Danmarkshistoriens største digterkomet er død. Yahya Hassan blev 24 år. Han er fundet død i sin lejlighed, skriver flere medier, og forlagschef ved Gyldendal Simon Pasternak, der var redaktør på Yahya Hassans første digtsamling fra 2013 og den anden, der udkom sidste år, udtaler sig om digterens død i en pressemeddelelse fra forlaget.
”Yahya Hassan blev 24 år. Fire og tyve år. Det er jo ingenting, det er en katastrofe. Jeg har kendt ham, siden han var 16 år, den her lysende dreng med det enorme talent, nerverne uden på tøjet, men med det store talents søvngængeragtige sikkerhed. Den her insisteren på at have sin egen stemme, forsvare sit territorium, finde sit eget sted – på trods af, hvad folk mente. Yahya insisterede på ikke at bøje sig for nogen, han ville ikke være repræsentant for nogen eller spændes for nogens vogn. Han ville være sig selv og skrive de digte, han ville – med de enorme omkostninger, det havde. Nu er han død. Det er ikke til at bære,” udtaler Simon Pasternak.
Yahya Hassan var ikke blot en ung digter med to anerkendte digtsamlinger bag sig. Han var et fænomen. Så sent som i februar blev han sammen med en anden dansk forfatter nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Og da nyheden om Arnold Buscks konkurs ramte medierne tidligere på ugen, blev den flere steder ledsaget af et foto af en af boghandlerkædens butiksvinduer, der var fyldt med Yahya Hassan-bøger. For var der nogen nulevende dansk digter, der for alvor kunne sælge digtsamlinger, var det ham.
Yahya Hassan blev fra begyndelsen en sensationsdigter, da han som ung forfatterskoleelev gav interview om vold og mistrivel i ghettomiljøet i Aarhus, hvor han som dansk-palæstinensisk dreng selv var vokset op.
Han skrev – bogstaveligt talt med store bogstaver – digte om det hele, og de var gode, mente både anmeldere og læsere.
Hans første digtsamling, der slet og ret hed ”Yahya Hassan”(2013), solgte hurtigt over 140.000 eksemplarer og blev dermed den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien.
Den blev af anmelderne kaldt blandt andet ”en decideret litterær begivenhed” og ”en bog, der brænder mellem hænderne på én” skrevet af ”et talent ud over det sædvanlige”. For digtsamlingen modtog han adskillige priser. Og biblioteksbrugere stod i kø for at låne den, så han senere med én symbolsk plads overhalede selveste Søren Ulrik Thomsen på bibliotekspengelisten over biblioteksbrugernes foretrukne forfatter.
Yahya Hassan skrev ikke kun med store bogstaver i sine debutdigte. Han talte også med store bogstaver, da han åbent kritiserede det ghettomiljø, han selv var vokset i. Det gav overskrifter overalt, og i fjernsynet viste han sig som en rebel, som ikke kun talte patriarkatet, men også studieværterne midt imod, så han var svær at sætte i ramme nogen steder. Men han blev ”en poetisk rockstjerne, som førte sig frem overalt”.
”Det var helt uhørt, at en lyriksamling af en debuterende digter kunne sælge så godt, så det er noget af det mest fantastiske, der er sket i 2010’erne på bestsellerfronten. Den eneste, der kunne sælge digte i det omfang, var Benny Andersen, som solgte ret godt af sine samlede digte. Men ingen kommer kommercielt op på siden af Yahya Hassen som debuterende digter. Han var den autentiske stemme fra ghettoen, der tog et væsentligt og vigtigt opgør med patriarkatet. Det elsker folk altid at læse om. Og på højrefløjen var der stor begejstring for den unge indvandrerdreng, der endelig tog bladet fra munden og beskrev det forrykte liv i ghettoen. Og så var han også en original stemme. Når han er bedst, skriver han et meget ekspressivt sprog, som også gjorde, at digtsamlingen kunne leve som digtsamling med en ungdommelig kraft, som også gjorde den anderledes,” sagde Kristeligt Dagblads litteraturanmelder og lektor ved Syddansk Universitet Lars Handesten, da han ved årsskiftet udpegede Yahya Hassan som en af årtiets fem vigtigste bestsellerfænomener.
