Prøv avisen

Da man fandt kuren mod det stillesiddende studieliv

”Gymnastikken søger at udvikle et kraftigt, muskelstærkt Legeme, giver Herredømme over Bevægelserne, god Holdning, Kraft og Udholdenhed,” lød formålsbeskrivelsen for studentergymnastik anno 1920. U’et på brystet af uniformerne står for ”universitetet”. – Foto fra bogen ”En sund student til alle tider”. Ukendt fotograf, privateje.

Det er tid til semesterstart på universiteterne, og ud over masser af læsning mødes de nye studerende af en lang tradition for studenteridræt. Ved den spæde begyndelse for 100 år siden viste studentergymnastikken sig langt mere kammeratlig end den idræt, der ellers blev dyrket herhjemme

I disse dage flokkes de studerende ved indgangene til de danske universiteter. Tungt læssede med forventninger – og lærebøger, bærbar computer, oplader, kalender, madpakke, vanddunk og termokande. Sliddet på ryggen går nok først op for de unge et par uger efter semesterstart, samtidig med at myoserne i nakken begynder at melde deres ankomst. Fulgt af en kontraproduktiv hovedpine, der har for vane at komme rullende op ad eftermiddagen for til sidst at lægge sig tungt henover pandelappen. Hvem kunne vide, det var så hårdt at sidde stille og læse?

Kuren mod det stillesiddende studieliv havde man heldigvis allerede fat i for 100 år siden. Bevægelse! På et opslag, der hang på Københavns Universitet ved semesterstart i 1918, kunne de nye studerende derfor læse følgende under overskriften ”Universitets Studenter-Gymnastik”:

”I Erkendelse af Nødvendigheden for de Universitetsstuderende af at have bekvem Adgang til at drive Idræt har Universitetet besluttet sig til at sørge for en nem og billig Adgang til Gymnastik og Bade for alle Universitetsstuderende,” lød tilbuddet fra universitetets ”staaende Idrætsudvalg”.

Fire forskellige gymnastikhold kunne man tilmelde sig, og prisen var 50 øre om måneden. Dog var ”legemsøvelserne” kun for mænd. Men med tilhørende brusebad. Og allerede to år efter kom et tilbud om kvindegymnastik til. Det var den spæde start på landets første studenteridrætsforening, der stadig eksisterer i dag under navnet KSI, Københavns Universitets Studenteridræt, og er en af landets største idrætsforeninger.

I bogen ”En sund student til alle tider. Studenteridræt ved Københavns Universitet gennem 100 år”, der netop er udkommet, fortælles historien om, hvordan studenteridrætten i KSI (der dengang hed USG, Universitetets Studenter Gymnastik) tog form – og også hvordan den formede den øvrige idræt i Danmark. Bag bogen står Jacob Christian Bertram, tidligere studenteridrætsudøver og jurist uddannet ved Københavns Universitet, og barnebarn af to pionerer inden for studenteridrætten, nemlig gymnastikinspektør N.C.D. Petersen og cand.mag. Agnete Bertram.

Tilbuddet om studenteridræt blev indført efter forbillede fra universiteter andre steder i verden, blandt andet Sverige. Kort før semesterstart i efteråret 1918 var en studerende blevet sendt til Lund for at rekognoscere og kunne rapportere tilbage til ledelsen på Københavns Universitet, at idrætten gjorde de studerende på den anden side af sundet veltilpasse.

”Efter Første Verdenskrig var man begyndt at interessere sig meget for ungdommens fysiske helbred. Samtidig var det blevet muligt for flere at studere, og der kom unge fra landet til storbyen, som var uden forankring. De havde ikke en fin og gammel københavnerfamilie i ryggen. Dem ville man gerne forbedre kårene for, og helt lavpraktisk handlede det om at skaffe dem et sted at bo og mulighed for at få et bad og dyrke idræt til billige penge,” siger Jacob Christian Bertram.

Det var en tid, hvor udviklingen skete med en vis hast. Bilerne havde gjort deres indtog i byerne, og der var også en kropslig frigørelse i gang for både mænd og kvinder ved indgangen til de såkaldte ”brølende 1920’ere”. I nattelivet blev der danset vildt, hurtigt og frit på en helt anden måde, end man hidtil havde set det.

”Gymnastik var få år før blevet oprettet som akademisk fag ved universitetet og blevet anerkendt som noget, der var lige så fint som de øvrige fag. Det havde ellers været sådan, at det var arbejderne, der brugte deres fysik, og det havde ikke været fint for akademikere at have veltrænede muskler. Men man fik øjnene op for, at sundhed både handler om legeme og sind, og at et helt menneske er begge dele.”

Det var ikke, fordi gymnastik var nyt. Faktisk stammer den fra oldtidens Grækenland, og ordet ”gymnos” betyder nøgen – fordi de akrobatiske øvelser udført af unge mænd var bedst gjort nøgne. I begyndelsen af 1800-tallet formulerede den svenske fægtemester og gymnastikpædagog Pehr Henrik Ling (1776-1839) en gymnastik, der siden blev kendt som ”ling’sk” gymnastik. Det var en form for gymnastik, der var bygget op omkring en medicinsk-fysiologisk tankegang og indeholdt en række velordnede øvelser af halvmilitaristisk karakter. Gymnastikformen vandt senere indpas på højskolerne, herunder Vallekilde Højskole, hvor man i 1884 kunne indvie et særligt ”øvelseshus” til gymnastikøvelser.

