Wind på kritikernes mølle: Er hun en del af problemet eller en del af løsningen?

Er forfatteren en del af problemet eller en del af løsningen? Anmelderne er splittede og nogle hårde i deres vurdering af professor Marlene Winds nye bog om tribaliseringen af Europa

Marlene Wind er født i 1963 og datter af dr.theol. H.C. Wind. Hun deltager ofte i samfundsdebatten i forlængelse af sit arbejde som leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. – Foto: Søren Staal.
Marlene Wind er født i 1963 og datter af dr.theol. H.C. Wind. Hun deltager ofte i samfundsdebatten i forlængelse af sit arbejde som leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. – Foto: Søren Staal.

Det vestlige liberale demokrati, som vi kender det, og som vi har kæmpet for siden verdenskrigene, er under pres og Europa domineret af folk, der gerne vil rulle udviklingen tilbage. Det er budskabet i professor og EU-forsker Marlene Winds bog ”Tribaliseringen af Europa – Et forsvar for vores liberale værdier” (Gyldendal).

Hos Marlene Wind er tribalisme en samlebetegnelse for en bevægelse, der omfatter blandt andet nationalisme, regionalisme, identitetspolitik, fremmedhad og populisme, og hun koncentrerer sig i sin bog om især tre fænomener som aktuelle eksempler: Brexit, Ungarns demokratiske tilbageskridt og det catalanske selvstyres forsøg på at rive sig løs fra Spanien.

Og det gør hun godt, hvis man skal tro Politiken, hvor Kristian Madsen kalder forfatteren for ”velgørende vred” og bogen for ”et flammende kampskrift”, der fungerer som et opgør med alle tavse tilskuere til det liberale demokratis krise. Han skriver blandt andet:

”Det er svært at erindre, hvornår en fremtrædende dansk akademiker sidst har ført et flammende forsvar for de hårdt tilkæmpede borgerrettigheder.”

Kristian Madsen finder Marlenes Winds analyse af Brexit solid uden dog at være voldsomt original – briterne blev bundet en falsk historie på ærmet af ærgerrige politikere – mens hun er anderledes skarp i sit anklageskrift mod Ungarns Viktor Orbán, præcis som hun er i sit angreb på alle dem, der egentlig er på hendes hold, men ser tavse til, mens tribalisering, flertalsdiktatur og identitetspolitik erstatter borgerrettigheder, minoritetsbeskyttelse og liberalt demokrati. Og Kristian Madsen spørger afslutningsvis:

”Hvorfor synger hun solo, når tusinder af politikere, akademikere og borgere burde stå med hende i et kor? Wind er forarget og undrende over den svigtende selvtillid i de grupper, der frygter at blive udstillet som kulturradikale vatnisser i elfenbenstårnet. Eller som Orbán sagde for nylig med et af sine svulstige antiintellektuelle billeder: Liberale er bare kommunister, der har læst på universitetet.”

Det bliver til fire hjerter ud af seks i Politiken, der således undrer sig sammen med Marlene Wind, mens det formentlig ville se ganske anderledes ud i Weekendavisen, hvis avisen gav stjerner. Her er Anna Libak nemlig alt andet end begejstret for ”Tribaliseringen af Europa”, der står lettere afplukket tilbage, da hun er færdig med sin anmeldelse. Hun finder nemlig, at forfatteren snarere er en del af problemet end en del af løsningen, samt at hendes egen argumentation er et skoleeksempel på den stammetænkning og dæmonisering af politiske modstandere, som ifølge hende selv vinder frem i Vesten. Og desuden kan, mener Anna Libak, Marlene Winds troværdighed diskuteres:

”Men når hun undrer sig over, at der er så få i EU, som chokeres over udviklingen, skal hun vide, at det meget muligt er, fordi folk efterhånden ikke aner, hvad de skal tro. For når selv en professor i statskundskab som Marlene Wind stempler alle, hun er uenig med, som tribalister, kan vi så stole på, hvad hun fortæller om situationen i Ungarn? Når hun sidestiller Brexit med den ulovlige catalanske folkeafstemning, mister man jo fuldkommen til-liden til hendes dømmekraft. Der står da i Lissabontraktaten, at et land kan melde sig ud! Og ja, jeg er også trist over, at briterne forlader os, men det er nu engang det forbandede ved demokrati: Man risikerer, at de andre vinder.”

Heller ikke Morgenavisen Jyllands-Posten er overbevist efter endt læsning. Her bliver det til to stjerner ud af seks mulige fra Flemming Østergaard, der finder, at Marlene Wind bliver for ekskluderende i sit offensive forsvar for demokratiet og for Den Europæiske Union, hun betragter som det mest originale, succesfulde og overnationale projekt, verden har kendt til, men som bliver truet af Trump, Brexit og diverse underminerende populistiske bevægelser.

Han medgiver dog, at det er svært at være uenig i hendes hovedsynspunkt – at vi skal bryde en lanse for det liberale demokrati – men at den medicin, hun ordinerer, er problematisk og risikerer at slå patienten ihjel:

”Ideologiske stammekriger Marlene Winds debatbog tager fat i væsentlige emner, men i den gode sags tjeneste bliver hun selv til en ideologisk stammekriger, der har etableret sig i en vognborg til forsvar for den rette tro.”

I Information blæser der imidlertid mildere vinde, og Ditte Maria Brasso Sørensen synes, at Marlene Wind er forfriskende klar i sit budskab om, at det er på tide at tage bladet fra munden og forsvare det liberale demokrati, og hun konkluderer:

”Det lykkes Wind at illustrere den nationalistisk-populistiske fare gennem bogens eksempler. Man sidder som læser tilbage med et billede af det massive pres, det liberale demokrati i disse år er udsat for, og med følelsen af, at det er nu, at forsvaret skal sætte ind. Winds bog er dog mere et opråb om et forsvar og et angreb mod tribalisme. Bogen åbner for en række refleksioner omkring, hvordan det liberale demokrati kan forbedres, men går ikke i dybden med, hvad der er vigtigt ved det liberale demokrati, og hvordan det kan styrkes.”

I Kristeligt Dagblad e r der tre stjerner til ”Tribaliseringen af Europa – Et forsvar for vores liberale værdier” fra Jes Fabricius Møller. I sin anmeldelse, der kan læses her på siden, kalder han Marlene Wind belæst, men bogen lidt uinteressant.

”Bogen i tiden” skriver om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.