Cigarkasseporno, morgenbad og franske postkort. Her er pornoens danske kulturhistorie

Pornografiens kulturhistorie går tilbage til 1700-tallet, hvor trykte kobberstik og håndskrevne smædevers kunne være særdeles frække. I dag har medierne ændret sig og grænserne for, hvad der er frækt, har rykket sig. Men porno handler i sin essens stadig om det samme, som det altid har gjort

Omkring år 1900 blev de såkaldte ”franske postkort” populære. Det er serier af små håndkolorerede fotografier, der viser en i datidens øjne pornografisk seance. Her er det ”La toilette” - altså morgenbadet, hvor en kvinde vasker sig i et vaskefad - der af politet blev fundet utugtigt og konfiskeret.
Omkring år 1900 blev de såkaldte ”franske postkort” populære. Det er serier af små håndkolorerede fotografier, der viser en i datidens øjne pornografisk seance. Her er det ”La toilette” - altså morgenbadet, hvor en kvinde vasker sig i et vaskefad - der af politet blev fundet utugtigt og konfiskeret. . Foto: Rigsarkivet.

Mette Byriel-Thygesen viser ind i et mødelokale på Nationalmuseet og sætter kaffen frem. Den sorte bærbare bliver slået op på et sofabord, og så skal hun lige ind i en mappe på skrivebordet, før hun finder det, hun søger.

”Jeg har computeren fuld af porno,” skrev hun dagen før, og hun kan godt se, at det lyder lidt forkert – men det er sandt.

”Se nu bare her,” siger hun, mens noget toner frem på skærmen.

Billederne, hun vil vise frem, er beslaglagt, pornografisk materiale fra de seneste 300 år. Mette Byriel-Thygesen har det liggende, fordi hun er museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i seksualitetshistorie, og i dag har hun sagt ja til at gennemgå billedpornografiens historie med Kristeligt Dagblad.

Hun klikker sig hurtigt frem til et kobberstik fra 1700-tallet. En diabolsk udseende mand med spændte muskler tager en kyseklædt kvinde bagfra. Klik, videre til næste billede. Her ses to parykklædte mænd side om side i gang med hver deres dame. Klik. En sprællemand! Motivet er en uniformsklædt herre, der på et gadehjørne har fanget en afklædt kvinde i gult. Lemmet kan mekanisk drejes ind og ud af kvindens skød.

”Ja, det er ret typisk dét der,” siger Mette Byriel-Thygesen.

”Løssluppen sex med alle mulige andre end den, man er gift med. Gruppesex og gang bangs, det er pornoen i 1700-tallet.”

I 1700-tallet var det den løsslupne sex, der var i fokus i pornofremstillingerne. Her er det en sprællemand, hvis lem kan trækkes frem og tilbage, så det ligner rigtig sex. – Foto: Rigsarkivet
I 1700-tallet var det den løsslupne sex, der var i fokus i pornofremstillingerne. Her er det en sprællemand, hvis lem kan trækkes frem og tilbage, så det ligner rigtig sex. – Foto: Rigsarkivet

Pornografiens historie er lidt ligesom et korset, der gennem tiden skiftevis er blevet snøret til og løsnet igen. Den er ikke en fremadskridende bevægelse mod mere og mere eksplicitte sexfremstillinger, mener museumsinspektøren, men spiller i stedet sammen med strømninger i tiden. Hvorfor hun også mener, at vi er mere puritanske i dag, end da pornoen blev frigivet i Danmark for 50 år siden.

Man kan begynde med en afklaring af begrebet, noget, der egentlig er ret svært. Historikeren Søren Hein Rasmussen fremhæver i bogen ”Fri Porno”, der udkom i 2017, at sexfremstillinger har eksisteret lige så længe, som mennesket har dyrket sex.

”Porno er sexfremstilinger, der har til formål at gøre os seksuelt opstemte. Og nogle vil argumentere for, at der altid har været porno, helt tilbage til hulemalerierne,” siger Søren Hein Rasmussen.

