Vilhelm Lauritzen-udstilling kommer rundt om en af Velfærdsdanmarks store arkitekter

Dansk Arkitektur Center hylder Vilhelm Lauritzen med en udstilling, der nok fortæller om tegnestuens betydelige bidrag til dansk arkitektur, men også belyser, hvordan hans arv forvaltes i en tid med behov for bæredygtighed

Arkitekten Vilhelm Lauritzen var i udpræget grad med til at forme det moderne Danmark med sine funktionalistiske bygningsværker. Her er et blik ind i tegnestuens første lufthavnsbygning i Kastrup på Amager i København.
Arkitekten Vilhelm Lauritzen var i udpræget grad med til at forme det moderne Danmark med sine funktionalistiske bygningsværker. Her er et blik ind i tegnestuens første lufthavnsbygning i Kastrup på Amager i København. . Foto: Rune Buch.

Det er 100 år siden, arkitekten Vilhelm Lauritzen (1894-1984) grundlagde en tegnestue, der skulle blive en af de mest betydningsfulde i det 20. århundredes fysiske udbygning af det danske velfærdssamfund.

I dag løser Vilhelm Lauritzen Arkitekter stadig vigtige opgaver inden for eksempelvis hospitalsbyggeri – og det skulle vel nok kunne berettige til en udstilling om tegnestuen.

Dansk Arkitektur Center (DAC) har lagt lokaler til en fortælling, der snarere ser frem end tilbage. Med den række af prægnante og i adskillige tilfælde fredede bygninger, Vilhelm Lauritzen har skabt, ville det bestemt have været vedkommende med en historisk disponeret udstilling.

Udover at den udstillingstype ikke er så moderne for tiden, kunne en forklaring være, at Dansk Arkitektur Center ikke er et museum men en formidlingsinstitution, der sætter problemer til debat og gerne vil diskutere emner som for eksempel bæredygtighed med sit efterhånden meget store antal gæster.

Moderne i 100 år 

Det var en betydelig fordel for DAC, at institutionen for et par år siden flyttede fra mindre lokaler på Christianshavn i København til bygningen BLOX ved Christians Brygge – tegnet af Rem Koolhaas – der i sig selv blev anledning til den samtale – eller måske snarere det skænderi – om arkitektur, DAC tydeligvis ser som en af sine fornemste opgaver at fremme. Adresseændringen gav centeret langt flere muligheder for at markere sig. Der er blevet højere til loftet i mere end én henseende. Muligheden for en mere spændstig og publikumsimødekommende udstillingsscenografi er blevet påfaldende meget større.

Historien om Vilhelm Lauritsen er indbygget – som en slags afsæt for de enkelte fortællinger om undervisnings- og erhvervsbyggerier, kulturinstitutioner, boliger og så videre. Men historien fortælles også i en ny bog, ”Moderne i 100 år – Vilhelm Lauritzen Arkitekter”, der er skrevet af forfatteren Christian Bundgaard. Den kan ses som en opdatering af den store murstensbog, ”Vilhelm Lauritzen – en moderne arkitekt”, der har været standardværket siden udgivelsen for snart 30 år siden.

Den nye bog går heller ikke strengt kronologisk til værks, men det er dog muligt at sammenstykke en fortælling om Vilhelm Lauritzen og hans tegnestue, samtidig med at forfatteren diskuterer forskellige og relevante aspekter af den bundne kunstart. Det er blevet en så at sige holistisk bog, der rummer en række vedkommende betragtninger om forholdet mellem bygning og byplan på den ene side og brugere og borgere på den anden. I Vilhelm Lauritzens ånd.

Sommerfuglesamlerens bygningskunst

Hvis man undrer sig over, at man i det forreste udstillingsrum i DAC ser nogle æsker med indsamlede sommerfugle under et glaslåg sådan lidt diskret stillet op ad en væg, som skal de ikke forstyrre hovedfortællingen, skyldes det, at Vilhelm Lauritzen var passioneret sommerfuglesamler.

Christian Bundgaard henviser i sin bog til et interview, hvor Vilhelm Lauritzen bemærker, at var han ikke blevet arkitekt med sommerfugle som hobby, var han blevet zoolog med arkitektur som bibeskæftigelse.

