Vølvens nedstigning til Hel er en stærk repræsentant for en ny trend

Andet bind af Anne-Marie Vedsø Olesens trilogi ”Vølvens vej”, der har fået titlen "Misteltenen", er både nervepirrende og medrivende. Men menneskenes territorie føles for begrænset

I juni vandt 60-årige Anne-Marie Vedsø Olsen DR Romanprisen for første bind "Snehild" i sin trilogi "Vølvens vej". I dag udkommer to'eren, der har fået titlen "Misteltenen"
I juni vandt 60-årige Anne-Marie Vedsø Olsen DR Romanprisen for første bind "Snehild" i sin trilogi "Vølvens vej". I dag udkommer to'eren, der har fået titlen "Misteltenen". Foto: Katrine Gøth.

Anne-Marie Vedsø Olesen fik med ”Snehild”, det første bind af ”Vølvens vej”, skabt en kæmpe succes. Bogen får den nordiske mytologi til at opleves som levende og ægte i jernalderfortællingen om pigen Snehild, hvis jordemoder er den kvindelige jernjætte Hyrrokin. Også de tre Norner er til stede ved fødslen og lader læseren vide, at selveste Odin er Snehilds far. Snehild må derfor utvivlsomt blive en stærk vølve, som var en kvinde, der kunne se ind i fortiden, nutiden og fremtiden, men kunne også, som en shaman, rejse ind i ånderiget, hvor hun kunne tale med guderne. Snehild har dog en konkurrent i byens magtliderlige ypperpræstinde Ragnhild, som allerede i trilogiens første bind forsøger at dræbe først hendes mor og så Snehild selv.

For den første roman modtog forfatteren i juni DR Romanprisen, og forlaget fortæller, at ”Snehild” nu er blevet solgt til en kommende filmatisering. Det forstår man godt, for ”Vølvens vej” rammer plet ind i en tid, hvor både fantasy og den nordiske mytologi, som bogen udgør et mix af, er blevet en af de mest indbringende genrer overhovedet (båret af serier som ”Game of Thrones”, ”Ringenes Herre”, ”Wheel of Time”, ”Vikings” og mange andre). Samtidigt er ”Vølvens vej” en stærk repræsentant for en ny trend, hvor det er de stærke kvinder, der er i centrum for fortællingerne.