Prøv avisen
Opera

Vittig kammeropera i slotsgården på Kronborg

4 stjerner
Fejring af 400-årsfødselsdagen for Shakespeare i Helsingør - her på Kronborg Slot. Foto: Marie Hald

Med vittige vendinger og rappe ordspil fra den danske librettist Jakob Weis og med en smidig iscenesættelse af den svenske instruktør Åsa Melldahl, bistået af den danske scenograf og kostume- designer Marie í Dali, er man godt underholdt i de to gange tre kvarter, forestillingen ”Hamlet in absentia" varer

”Uden Hamlet går det ikke,” synger Claudius på et tidspunkt i den nykomponerede opera ”Hamlet in absentia”, der tirsdag aften havde urpremiere i Helsingør, nærmere bestemt Kronborg – med fuldmånen sejlende over det gamle slot og rungende mågeskrig som akkompagnement til et par af de heftigste scener.

Men kunstnerisk set gik det såmænd glimrende uden ”ham Hamlet”, som resten af Shakespeare-figurerne udtrykte det. Udgangspunktet er kongedatteren Ophelias psykiske krise. Hun er blevet så gal, at hun er begyndt at synge! Det kalder naturligvis på en diagnose, og derfor opsøger hun en terapeut.

De to, der ligner og (synge)taler som nutidsmennesker, får snart selskab af en række øvrige figurer fra dramaet på Kronborg: broderen Laertes, kong Claudius og dronning Gertrud, Rosenkrantz og Gyldenstjerne (stykkets hæmningsløse klovne) – samt den myrdede kong Polonius, der, selvom han er død, blodbestænkt og med en kniv plantet i vommen, tappert synger med, indtil han bliver irettesat af de andre: ”Sæt dig nu ned og pas din død!”.

Med vittige vendinger og rappe ordspil fra den danske librettist Jakob Weis og med en smidig iscenesættelse af den svenske instruktør Åsa Melldahl, bistået af den danske scenograf og kostume- designer Marie í Dali, er man godt underholdt i de to gange tre kvarter, forestillingen varer. Også musikken i denne produktion af Nordic Opera/Øresundsoperaen er nordisk.

Den 39-årige islandske komponist Hugi Gudmundsson har skabt et intenst og suggestivt partitur, der forløses glimrende af musikerne i ensemblet Athelas Sinfonietta Copenhagen, dirigeret af svenskeren Jakob Hultberg. Hele vejen igennem kan man glæde sig over talrige instrumentale finesser, både fra strygere og blæsere, der spiller subtilt sammen med pointerne i teksten.

Vokalt set er der imidlertid mestendels tale om recitativisk sang uden prægnante melodier eller bare melodilinjer. Men der bliver ageret og sunget veloplagt både af de to nutidsroller – den intelligent spillende svenske tenor Martin Vanberg som terapeuten og den talentfulde danske sopran Sibylle Glosted som en overbevisende Ophelia anno 2016 – samt af ”skeletterne i skabet”. Især sopranen Isabel Piganiol sætter i rollen som den vellystige Gertrud sit præg på forestillingen.

Og meningen med galskaben? Måske at vi alle er mere eller mindre gale, modne til terapi og deltagelse i rundbordssamtaler? Hvis nogen skulle være utilfreds med den teori, kan man jo passende gøre indsigelse til Patientklagenævnet, som det hed i en af de vendinger, hvor nutidsdansk på begavet vis blev inddraget i Shakespeares verden.