Der bliver ”gået til den” på mange græske vaser og i oldtidens digtning. Og ser man op i en dansk middelalderkirke med kalkmalerier, vil man finde, at Djævelen har travlt med at befrugte alt, hvad der kan krybe og gå. Men er det porno? Ifølge historikerne skal vi faktisk helt frem til midten af 1700-tallet, før pornografien bliver et selvstændigt kulturprodukt.

De kobberstik, vi lige har set, blev typisk produceret i Frankrig (”i det hele taget har franskmændene altid været lidt længere fremme med det dér”, som Mette Byriel-Thygesen siger), og kun adelen havde adgang til dem. Men blandt ”pøblen” og i datidens præsteskab cirkulerede massevis af håndskrifter med særdeles saftigt indhold.

Den helt tidlige, skriftlige porno har Christina Holst Færch, ph.d. og forfatter til bogen ”Smædeskrifter, sladder og erotiske vers i 1700-tallet”, haft fingrene i. I hendes bog, der udkom tidligere på året, kan man blandt andet læse om en sjællandsk præst, Hans Nordrup (1681-1750). Nordrup blev særdeles berømt i samtiden for sine satiriske vers og smædeskrifter, ofte med udførlige seksuelle beskrivelser. Det kunne eksempelvis være en bryllupsnats endeligt i digtet ”Den Flyvende Mercurius”. Efter kamp og tumlen i lagnerne, mange ”stik” og ”stød”, ender parrets ”bryllupsleg” således:

”Så dvælen den slap ind og gjorde sin effect/ Hvor Ved det åbne hul en tid lang blev bedegt/ Ved dvælens Kildrend Kraft falt begge to i dvale/ Da lå den unge Brud udstrakt som en halvdød Svale.”

Nordrups tekster er skrevet for at provokere, siger Christina Holst Færch.

”Men det er også tekster, som har et stærkt element af noget pirrende, og som åbenlyst skal gøre det, pornografien gør i dag. Oftest er datidens ’pornografi’ pakket ind i andre genrer, og bryllupsdigtene er som regel ret saftige. Der bliver gået til den, og ingen lades i tvivl om, hvad det er, man hentyder til,” siger Christina Holst Færch.

Et andet af præstens digte ligner også et forstadie til egentlig pornografi, og det er ikke for sarte sjæle. Christina Holst Færch genfortæller:

”Munken, der er hovedperson i digtet, er ved et uheld faldet ned i Venus’ natpotte og ligger og ser op i hendes skød. På et tidspunkt bliver han drivvåd, fordi hun tisser ud over ham. For at tage sig lidt af den stakkels munk, laver hun en paryk til ham af sine kønshår. Beskrivelsen af noget så grænseoverskridende har helt klart skullet ægge, pirre og ophidse.”

I 1719 blev der indberettet en spektakulær sag til Københavns Politimester. Anledningen var, at en mand havde skåret sit eget lem af, og den begivenhed vakte opsigt blandt digterne. Selv Ludvig Holberg tog ”selvkastraten” eller ”den skamskårne” under litterær behandling.

”Det er så forunderlig en begivenhed, at en mængde digtere udgiver spottevers om det, der skete. Det er satiriske vers, hvor fornøjelsen ved at læse om dette afskårne lem er i centrum. Der kommer simpelthen en kaskade af vers om det, men selvfølgelig i håndskrift. For det, der skulle udgives på tryk, måtte jo være moralsk,” siger Christina Holst Færch.

Den egentlige pornografi blev uddestilleret som en særskilt genre i midten af 1700-tallet, og i 1799 kom sædelighedscensuren ind i dansk lovgivning for første gang. Ovre i England kom Dronning Victoria til magten i 1837, og hun fik stor indflydelse på seksualmoralen. I den victorianske æra i 1800-tallet snøres pornohistoriens korset for første gang stramt til. Mette Byriel-Thygesen forklarer, at man kan se det på datidens mode:

”I 1700-tallet ser vi kjoler, hvor kvinderne har brysterne helt oppe under hagen, men i den victorianske tid skjuler kvinderne alt undtagen ansigt og hænder. I 1800-tallet kommer der en kraftig reaktion på det løsslupne liv, som man mener har taget overhånd. Byerne vokser, velstanden øges og ægteskabet er en institution, der holder orden på folk. Fænomener som prostitution og homoseksualitet ses som alvorlige trusler mod ægteskabet, og derfor må det bekæmpes,” siger hun.

