Hvert år stiller tusindvis af danskere sig frivilligt i kø i timevis for at få at vide, at de ikke har talent. X Factor er godt nok en kommerciel importvare, men konceptet er i princippet pæredansk. For vi kender det fra H.C. Andersens eventyr om Klods Hans og hans brødre, der håbefulde stiller sig op i køen foran en nådesløs smagsdommer i form af den smukke prinsesse, der som en anden Blachman sidder og siger ”Duer ikke! Væk!”.
Og moralen er omtrent også den samme som i eventyret. For hvad enten man stiller sig op foran en prinsesse eller tre hårde popdommere (og op mod to millioner danske tv-seere), skal man helst have noget at byde på. Og helst også være lidt kæk.
Som i eventyret om Klods Hans er der til sidst kun én vinder i X Factor. Og det er ikke altid den, man regner med. For ud over et sangtalent skader det ikke ens vinderchancer i X Factor at have talegaverne i orden og kunne levere noget overraskende som Klods Hans, når man træder ind foran de gloende hede tv-lamper.
Måske ender man ikke med det halve kongerige, men man har i det mindste haft det halve kongeriges opmærksomhed for en stund. Man har været i erhvervspraktik som kendt, og det kan i sig selv være et eventyr, som DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme siger.
Mere skal man heller ikke regne med som deltager. For programmet er ikke ”en evighedsbillet til berømthed”, som underholdningschefen også gør sig umage for at forklare deltagerne over leverpostejsmadderne i pauserne mellem fredagsshowene. Og selvom talentprogrammet i aften tager hul på 10. sæson, har det endnu ikke produceret nogen internationale superstjerner.
Basim, Cityboys og Martin fra første sæson er nok det, der kommer nærmest, mens andre tidligere deltagere har kastet sig over at skrive musik til andre eller at synge gospel til julekoncerter. Men undervejs har deltagerne vist noget vigtigt, nemlig viljen til at drømme stort, og derfor taler X Factor til alle, der har en drøm om at give janteloven et trælår, og det sluger seerne selv i jantelovens hjemland, mener Jan Lagermand Lundme.
”Vi elsker at se på folk, der er passionerede. Og X Factor er fortællingen om tusindvis af drømmere, der kæmper om at blive den, der står sidst på scenen. Det er fascinationen af og eventyret om den uslebne diamant. Men det er også et så enkelt koncept, at der er plads til at fortælle en masse andre historier undervejs. Jeg siger ikke, at deltagerne repræsenterer alle danskerne, men der stiller så mange op, at det giver os muligheden for at tegne et anderledes danmarksportræt, fordi man gennem programmerne møder mennesker, man ellers ikke ville se i fjernsynet,” siger Jan Lagermand Lundme.
Underholdningschefen mener, ikke overraskende, at det giver god mening, at programmet selv på 10. år fortsat bliver vist på DR 1 – i stedet for på en kommerciel kanal, som mange ellers har argumenteret for, mens kulturminister Mette Bock (LA) har nøjedes med at tale om behovet for ”en fokusering af DR” som svar på, om X Factor hører hjemme på en licensbetalt kanal.
”X Factor lever op til public service-forpligtelsen ved at samle og underholde danskerne, men det er også debatskabende i både de små og store fællesskaber. Alle har en holdning til X Factor, så det er en god samtalestarter i køen i Netto eller i kantinen om mandagen. For programmet handler ikke kun om, hvem der kan synge, men også om, hvad smag er. Om hvordan man skal tale til hinanden. Og om man skal have ros, selvom man ikke kan noget,” siger Jan Lagermand Lundme.
En del af underholdningen i programmet er ikke kun at vise dem, der kan synge, men måske især også at vise dem, der ikke kan og måske ikke selv har fundet ud af det. Og gennem de seneste 10 år har programmet flere gange fået kritik for at udstille psykisk sårbare unge, der ikke vidste, hvad de gik ind til.
”Jeg fortryder meget bittert otte minutter i et afsnit af tredje sæson, hvor vi uden tvivl gik for langt. Men det har vi lært af, og jeg er faktisk stolt af alle de andre minutter af X Factor i årenes løb.”