Men studentergymnastikken var anderledes end højskolegymnastikken.

”Man ansatte nyuddannede akademikere til at undervise studenterne i idræt, og det gjorde, at det blev noget andet. Det foregik under kammeratlige former, og selvom man stadig var på efternavn med hinanden og gav militære kommandoer undervejs, så var det en rytmisk og fornøjelig bevægelsesgymnastik, man gjorde. Det skulle være sjovt, ikke soldaterøvelser, bøj og stræk, 10 i træk,” siger Jacob Christian Bertram.

Én af de første undervisere i studentergymnastik var N.C.D. Petersen, og i 1918 introducerede han en række lege i gymnastiktimerne med underfundige navne som ”Kat og mus”, ”Borgerkrig”, ”Dødens Rige”, ”Fjeldvandring” og ”Grænseleg”. Tovtrækning var også et hit, og dertil kom boldspil, hvoraf en del kendes i dag: rundbold, nævebold, trillebold, kurvebold, håndbold.

Der måtte være ro og disciplin, men læreren måtte vide ”at skelne mellem disciplinært værdifulde og disciplinært værdiløse Ting”, og straffen ved mindre forseelser var til at overse: ”et fast og alvorligt Blik er tilstrækkeligt, ved de lidt større kan man lade Eleven træde ud af Geleddet”, lød anbefalingen fra N.C.D. Petersen.

Gymnasterne var, måske åbenlyst, ikke nøgne under øvelserne i USG’s regi. Der var fra begyndelsen ingen særlige krav til udstyr og beklædning, men fra 1924 blev det påkrævet, at gymnaster var forsynet med ”Gymnastiksko, Lærredsbenklæder (ganske korte eller helt lange) og helst med en tætsiddende Tricottrøje”.

Hvad med kvinderne? Til at begynde med var der ikke ret mange at tage af. Den første kvindelige studerende ved et universitet herhjemme, Nielsine Nielsen, var blevet indskrevet i 1877 på medicinstudiet i København, men det kom til at vare et par generationer, før kvinderne for alvor søgte ind. De relativt få kvindelige studenter, der var i årene omkring Første Verdenskrig, blev henvist til den privat drevne Kvindelige Studenters Idrætsforening, hvor den 25-årige stud.mag. i idræt Agnete Bertram underviste. Hun havde i studietiden udviklet sin egen kvindegymnastik, baseret på sin (mandlige) professor Lindhards teori om, at den idræt, som blev dyrket, ikke var egnet til kvindekroppen.

”At kvinder skulle have adgang til universitetets nye tilbud, var ikke en selvfølge. Men i 1920 kom Agnete Bertram til USG, og så blev der oprettet særskilte hold for kvinder. Universitetet har været et foregangssted, for andre steder i samfundet havde kvinder langtfra de samme muligheder som mænd,” siger Jacob Christian Bertram.

Det blev også afspejlet i, at kvinder, når de lavede gymnastik på den tid, hidtil havde brugt korset. Men det gjorde man ikke i den gymnastik, Agnete Bertram stod for, og det vakte furore, at hun til øvelserne havde designet en gymnastikdragt i tynd, cremefarvet silke, som kvinderne ikke bar bh eller korset, men kun trusser indenunder.

”I dag fokuserer vi meget på, at begge køn skal kunne lave det samme, når vi taler idræt. Men dengang satte man en ære i, at gymnastikken skulle understøtte kvindernes sind, ånd og krop. Det skulle være feminint og yndefuldt. Og det program, Agnete Bertram sammensatte, handlede om at tilgodese kvindernes fysik, men også om at skabe en form for gymnastik, der ikke var mekanisk og konstrueret, men tog udgangspunkt i naturlige bevægelser. Som for eksempel at strække sig efter noget på en høj hylde – der vil man automatisk løfte det ene ben, for at holde balancen. Det overførte hun til gymnastikken. Og så satte hun klassisk musik til, Haydn og Mozart, hvilket også var nyt,” siger Jacob Christian Bertram.

I begyndelsen var der slet ikke noget konkurrenceelement i den idræt, man lavede ved universiteterne. Det handlede først og fremmest om de studerendes trivsel, og det var først ved foreningens 15- årsjubilæum, at der blev holdt en offentlig gymnastikopvisning. På det tidspunkt var gymnastikken blevet udbredt, og DGI, De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, blev stiftet i 1929. Siden er studenteridrætten blevet konkurrencedygtig inden for en lang række sportsgrene, herunder håndbold, svømning og basketball. Men det begyndte med en bekymring for det stillesiddende liv, noget, vi også diskuterer konsekvenserne af i dag, påpeger Jacob Christian Bertram.

”Mange af de tanker, man gjorde sig dengang om det hele menneske, er noget, man i de senere år har fået stor opmærksomhed på. Det er ikke alle studerende, der dyrker studenteridræt i dag, men så går de i fitnesscenter eller dyrker crossfit i stedet. Det grundlæggende er, at man i over 100 år, også i den akademiske verden, har fået skabt bevidsthed om, at krop og sjæl hænger sammen.”

Den særlige gymnastikdragt, som Agnete Bertram fik designet til sit program var lavet i tyndt silkestof, og det var ikke meningen, at man skulle bære bh indenunder. – Foto fra bogen ”En sund student til alle tider”.
Agnete Bertram, der udviklede et nyt system for legemsøvelser til kvinder, blev en pioner indenfor den danske gymnastiktradition. – Foto: Julius Folkmann, cirka 1923. Privateje