bedre med open access," siger Svend Hyllebjerg, der er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før kravet om open access bliver en realitet i Danmark.

Jørgen Burchardt er imidlertid dybt uenig. Og det var netop frustrationen over de dystre fremtidsudsigter for landets tidsskrifter, der fik ham til at tage initiativ til Foreningen af Danske Videnskabsredaktører i 2005. Nu har den også åbnet hjemmesiden www.openaccess.dk, der skal være med til at give landets tidsskrifter ordet. For der mangler en åben diskussion og undersøgelse af, hvordan open access kan fungere i praksis, uden det betyder den visse død for landets tidsskrifter, mener Jørgen Burchardt. Og i udarbejdelsen af open access-udvalgets rapporter har hverken tidsskriftsforlagene eller videnskabsredaktørerne været repræsenteret, og hverken redaktører eller tidsskriftsudgivere er en del af udvalget.

"Jeg vil ikke være fortaler for den ene, anden eller tredje løsning. Jeg er fortaler for, at vi skal gøre arbejdet ordentligt. For jeg ser, at vi risikerer at tabe hele vores velfærdssamfund på jorden, hvis vi tvinger nogle løsninger igennem i den akademiske verden, hvorved vores erhvervsliv og befolkning får dårligere forskningsresultater. Det ville være en katastrofe for Danmarks konkurrenceevne på forskningsområdet," siger han.

Det daglige ansvar for DEFF ligger i Styrelsen for Biblioteket og Medier med vicedirektør Bo Öhrström som tovholder og formand for open access-udvalget. Han erkender, at man fra Videnskabsministeriets side har valgt at udelade tidsskrifterne og forskerne som medlemmer i open access-udvalget. Til gengæld anbefaler udvalget, at de bliver inviteret med i den videre proces.

"Det er klart, at de danske tidsskrifter med så lille et sprogområde af mange grunde får et problem med faldende abonnenter, der kan gøre det umuligt at få det til at løbe rundt. Derfor har vi anbefalet Videnskabsministeriet, at disse interessenter deltager i udarbejdelsen af den endelige forretningsmodel. Jeg forventer også, at det kommer til at ske. For skal tidsskrifternes problemer løses, skal de naturligvis selv være med. Én af flere modeller kan være, at der bliver givet en form for kompensation til dem. Men det er op til politikerne at beslutte," siger Bo Öhrström, der er overbevist om, at open access bliver en realitet i Danmark inden for kortere eller længere tid.

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) har endnu ikke taget stilling til rapporten, men ventes at komme med en udmelding inden medio marts.

holtze@k.dk