Men der må da alligevel være mange, der er mindre stolte af deres medvirken i programmet?
”Der er ingen tvivl om, at vi har en kæmpe moralsk forpligtelse til at gøre klart for folk, hvad de medvirker i. Og vi plejer faktisk også at invitere dem, der har markeret sig stærkest med andet end deres sang, til finalen, og jeg har endnu ikke oplevet, at nogen har sagt nej til at være med der. Det tager jeg som en indikator på, at vi ikke går over stregen. Og jeg er da også stolt af, at programmet har fået så stor gennemslagskraft, at flere politikere har sagt, at vi har gjort mere for integrationen i Danmark end noget andet program. For her bliver man ikke bedømt på, hvor man kommer fra, men hvad man kommer med.”
Den skaldede sætningssolist, Thomas Blachman, der for mange personificerer programmet som dommeren med de klare holdninger, mener, at det er naturligt, at programmet fortsætter sæson efter sæson, fordi ”det aldrig formår at stivne”, men bliver ved med at forny sig som et holdningsbåret program, der med tiden er blevet en del af selve danskheden.
”Nu ved jeg ikke, hvor lang tid Huset på Christianshavn eller Olsen Banden kørte. Men der sker noget af det samme med X Factor nu, hvor man så at sige vokser sammen med befolkningen. Man bliver et kød, man bliver uadskillige. Fjernsynet er kun fugten på læberne mellem mit og seernes kys. Og jeg er selv taknemmelig for, at jeg fik en taletid på et vigtigt tidspunkt. Jeg havde selv lige fået børn, og jeg kunne ikke længere sidde 16 timer og arbejde med musikken. For jeg ville gerne være en god far. Det har altid været min højeste ambition, efter jeg har fået børn. Og det har jeg kunnet takket være, at jeg kunne gå til tv og overføre den energi og rastløshed, jeg havde, ind i en anden flade, der ikke var lige så tidskrævende,” siger Thomas Blachman.
”Jeg formår at veksle licensen til essensen af eksistensen, mens vi samler nationen som til en nytårstale. Hvis det ikke er public service på allerhøjeste plan, så ved jeg ikke, hvad det er,” siger dommeren, der som bekendt også selv er blevet endnu mere kendt gennem programmet. Kritikere har også ment, at dommerne var de sande vindere i programmet, men deltagerne har også grund til at være taknemmelige, mener Blachman:
”Nogle få er kommet langt gennem programmet. Men der har ikke været en stor tradition for, at folk rendte ud og købte deltagernes plader bagefter. Men det kan ikke være dommernes skyld. Og der skal også være plads til, at man kan komme ud og blive tandtekniker bagefter. Til gengæld har deltagerne undervejs fået mere opmærksomhed, end de fleste gør på et helt liv,” siger dommeren, der mener, at alle deltagere får noget med hjem – i det mindste ærlighed.
”Jeg respekterer de mennesker, der stiller op, ligesom de repræsenterer mig. Og aftalen er, at vi siger vores ærlige mening. Folk står i kø i syv timer for at få den, fordi de sætter pris på at få en afgørelse på en eller anden måde. Det er selvfølgelig et ansvar at forvalte det på en ordentlig måde. Men det er igen en påmindelse om, at vi lever i en kultur, hvor vi hellere går andre steder hen og fortæller om hinanden end at sige tingene, som de er, åbent foran vedkommende. Men sådan gør jeg ikke. Derfor får de min holdning frisk fra fad. Hvis de har forberedt sig og er gode, får de det at vide, men hvis de vil være berømte uden at kunne noget, får de det at vide. Det er derfor et opgør med selvsynet. Og folk har efterhånden forstået, at jeg ikke er ond. Det er måske det, der er min historie i de ti år. Folk har ændret holdning. Sandheden er måske ilde hørt, men det er ikke det samme som, at det er fanden selv, der bringer den. Men at det er en menneskelig gerning at ytre sig om hinanden på ærlig vis.”
Første afsnit af 10. sæson af X Factor bliver sendt i aften klokken 20 på DR 1.