Heldigt for Danmark, at Vilhelm Lauritzen valgte bygningskunsten. Hans pionerværker falder sammen med modernismens gennembrud i arkitekturen med bekendelse til form følger funktion, ambitionen om gode boliger til også mindre indkomster og de mange institutioner, der blev en del af udviklingen af et moderne samfund. Et moderne radiohus og en moderne lufthavn til hovedstaden, et moderne stormagasin som Daells Varehus i København for nu at nævne nogle af hans mest kendte bygningsværker. Ofte – og da ikke mindst i Radiohuset, der i dag er konservatorium – med en ualmindelig smuk detaljering i interiøret.

Udstillingen er opdelt i en række temaer, hvor afsættet er tegnestuens fortid og så nutidens og fremtidens opgaver.

Et vigtigt kapitel af fortællingen handler om sundhedsbyggeri med blandt andet tegnestuens meget vellykkede diabetescenter ved siden af Herlev Hospital som et eksempel. Her og ved det kommende supersygehus ved Hillerød er der i udstrakt grad arbejdet med haveanlæg som en medvirkende faktor til heling. Nyt Hospital Nordsjælland, som forventes at være færdigt i 2025, er selvfølgelig også et tilstræbt bæredygtigt byggeri, og ud fra skitserne at dømme ser det ud, som om man i infrastrukturen også har tænkt på personalet og dets arbejdsgange.

Hovedstadens grimmeste bygning 

Udstillingen om Vilhelm Lauritzens tegnestues 100 år står ved arkitektfirmaets historie.

Ikke alle byggerier sitrer i bevidstheden som modernistiske ikoner. Højhuse mødes traditionelt med modstand herhjemme, og det til trods for, at vi nok må erkende, at de kommer til at blive flere, fordi så mange foretrækker – eller er tvunget – til at bo i byerne, og fordi højhuse rummer nogle muligheder for at spare på ressourcer og i heldigste fald ikke blot skabe større intensitet, men også fremme sammenhæng i byerne. Hvis man for eksempel tænker på at inddrage forretninger i bebyggelserne, erhverv, institutioner, mødesteder. Kort sagt: liv.

På udstillingen er også medtaget Bohrs Tårn i Carlsberg-området i København, og det nævnes, at højhuset ligefrem har vundet en konkurrence om at være hovedstadens ”grimmeste bygning”.

Men – forklarer udstillingen – så var intentionen altså den bedste. Det 22 etager høje Bohrs Tårn var et forsøg på at rejse en slank bygning, der ”kunne bidrage til hovedstadens karakteristiske skyline med slanke spir og tårne”. Et af de arkitektoniske greb var at gøre facadernes midterste vinduer smallere for at skabe et optisk bedrag, der skulle gøre huset slankere.

Dansk Arkitektur Centers udstilling om Vilhelm Lauritzen henvender sig til alle generationer og rummer også et væld af muligheder for at røre ved de fleste ad de udstillede genstande samt særlige tilbud til de yngste, der skal arve en forhåbentlig bæredygtig bygningsmasse.
Dansk Arkitektur Centers udstilling om Vilhelm Lauritzen henvender sig til alle generationer og rummer også et væld af muligheder for at røre ved de fleste ad de udstillede genstande samt særlige tilbud til de yngste, der skal arve en forhåbentlig bæredygtig bygningsmasse. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Om det nyttede noget kan diskuteres. Men det er et eksempel på det, der tilsyneladende er ambitionen med udstillingen: At diskutere arkitektur – den eneste kunstart, ingen kan slippe for – og herunder, hvordan vi bevarer den ældre byggemasse gennem transformation til nye formål i stedet for absolut at bygge nyt, sådan som man som hovedregel gjorde tidligere, og – når man så bygger nyt – hvordan man sparer på ressourcerne, minimerer energiforbruget og i det hele taget skaber en bedre verden for da ikke mindst de børn, udstillingen i høj grad også er tilrettelagt for.

Vores arkitektur. Dansk Arkitektur Center, København. Til 9. april 2023.

Christian Bundgaard: Moderne i 100 år – Vilhelm Lauritzen Arkitekter. 256 sider, 400 kr. Strandberg Publishing.