Den 15. juni 1919 var der folkefest mange steder i Danmark. Blandt andet i Ringsted, hvor 5000 mennesker samledes på dyrskuepladsen. Der blev holdt taler af byens honoratiores, sunget fædrelandssange og udtalt sympati med de danskere i Sønderjylland, som et år endnu måtte leve under tysk herredømme.
Festens højdepunkt indtraf imidlertid, da en flyvemaskine viste sig på himlen og løsnede en genstand fra stor højde, som derefter bredtes ud af vinden.
”Dannebrog falder fra himlen! Et Jubelraab stiger fra Menneskemassen. Flaget ligner til at begynde med en Legetøjs-Dekoration, men efterhaanden som det nærmer sig Jorden med Himlens uendelige Blaa som Baggrund, voxer det i Størrelse. Langsomt daler det mod Jorden. Hjerter banker, og Øjne straaler. Folk bliver næsten stille af Betagelse over denne Levendegørelse af ældgamle Forestillinger, der har boet i Slægterne og været Genstand for deres Sange og Drømme. Nu er det nær Jorden. Nu staar det som en vidunderlig Tegning af Rødt og Hvidt over de grønne Trætoppe.”
Denne malende samtidige beskrivelse stammer fra den lokale avis Ringsted Folketidende og er gengivet i Torben Kjersgaard Nielsens bog ”Dannebrog”, der udkom i december. Torben Kjersgaard Nielsen er lektor, ph.d. ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet og siger, at efter at have studeret Dannebrogs kulturhistorie er der efterhånden ingen brug af det kære, gamle danske flag, der kan overraske ham. For Dannebrog er virkelig et flag, der dukker op i de mest besynderlige sammenhænge og betydninger.
”Men hvis der er noget, som alligevel overrasker mig som fagperson, så er det alle de gange, myten om flaget bliver genbrugt. For eksempel når man gennemfører nedkastninger fra himlen eller faldskærmsudspring med Dannebrog. Når den lokale Kvickly fejrer en af sine utallige fødselsdage, er nogle af dannebrogsflagene tegnet, som om de daler fra himlen. Og selv da den daværende danske statsminister i 2012 overrakte et dannebrogsflag, der ikke var gået til ved terrorangrebet på World Trade Center i New York den 9. september 2001, til museet for begivenheden, knyttede hun det sammen med myten om Dannebrog som et guddommeligt tegn,” siger han.
Helt præcist udtalte Helle Thorning-Schmidt (S) dengang: ”Dannebrog faldt ned fra himlen midt i et slag, som Danmark vandt, og det er blevet et stærkt symbol på vores nation. Flaget her har stor symbolsk betydning, fordi det forblev intakt, da tårnene faldt ned over det i 2001.”
Torben Kjersgaard Nielsens pointe er, at vi danskere gerne dyrker en forestilling om, at vores flag er noget ganske særligt. I alle de andre lande synes man også, at deres respektive flag er noget særligt, og i andre lande har man særlige fortællinger, traditioner og ritualer knyttet til flaget. Men vores er decideret mirakuløst. Og skulle der vise sig en god anledning til at knytte en ny mirakel-fortælling sammen med den gamle, er det en fristelse, en dansk regeringsleder ikke kan modstå.
”Det, der gør fortællingen om Dannebrog til noget særligt, er, at det er ældre, og at det går helt op i himlen til den kristne Gud,” siger Torben Kjersgaard Nielsen.
Vi danskere har jo beretningen om, at Dannebrog dalede fra himlen den 15. juni 1219 under slaget ved Lyndanise i Estland og ned til kong Valdemar Sejr og hans krigere som tegn på, at de skulle sejre i kampen for Danmark og kristenheden. At denne fortælling tilsyneladende først er blevet fortalt fra 1500-tallet, og at de ældste troværdige skriftlige vidnesbyrd om Dannebrogs eksistens er fra sidste del af 1300-tallet, ændrer ikke på noget.
Uanset om vi danskere ser vores flag som et stærkt symbol på Gud, konge og fædreland eller et mere diffust glædessymbol, der kan signalere alt fra glade gensyn i lufthavnen og fritid i kolonihaven til faldende priser i Kvickly, så holder vi fast i den højst tvivlsomme grundfortælling, som knytter vores flag til himlen og gør akkurat dagen i dag til Dannebrogs 800-årsfødselsdag.
Tilbage i 1980’erne opnåede en ung amerikansk karrierediplomat ansættelse ved den amerikanske ambassade i København. Han gjorde sig stor umage med at forberede sig på at skulle arbejde i Danmark. Han lærte sig at tale dansk til et vist niveau og stødte i sine kulturelle forberedelser på talrige beskrivelser af, hvor betydningsfuldt det danske flag er for danskernes identitet. For at imødekomme dette fik han, inden han tog fra USA, specialsyet et par badebukser i mønster som Dannebrog. I USA er badebukser med nationalflagets Stars and Stripes nemlig populære. Første gang han promenerede på en dansk strand iført sine dannebrogsbadebukser, gjorde danskernes vrede og forargede blikke det imidlertid klart for ham, at der alligevel var noget, han havde misforstået.