Yahya Hassan turnerede en periode rundt i hele Skandinavien som en anden rockstjerne, som fik mange nye læsere til at læse poesi. Og medierne stod i kø for at bruge ham som alt fra debattør til provokatør. Men den svære to’er udeblev længe.
Herefter fulgte nogle kaotiske år, hvor Yahya Hassan viftede med pengesedler og maskinvåben på de sociale medier. På Facebook lagde han flere videoer op, hvor han fortalte, at flere truede ham på livet, og han fik selv en fængselsdom for at skyde en anden i foden. Men da mange havde dømt ham helt ude som forfatter, genopstod han pludselig på bestsellerlisterne i efteråret med ”Yahya Hasan 2”, som både sprogligt og indholdsmæssigt var vild som en actionfim, og hvori Yahya Hassan i 59 digte fortalte sin historie.
Både anmeldere og læsere elskede også ”Yahya Hassan 2”, men under sit store comeback blev han indlagt på psykiatrisk afdeling, hvorfra kun Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik fik et telefoninterview med ham. For da Yahya Hassan som ung dansk-palæstinensiske digter havde brug for at gemme sig, blev det hos den jødiske journalist. I efteråret overraskede digteren så alle, da han pludselig dukkede op på Bogforum i Bella Center i København, nyudskrevet fra psykiatrisk afdeling, og læste op fra sin nye digtsamling, omgivet af sikkerhedsvagter.
Nyheden om den unge digters død bedrøver også Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Peter Stein Larsen, der er professor i nordisk litteratur ved Aalborg Universitet.
”Det er frygtelig trist,” siger Peter Stein Larsen, der anmeldte Yahya Hassan seneste digtsamling fra 2019, som han kaldte ”imponerende helstøbt bog”.
”Ud over at det er trist, at så ung en mand går bort, så er det et kæmpe tab for dansk litteratur,” siger han og tilføjer:
”Vi taber en helt unik forfatter, som kunne finde ud af at forene sine unikke erfaringer i et voldeligt miljø i ghettoen med et fantastisk fintfølende billedsprog. En blanding af noget råt og brutalt med noget følsomt og sårbart. Man kunne mærke, at han et eller andet sted var en lille sårbar dreng, der var kommet ud i et stort stormvejr.”
”I debuten skriver han om sin barndom. En sætning, der har brændt sig fast hos mig og sikkert hos mange andre danskere, er: ’Fem børn på række og en far med en kølle’,” siger Peter Stein Larsen.
Yahya Hassans svære to’er, der blev varmt modtaget, handlede om de seks år, der var gået fra debuten, siger Peter Stein Larsen.
”Han skrev om kriminalitet, stoffer og psykiske indlæggelser, som havde præget hans liv de år. Han var på mange måder en urolig sjæl,” siger han.
Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl er også berørt af dødsfaldet:
”Han var et stort eksplosivt talent, som får en til at tro på, at talent også er natur. Det er bare nogle, der har fået et større hoved, hvor sproget banker på med en ekstrem klokkeklang. Og på trods af, hvor de er født, og hvordan de har det, og måske også nogle gange på grund af det, kommer talentet til udtryk. Drengen begyndte at læse og fik lyst til at skrive, og i hans første bog brændte det sammen til et udtryk, som på samme tid var helt ekstremt klart og hårdt og dybt originalt. Han kunne både skrive sjove billeder og være meget konkret. Det var helt langt ude, at han så også skulle blive truet på livet for at skrive digte i Danmark. Det skrev han så om i anden digtsamling, men det er irriterende på en tordende forbandet måde, at han nu er død som ung digter. Det ville nogle måske syntes virkede uigenkaldeligt udefra, men jeg ville hellere have set ham overraske ved at overleve og skrive visdomsdigte som 85-årig sufidigter,” siger han.