Prøv avisen
Bog

Vor tids forbundne udfordringer

4 stjerner
Yuval Noah Harari er aktuel med bogen ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede”. Foto: PR-foto

Israelske Yuval Noah Harari er aktuel med endnu et ambitiøst værk. Efterfølgeren til de to bestsellere ”Sapiens” og ”Homo Deus” rummer mange fine pointer, men er ikke helt på højde med forgængerne

Yuval Noah Hararis to foregående bøger blev uventede globale bestsellere. ”Sapiens” var en bredt anlagt fortælling om menneskets historie, der havde mindst to stærke træk: Den forbandt historien om biologisk udvikling med et fokus på menneskets evne til at samarbejde og bruge fortællinger til at skabe identitet og forestillinger om fremtiden med.

Og bogen sluttede med et kapitel, der handler om, hvordan menneskets teknologi vil kunne bruges til at udvikle det videre til en posthuman tilstand. ”Homo Deus” fortsatte, hvor ”Sapiens” slap, og gav en udfoldet beskrivelse af, hvordan mennesket har fået endnu større ansvar end nogensinde for sin egen udvikling. Bogen bragte ikke så meget nyt i forhold til spekulationer om bioteknologi, men var mest original, når den skrev om, hvordan brugen af data trænger ind i livsverdenen.

Med to så velsælgende bøger var det oplagt, ikke mindst for forlagene, at der måtte komme en tredje, som endda udkommer simultant på flere sprog. ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede” er, som det fremgår af titlen, ikke en bog, der samler sig om én stor tese, og det fængende sammenfald mellem århundrede og antallet af idéer dækker også over en vis mangel på nødvendighed i udvalget af emner. Mere positivt, så er det en generøs bog, der forsøger at favne en række nutidige udfordringer i et forsøg på at komme hele raden rundt. Hvor ”Sapiens” kiggede langt tilbage, og ”Homo Deus” kiggede langt frem, så er denne bog meget præget af nutidige udfordringer, men sat ind i en større historisk ramme.

Hararis nye bog begynder med teknologiske udfordringer i sporet fra de tidligere bøger, fordi det er dem, der for alvor rykker ved andre dele af verden. Han kommenterer på arbejdets fremtid i en tid med automatisering og på udsigterne for frihed og lighed i et samfund gennemsyret af data, der igen er koblet til kommercielle interesser. Herfra bevæger han sig videre til politiske udfordringer omkring fællesskab, nationalisme, religion og migration. Klimaforandringer nævnes, men fylder påfaldende lidt.

En af bogens fine pointer er, at teknologi er med til at skabe fælles kulturer. Hospitaler, universiteter, ingeniørfirmaer og så videre er nødt til at forholde sig til de samme underliggende teknologier og måder at organisere arbejde på, og det er med til at skabe en mere sammenhængende civilisation i verden.

I bogens tre sidste dele tager Harari fat på vores opfattelse af verden: Hvordan vi reagerer på terror og krig, og hvordan vi håndterer fake news og forestillinger om fremtiden. Overordnet er det en pointe, at vi meget ofte tager fejl eller ligger under for nogle dogmer, som vi burde forstå i et større perspektiv. Harari provokerer gerne – og gør også opmærksom på, at han godt ved, at han gør det – ved at sammenstille nutidens falske nyheder med religiøse myter, som begge har været med til at skabe menneskelig lidelse, eksempelvis i forhold til korstogene. Bogens udgang er ganske personlig, og Harari skriver både om sit kulturelle ståsted som sekulær jøde bosat i Israel, sin erkendelse som ung mand af, at han var homoseksuel, og sin brug af meditation til at skabe fokus og andre former for indsigt end dem, man får i et informationspakket moderne liv. Og det sidste er der for Harari i høj grad brug for, særligt i en tid, hvor så mange fænomener, fra fortællinger om identitet til en accelererende udvikling af teknologi, kan få os til at glemme, at vi selv må tage vare på at skabe en verden, som vi kan bebo, og et liv, som vi kan leve meningsfyldt.

Tempoet er højt i bogen, og eksemplerne er mange og ikke altid lige skarpt udvalgt. Brugen af tiltale i anden person giver også et vist docerende præg, som man gerne ville have været foruden. ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede” er derfor ikke på højde med de to foregående bøger, men den er et eftertænksomt og vidtfavnende forsøg på at adressere en række markante udfordringer og i tråd med ”Sapiens” at vise, at man i en teknologidrevet tidsalder ikke skal undervurdere idéer og fortællingers betydning for verdens gang.