Alle har ret til et smukt tapet

William Morris’ mønstre blev skabt med inspiration fra den hjemlige natur. Her er det ”Strawberry Thief” (jordbærtyv), udsnit af bloktrykt bomuldsstof designet i 1883. Foto: The William Morris Society

9. februar 2019, kl. 0:00

Af Lise Søgaard

I 1800-tallets England ledte William Morris en socialistisk-æstetisk bevægelse, der ville have skønhed ud til de arbejdende masser. Drømmen brast, men æstetikken lever, og på Nivaagaards Malerisamling kan man nu lære manden bag tapetet at kende

Den fremsynede William Morris

Den engelske kunsthåndværker, forfatter og meget mere William Morris (1834-1896) var forud for sin tid på en rette punkter. Museumsinspektør Maren Bramsen guider her til spor af Morris i nutiden:
Grøn tænkning: Morris plæderede for lys og luft til alle, også arbejderne på fabrikkerne. Han mente, at alle burde have adgang til et stykke have, og dermed blev han forbillede for idéen om havebyer, der skød op i England i tiden efter ham.
Bæredygtighed: Morris var optaget af at nøjes: Hellere lidt, men godt – omgiv dig med kvalitet fremfor bras. Født ind i industrialiseringens hæsblæsende dage med fuld blus på skorstenene og produktionen, råbte Morris vagt i gevær, både overfor de dårlige varer, folk kan købe, men i høj grad også overfor måderne, de er produceret på. Han var imod luksus og spild.
Indretning: Mange går i dag op i deres hjem; i at have smukke ting og at hjemmet fungerer som en forlængelse af og afspejling af dem selv. Morris havde i den grad fokus på hjemmet og dets betydning for menneskets velbefindende. Men hans idealer om hjemmet lukkede sig ikke om individet – for ham skulle et godt hjem give ro til dets beboere og danne udgangspunkt for et engagement i verden. William Morris var også en foregangsmand inden for totaldesigns. Alt i et hus, møbler, brugsgenstande, interiøret og selve husets arkitektur skulle både designes og formgives med tanke på kunstnerisk skønhed og godt håndværk og alt skulle tænkes ind i en samlet helhed. Idéen fik senere stor betydning for den tyske kunstskole Bauhaus.
Bogdesign: I 1891 grundlagde Morris The Kelmscott Press, der blev det mest kendte bogtrykkeri i Arts Crafts – bevægelsen. Han designede og udgav bøger i overensstemmelse med sine høje krav om kvalitet og skønhed. Bøger havde ikke været så omhyggeligt udførte og rigt dekorerede siden middelalderen, og hans udgivelser blev legendariske og sikrede ham en stor betydning for bogtrykkerkunsten.
Tidlig feminisme: William Morris var i midten af 1800-tallet også på forkant med kønsrollemønstrene. Han insisterede på at lære at brodere og væve, håndværk der traditionelt havde været/var kvindernes domæne. Han var berømt for sin madlavning og gjorde kvinder til ligemænd i arbejdet med Red House (hans totaldesignede hjem). Morris har sagt: ”If a chap can’t compose an epic poem while he’s weaving a tapestry, he had better shut up, he’ll never do any good at all.” Oversat: Hvis en mand ikke kan digte, mens han væver på et broderi, må han hellere tie stille. Han bliver aldrig til noget alligevel.”