Prøv avisen

Vuggeviser for verdensfreden

Det er landene i det, den amerikanske præsident kalder »Ondskabens akse«, der leverer vuggeviser til ny cd. Her er det et barn i den palæstinensiske flygtningelejr Rafah tæt på Gaza-striben og Egypten, der sover sødt. (Foto: Scanpix)

Musik: Det er ikke kun filmfestivalen i Cannes, der har genopdaget den politiske kunst. Et norsk cd-projekt bruger vuggeviser som våben mod præsident Bushs verdensopfattelse

Med »Lullabies from the Axis of Evil« placerer det norske pladeselskab Kirkelig Kulturverksted et lille humanitetens banner midt på den sønderbombede vej mellem World Trade Center og Abu Ghraib. Allerede titlens indbyggede paradoks - »vuggeviser fra Ondskabens Akse« - røber, at produceren Erik Hillestad har begået noget så gammeldags som et politisk musikværk: Med ordet »vuggevise« vil han mane det spøgelse i jorden, som præsident Bush fremkaldte med begrebet »Ondskabens Akse« i sin »State of the Union Address« i januar 2002.

Idéen er lige så genial, som den er indlysende: »Lullabies from the Axis of Evil« er bygget op om vuggesange fra Iran, Irak, Syrien, Afghanistan, Palæstina, Nordkorea og Cuba - de lande, som i den amerikanske præsidents sort-hvide mytologi udgør Ondskabens Akse. Erik Hillestad har selv rejst rundt og optaget i alt 14 traditionelle vuggeviser, sunget a cappella af kvinder fra de pågældende lande - fra professionelle kunstnere som den palæstinensiske sangerinde Rim Banna til amatører som de afghanske søstre Fanzya og Razya Khan Ali, hvis uskolede stemmer på renfærdigste vis får lov at afslutte cd'en.

Hjemme i Oslo har guitaristen og komponisten Knut Reiersrud digtet videre på de nøgne optagelser og brugt dem som fundament for nye, engelsksprogede sange, der oversætter vuggeviserne til en vestlig kontekst.

Med akkompagnement af bas, guitar, slagtøj og keyboards har Reiersrud skabt en række verdensmusikalske duetter, hvor vestlige sangerinder som Kari Bremnes fra Norge, Eddi Reader fra Skotland og Eva Dahlgren fra Sverige maler nye motiver oven på de oprindelige vuggeviser - og dermed bygger en moderskabets bro på tværs af religionerne og de etablerede politiske sfærer.

Resultatet er en fascinerende, ofte gribende, men også temmelig ujævn lytteoplevelse, for de oprindelige sange er lige så forskelligartede som de kulturer, de er hentet fra. I sig selv modsiger dette ganske vist den stereotype opfattelse af de »onde« lande, men kunstnerisk indebærer det, at Reiersruds røde tråd har svært ved at holde sammen på det hele.

Det usammenhængende præg forstærkes yderligere af de mange forskellige vestlige stemmer, der blander sig i koret - ikke mindst fordi en del af dem (f.eks. danske Annisette, tyske Nina Hagen og britiske Sarah Jane Morris) har rendyrket deres egen særpræget teatralske sangstil.

Når dette er sagt, er »Lullabies from the Axis of Evil« som koncept betragtet et helstøbt værk, hvor covernoternes portrætter af de medvirkende og ikke mindst Erik Hillestads fortællinger fra indsamlingen af vuggeviserne udgør en næsten lige så vigtig del af værket som musikken. »Lullabies from the Axis of Evil« er et stykke lyttevenligt, politisk kunst og en anbefalelsesværdig guide til mellemfolkelig forståelse - for dem, der stadig tror på den slags.

Nogle vil mene, at man skal være et ualmindeligt naivt menneske for at forestille sig, at vuggeviser kan vise vejen til fred i verden. Det er sikkert rigtigt. Men måske har verden brug for flere ualmindeligt naive mennesker.

Lullabies from the Axis of Evil. Kirkelig Kulturverksted FXCD 269. Distribution: Exlibris.

kultur@kristeligt-dagblad.dk