Prøv avisen

Vikingegrav fuld af kristen storpolitik

Dette sværd var en af de genstande, som dukkede op i bådkammergraven i Hedeby. Sværdet, der er udstillet på Danmarks Borgcenter i Vordingborg denne sommer, er både prydet af symboler fra den nordiske mytologi og kristendommen. – Foto: Wikinger Museum Haithabu

Bådkammergraven fra Hedeby i Tyskland, der denne sommer er udstillet i Vordingborg, er ingen almindelig vikingegrav. Den rummer nemlig en lang række kristne skatte, heriblandt et særligt sværd fra det gamle frankerrige, og den hænger måske sammen med det allerførste forsøg på at gøre Danmark kristent, fortæller arkæologiprofessor

I 1908 fandt lokale arkæologer et ganske usædvanligt gravanlæg ved Hedeby i Tyskland. Graven, der havde ligget som en lille forhøjning i landskabet i mere end 1000 år, bestod af et underjordisk kammer skabt af et begravet langskib, der var trukket henover et træbygget kammer.

I kammeret under skibet lå resterne af tre mænd, tre heste og en lang række våben og genstande, hvoraf mange syntes at have meget lidt med lokalområdet at gøre. Genstandene, som blev dateret til at stamme fra omkring år 850, bar motiver af træer, stiliserede kors og andre kristne symboler, der mindede langt mere om æstetikken fra det kristne frankerrige end om vikingetidens asatro. Et gammelt sværd vakte særlig opsigt, da det både var prydet med kristne kors og guden Odins ravne fra den nordiske mytologi.

Genstandene er til dagligt udstillet på Wikinger Museum Haithabu (Vikingemuseum Hedeby) i Tyskland, men kan denne sommer ses på Danmarks Borgcenter i Vordingborg i forbindelse med udstillingen Vikingernes Metropol, der åbnede tidligere på året.

Og ifølge arkæologiprofessor Mads Kähler Holst, der også er direktør ved Moesgaard Museum, fortæller de udstillede genstande en vigtig historie om kristendommens barndom i Danmark.

”Graven fra Hedeby er interessant, fordi den er et virkelig godt eksempel på den tætte kontakt, Danmark har haft med Frankerriget, og dermed kristendommen, i vikingetiden. Danskerne er i bred forstand slet ikke i nærheden af at have taget kristendommen til sig i 800-tallet. Alligevel er der flere tydeligt kristne symboler i graven. Derfor kunne det måske godt tyde på, at de begravede personer har været involveret i et af de tidligste kristningsforsøg i landet.”

Og det siger Mads Kähler Holst med vægt på måske, for det er aldrig blevet fastslået, hvem de jordiske menneskerester egentlig har tilhørt. Dog er der i forskerkredse en udbredt teori om, at det kan være den danske konge Harald Klak, der, sammen med to soldater, er blevet stedt til hvile under skibet.

Harald Klak havde som regent en noget broget karriere, da han stræbte efter tronen i en tid fuld af magtkampe, hvor der var strid om arvefølgen og retten til at kalde sig konge af Danmark. Han er dog betydningsfuld i en kristendomshistorisk sammenhæng, da han var den første konge, som lod sig døbe. En beslutning, der nok var mere magtstrategisk end dybfølt religiøs, siger Mads Kähler Holst.

”Harald Klak har sikkert haft en god sans for udenrigspolitiske alliancer. Efter at være blevet afsat fra tronen i år 823 eller 824 og fordrevet fra Danmark søger han støtte hos Ludvig den Fromme, der var konge af Frankerriget. Men det sker på betingelsen af, at han lader sig døbe. For med Harald Klak øjner frankerne en mulighed for dels at få politisk magt i de danske områder og dels at omvende danerne til kristendommen fra toppen af så at sige. De forsøger at bruge den fordrevne regent som et redskab til at udbrede kristendommen, ligesom han accepterer dåben som et middel til at få den opbakning, han har brug for,” siger Mads Kähler Holst.

Harald Klak forsøger derfor i 826 at generobre tronen med hjælp fra Ludvig den Fromme.

Men erobringen slår fejl, og det lykkes ham aldrig at bemægtige sig den danske trone igen. Hvis det er Harald Klaks jordiske rester, der ligger i graven fra Hedeby, er det derfor meget sandsynligt, at gaverne er skænket fra alliancepartneren sydpå, vurderer Mads Kähler Holst. Frankerrigets forsøg på at lade danerne kristne er dog ikke fuldkomment mislykket. For det er ikke kun frankerrigets soldater, der gør Harald Klak følge. Det gør munken og missionæren Ansgar også. En munk, der i de følgende årtier får tilladelse til at opføre de første kirker i landet.