Prøv avisen

Da radioens lyd blev en del af hjemmet

En Herofon Petit-radio, som var populær blandt danskerne i 1950’erne, i værkstedet hos Danmarks Industrimuseum i Horsens. – Foto: Ole Puggaard

FM-signalet skal lukkes, foreslår regeringen i det nye medieudspil. I stedet skal al radio sendes via DAB. ”Der er pladsmangel,” lyder det, og præcis samme argument blev faktisk startskuddet til den radio, vi har i dag

De fleste husker formentlig den populære tv-serie ”Krøniken”, hvor man følger den unge Ringkøbing-kvinde Ida. Netop ankommet til København lykkes det hende at få et arbejde på radiofabrikken Bella. Det er efter Anden Verdenskrig, hvor også ”Krøniken” tager sin begyndelse, og man skal netop tilbage til tiden under og efter krigen for at forstå dansk radio, som den er i dag. Og måske man også skal tilbage til dengang for at blive klogere på, hvorfor regeringen i det fremlagte medieudspil nu foreslår at slukke for radiosignalet, som mange kender det i dag.

For når vi i dag trykker os ind på en kanal og får radioen til at spille, så er det for de fleste muligt på grund af FM-båndet.

Men før og under krigen var det imidlertid en anden situation. Når danskerne dengang lod lyden flyde fra deres apparat, var det primært radioteknikken AM, som gjorde det muligt at lytte til dansk radio, men også at være med på en lytter rundtom i Europa.

”Men der var ikke plads til at etablere flere kanaler på AM-signalet,” forklarer lektor emeritus og medieforsker ved Aarhus Universitet Per Jauert.

Så da krigen var overstået, måtte der en international indsats til for at skabe nyt liv til radioformatet. I 1948 blev det derfor besluttet, at fremtidens radio skulle sendes ud til borgerne via FM-frekvensen, og startskuddet til mediet, som vi kender det i dag, havde lydt. I 1951 havde den daværende Statsradiofoni så premiere på radiokanalen P2, og ud over et øget udbud af kanaler var kvaliteten på lyden noget af det, der kendetegnede det efterfølgende spring fra AM til FM. Det fortæller Morten Michelsen, der er musikhistoriker og lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet.

”Med FM og en ny radioteknologi blev lyden bedre, og op gennem 1950’erne og 1960’erne ændrede radioen sig til at blive en del af hjemmets lydlandskab. Man blev i højere grad omgivet af den her tredimensionelle lyd, som gav lytterne en mere intim oplevelse,” fortæller han og påpeger, at det fik en stor betydning for Danmarks Radios udsendelser.

”Lydkvaliteten tog særligt musikoplevelserne et helt nyt sted hen, og det kom for eksempel DR SymfoniOrkestret og deres ’Torsdagskoncerter’ til gode. De koncerter blev produceret af den mere seriøse musikafdeling, mens et program som ’Giro 413’ blev produceret af underholdningsafdelingen. Musikken var en anden, men den forbedrede lydkvalitet var også vigtig her,” siger Morten Michelsen.

Og nogle år senere blev både navneforandringen til Danmarks Radio og kanalen P3 en realitet. Sidstnævnte ændrede markant på den måde, som danskerne lyttede til radio på, fortæller Per Jauert.

”Med tilkomsten af flere kanaler i Danmark, særligt med P3 i 1963 og med konkurrencen fra fjernsynet, blev radioens rolle ændret. Den bevægede sig fra primært at være et forgrundsmedie til at være et baggrundsmedie. Samtidig blev der i stigende grad åbnet for lytterkontakt. Både i form af telefonprogrammer som for eksempel ’De ringer, vi spiller’ og i form af debatprogrammer, hvor borgere blev inviteret til at deltage enten i studiet eller via telefon,” siger han.

Når regeringen med det seneste udspil foreslår at lukke FM-signalet senest i 2021, er det blandt andet med begrundelsen, at der skal gøres plads til et større udbud af kanaler. Altså det samme argument som efter Anden Verdenskrig, da AM blev til FM, som nu skal blive til det digitale alternativ DAB og DAB+, hvor der er bedre plads. En overgang, der både i Danmark og internationalt har pågået siden midten af 1980’erne, og som i Danmark førte til, at DR i 2002 søsatte otte temakanaler til de nye DAB-radioer, forklarer Per Jauert.

”Meningen var og er, at man vil udnytte den bedre plads på DAB, men derudover skulle den nye teknologi for det første gøre det muligt at få flere funktioner end blot det at få lyd ud af sin radio og for det andet at forbedre lydkvaliteten. Det var desuden hensigten også at sende information, data og grafik ud til folk på deres apparater. Men det er der aldrig blevet udviklet videre på.”

Generelt er DAB ikke slået igennem i Europa og særligt ikke i Storbritannien, Norge og Danmark, hvor blot 30-50 procent af radiolytningen finder sted på digitale platforme som netop DAB, DAB+ og internettet. I Norge lukkede de sidste år ned for FM-signalet og anvender nu DAB+ på landsdækkende radio, men det har vist sig at være meget problematisk for lytterne.

”Det er især et problem at modtage signal i bygninger, og for bilisterne har det også betydet, at de nogle gange helt mister signalet. Derudover har det været et omkostningsfyldt projekt at få dækket hele landet, som FM gjorde førhen, og det er endnu ikke lykkedes.”

Ifølge Per Jauert er overgangen til DAB+ i Danmark et politisk og erhvervsmæssigt ønske om at kunne tilbyde befolkningen flere kanaler, som skal være i stand til at ramme bestemte og mindre målgrupper, end det i dag er muligt med FM. Med et potentielt øget udbud af kanaler er det nærliggende at spørge, om det i Danmark vil få flere til at benytte sig af radiomediet, som ændringen til FM efter Anden Verdenskrig førte til.

”Som DAB-teknologien er i dag, vil det ikke få flere til at lytte til radio. Sandsynligvis snarere tværtimod.”

En familie har samlet sig for at lytte til radio tilbage i 1940’erne. Med FM-signalet og en ny radioteknologi blev lyden op gennem 1950’erne-1960’erne forbedret, og radioen ændrede sig til at blive et baggrundsmedie. – Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix