Violinkoncert: Silkeblødt og nænsomt

Violinist Anne-Sophie Mutter spillede i passager nærmest hviskende i Beethovens livsglade tripelkoncert

Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter ses her ved en koncert med Berlins Staatsoper i 2020
Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter ses her ved en koncert med Berlins Staatsoper i 2020 . Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mange koncerter, der var planlagt til 2020, er som følge af coronapandemien enten blevet aflyst eller udsat til i år.

Det gælder i høj grad også fejringen af 250-året for Beethovens fødsel i 1770. To koncerter med den tyske stjerneviolinist Anne-Sophie Mutter blev heldigvis ikke aflyst, men kunne spilles i sidste uge i DR Koncerthuset. Torsdag aften optrådte hun med omkring et års forsinkelse med en smuk fortolkning af Beethovens violinkoncert, og ved fredagskoncerten (som denne anmeldelse gælder) spillede hun sammen med to af sine yndlingsmusikere, den tyske cellist Daniel Müller-Schott og den lettiske pianist Lauma Skride, Beethovens tripelkoncert fra 1805.

Den er et af den store komponists mest populære værker, indspillet et utal af gange og fremført ved utallige koncerter, hvor musikerne tydeligvis nyder at tage livtag med de tre satser, ja, ofte kan man opleve det, som om de får en helt særlig livsglæde, og det virker gensidigt smittende mellem orkester og solister.

Mutter spillede værket såre smukt, silkeblødt og nænsomt. Hun lokkede konstant den ypperste klangskønhed ud af sit kostbare instrument – men det skete til en vis grad på bekostning af den spillemandsglæde, som mange forbinder med dette Beethovens opus 56. I flere passager blev skønheden nærmest hviskende, tangerende det kælne. Noget tilsvarende havde gjort sig gældende i koncertens første nummer, Beethovens violinromance i F-dur fra 1798 – men her er Mutters notoriske nænsomhed unægtelig mere velanbragt.

Bifaldet var stormende, det københavnske publikum sætter umådelig pris på Mutter – og omvendt, for da hun i 2001 modtog Léonie Sonnings Musikpris, sagde hun:

”Det er altid noget særligt for mig at komme tilbage til København. Jeg må sige, at det er sjældent, man oplever en sådan intensitet og trofasthed hos publikum. Det berører mig meget.”

I næste koncertsæson kan man igen opleve Anne-Sophie Mutter i DR Koncerthuset, ved den lejlighed sammen med hendes eget kammerorkester, Mutter’s Virtuosi.

Efter pausen stod Fabio Luisi alene foran sit orkester og stod for en flot sammenhængende fortolkning af Robert Schumanns første symfoni, som komponisten gav tilnavnet ”Forårssymfonien”. Den erstattede Carl Nielsens 5. symfoni, som oprindelig var programsat til denne koncert – men ombytningen havde næppe noget med årstiden at gøre, for det var jo blevet midsommer i Danmark.