Herhjemme blev Herman Bangs (1857-1912) delvist selvbiografiske roman ”Haabløse Slægter” fra 1880 anset for at være pornografi, skønt de erotiske passager med nutidens øjne virker meget uskyldige:

”Hendes Attraa var brutal, umættelig, deres Lidenskab havde Feber under hæseblæsende Gispen,” skrev Bang og det var nok for Højesteret, der dømte bogens beskrivelser af forholdet mellem en yngre mand og en ældre kvinde ”utugtige”.

I tiden omkring år 1900 er pornoen stadig meget dydig, men det begynder langsomt at ændre sig. Mette Byriel-Thygesen kalder det for ”cigarkassepornoens tid”.

”Nede i cigarkælderen, hvor der sælges cigarer og alkohol, kan man også få pornobilleder, blandt andet til at sætte ind i låget på cigarkassen. Når herrerne så ved et selskab lader cigarkassen gå rundt, så kan man grine lidt af det. Det er stadig billeder som er relativt uskyldige, oftest af kvinder, der har lidt bar hud, men det var altså stadig ulovligt dengang.”

Vi klikker os ind på computeren igen og får åbnet nogle små bestillingslister over pornografiske motiver fra omkring år 1900. ”Sidste nyt fra Paris”, lyder overskriften på ét ark med eksempler på ”Haandkolorerede Platin Fototypier,” altså det, man i dag ville kalde for farvelagte fotografier. Prisen er omkring to kroner stykket.

De såkaldte ”franske postkort” blev moderne i tiden, hvor fotografiet vandt frem. Det er en slags små porno-tegneserier eller datidens pornofilm, om man vil, siger Mette Byriel-Thygesen.

En ”spiseseddel” fra det tidlige 1900-tal beskriver udvalget af pornobilleder, der kan købes for omtrent to kroner stykket. Bemærk, at materialet er solgt fra Enghave Plads i København. Også dengang var Vesterbro centrum for pornohandlen. – Foto: Rigsarkivet
En ”spiseseddel” fra det tidlige 1900-tal beskriver udvalget af pornobilleder, der kan købes for omtrent to kroner stykket. Bemærk, at materialet er solgt fra Enghave Plads i København. Også dengang var Vesterbro centrum for pornohandlen. – Foto: Rigsarkivet

”Efterfølgende Serier er det smukkeste og mest pikante, som paa dette Omraade til Dato er fremkommet i Paris, og Motiverne vil tilfredsstille selv den mest forvænte Smag,” lover reklamen.

Men hvad viser de så, serierne med titler som: ”Pariserindens Morgenbad”, ”Landlig idyl. De nyforlovede” og ”Plastiske stillinger i Neglige”?

På computeren toner en lille fortælling om ”La premiere nuit”, altså brudenatten, frem. På det første billede ses et ungt par i fuldt brudeudstyr. På det næste har hun sat sig på hans skød. Så skænker han hende en kop te, mens den ene strop på brudekjolen er røget ned over skulderen.

”Ja, det er virkelig frækt, ikke?,” griner Mette Byriel-Thygesen.

Det ender, som det meste porno, med selve akten. Men kun ved en antydning, for man ser ikke de elskendes kroppe, blot deres tøj, som er placeret ved siden af sengen og hans høje hat, der pænt er lagt på en stol.

Den meget dydige porno blev der gjort op med i 1920’erne og 1930’erne. Her ransagede politiet hjemmet til den kvindelige fotograf Mary Willumsen, der tog erotiske kunstfotografier af nøgne kvinder på badeanstalten Helgoland i København. På ét af de billeder, Mette Byriel-Thygesen finder frem, ligger en kvinde på maven med numsen bar og hænderne bundet på ryggen. Ansigtet er tildækket:

”Mary Willumsen anonymiserede alle sine modeller for at beskytte dem, for også de kunne blive retsforfulgt,” fortæller hun.

Senere under Besættelsen blev der selvfølgelig også dyrket sex, og også den tid havde sin porno. Små, illegale smalfilm, der direkte viser seksuelt samkvem, kaldet ”loops” cirkulerede i disse år og blev konfiskeret, hvis politiet fandt dem. Efter krigen løsnedes pornoens korset igen og røg til sidst helt af.

”Pornoens frigivelse sidst i 1960’erne passer ind i en tid, hvor der generelt ikke er mange grænser. Vi ser både børneporno og dyreporno, som er helt lovligt, og man tænker på det tidspunkt ikke, at det kan være forkert. For holdningen er jo, at seksualiteten skal udfolde sig og ikke må bremses,” siger Mette Byriel Thygesen.

Pornofilmen vandt for alvor indpas i 1980’erne, hvor mange danskere fik en videomaskine i hjemmet, men de moderne pornofilm har museumsinspektøren ikke nogen af på sin computer. Jo én, men den er slet ikke tænkt som en pornofilm. Det er et seksualoplysningsprogram, som DR i 1992 lavede til børn, og programmet viser meget godt, hvordan vores grænser op til i dag har rykket sig. Det bliver faktisk lidt pinligt – også for to voksne – at sidde og se en lang samlejesekvens med blød, pornoagtig musik og nærbilleder af kønsorganerne.

”Det dér ville jo være helt utænkeligt at udsætte børn for i dag. Vi tillader langt mindre, end vi gjorde for 30 år siden, og det er også et resultat af, at vi har set bagsiden af medaljen. For porno har også sine ofre, og for eksempel ved man, at en del pornomodeller har været udsat for seksuelt misbrug som børn. Derfor ser vi også i disse år det, man kalder ’bæredygtig porno’, produceret under ordentlige forhold, med fokus på minoriteter og uden kvindefornedrelse,” siger Mette Byriel-Thygesen og slår sin computer sammen.

For historiker Søren Hein Rasmussen er det tydeligt, at internettet har haft en kolossal betydning. På grund af den store udbredelse, pornoen har i dag, mener han ikke, at man kan tale om en ny, puritansk tid.

”Mellem 30 og 40 procent af søgningerne på Google er på ord som ’porno’ og ’sex’. Verdens største pornohjemmeside, PornHub, har omkring 90 milliarder downloads årligt, og det siger lidt om, hvor meget det fylder. Har man internetforbindelse, har man pornoforbindelse, og man kan sige, at pornoen med tiden er blevet verdens mest udbredte kulturprodukt,” siger han.

I dag har ethvert dameblad med respekt for sig selv en guide til, hvordan kvinder får bedre orgasmer, og et par bare bryster er ikke noget, der bliver tænkt som porno længere. Men derfor er der stadig et element af noget forbudt, mener Søren Hein Rasmussen.

”Vi fortæller jo ikke naboen, at vi sidder og ser porno. Til gengæld fortæller vi Google det,” siger han.

Mette Byriel-Thygesen er enig i, at den røde tråd, der løber gennem pornoens historie, er elementet af noget forbudt:

”Jeg tror, det hænger sammen med, at selvtilfredsstillelsen, som pornoen jo hjælper på vej, er tabu. Sex inden for ægteskabet eller i hvert fald mellem par er stadig det, der er normen. Alt hvad vi gør for os selv er en afvigelse, og onani er stadig meget forbudt at tale om. I dag kan folk godt tale med deres kolleger om, at de var på en sexmesse, hvis partneren var med. Men vi siger jo ikke: ’Ej, jeg fik simpelthen den bedste orgasme i går aftes, da jeg lå og rørte ved mig selv’.”

Billedserie med beslaglagt pornografisk materiale fra 1700 til 1920 venligst udlånt af Nationalmuseet og Rigsarkivet kan findes på