Beretningen stammer fra den danske professor og kulturmøde-forsker Hans Gullestrups bog ”Kulturanalyse”. Den illustrerer, at ikke mindst kulturen omkring et lands flag kan være svær at sætte sig ind i for udlændinge. På daværende tidspunkt var dannebrogsbadebukser i Danmark lige så mærkeligt, som dannebrogsguirlander på juletræet var normalt. I USA var det omvendt med Stars and Stripes, som ingen drømmer om at hænge på juletræet.
I mange lande signalerer nationalflaget især staten. Vajer flaget uden for en bygning, afkoder befolkningen det, som at bygningen ejes af staten. Men selv inden for det samme land skifter betydningerne og signalværdierne løbende, konstaterer Lisanne Wilken, der er sociolog og blandt andet forsker i europæiske nationalsymboler ved Aarhus Universitet.
”Et flag har altid til formål at symbolisere et fællesskab, et ’os’ i modsætning til ’dem’. Ligesom alle andre flag symboliserer Dannebrog mange forskellige forståelser af ’os’. I nogle lande bruges det mere formelt, i Danmark har vi ofte inkorporeret flaget i det allermest intime. I internationale sammenhænge er brugen af flag mere end bare et udtryk for nationalisme. Når alle flagene vajer side om side ved De Olympiske Lege, VM i fodbold eller melodigrandprix, eller når de vajer side om side uden for EU’s hovedsæde i Bruxelles som symbol på, at vi er et fællesskab, men vi er også forskellige, sker der det, jeg vil kalde en kollektiv banalisering af flagene som nationalsymboler,” forklarer hun.
Når sociologer taler om Dannebrog som et banalt nationalsymbol betyder det, at det er blevet så dagligdags, at vi næsten ikke bemærker det. Men det er stadig et nationalsymbol. Og selvom flaget kan bruges mere eller mindre inkluderende, mere eller mindre aggressivt i forhold til omverdenen, kan brugen af et flag aldrig blive helt politisk neutral.
Blandt europæiske forskere i nationalsymboler har der samlet sig en del interesse om VM i fodbold 2006 i Tyskland. Ved denne begivenhed sprang tyskerne ud som ”roligans” i den betydning, at forbundsrepublikkens sort-rød-gyldne fane for første gang i stor skala blev brugt som et hyggeligt, ufarligt glædes- og fællesskabssymbol. Engelske fodboldfans blev derimod kritiseret for deres brug af St. George-fanen, den hvide dug med rødt kors, der i modsætning til Storbritanniens Union Jack kun symboliserer England, og brugen af den blev afkodet som aggressivt nationalistisk.
”Men symbolbetydningen afkodes forskelligt i forskellige perioder. Jeg husker, når jeg som barn stod i en forsamling, hvor små børn i korte bukser sang ’Der er ingenting, der maner, som et flag, der går til top’ på en måde, som man aldrig ville gøre i dag,” siger Lisanne Wilken, som er overbevist om, at selvom betydningen skifter, så vil Dannebrog og de andre flag ikke tabe betydning, for vi har brug for symboler.
”En selvgroet vilkårlighed og frodig inkonsekvens går hånd i hånd med en meget udbredt folkelig flagning – og denne løsagtighed er måske endda medvirkende til den yndest, Dannebrog nyder.”
Dette citat stammer fra værket ”Nationale symboler i det Danske Rige 1830-2000” af den nu afdøde museumsinspektør ved Sønderborg Slot Inge Adriansen og er et af Anton Pihls yndlingscitater om Dannebrog. Anton Pihl er vexillolog (flagforsker), formand for Nordisk Flagselskab og ansat ved Københavns Museum og følger med stor interesse al den frodige inkonsekvens, der knytter sig til flaget.
”Det er uhyre kontekstbestemt og subjektivt, hvad der vurderes som en passende brug af Dannebrog. Da Dansk Folkepartis Marie Krarup i 2016 lod sig fotografere på Christiansborg draperet i Dannebrog, var der flere, der påpegede, at det er upassende at bruge flaget som beklædningsgenstand, og at flaget ikke må røre gulvet, som det gjorde på billedet. Det synes jeg er interessant at sammenstille med, at ingen ser skeptisk på, at håndboldspilleren Mikkel Hansen efter at have vundet OL-guld i Rio samme år lader sig fotografere med et dannebrogsflag om skuldrene, som han gennemvæder med sin sved. Det er nemlig en anden kontekst,” forklarer Anton Pihl.
Tilsvarende har han fundet det højst interessant, at Roskilde i 2014 lancerede et særligt orangefarvet dannebrogsflag som et nyt kombineret symbol på det nationale og byens berømte rockfestival, der forbindes med orange scene. Og det politiske parti Alternativet har tilsvarende forsøgt sig med et grønt-hvidt dannebrogsflag for at forene det nationale med partiets miljø-dagsorden. Mens den slags støder nogle traditionalister, er der andre, der mener, at Dannebrog må kunne bruges til stort set alt.
Politisk vakte det stor debat, da det i 2017 blev besluttet, at Dannebrog skal vaje i Folketinget. I mange andre lande ville kritikken heraf vække undren, idet det nationale parlament af alle steder ofte betragtes som det rette forum for et nationalflag. Men i Danmark har det gemytlige, uhøjtidelige fest- og glæde-flag, som symboliserer familiefest, sommer i kolonihaven, godt naboskab, udsalg i supermarkedet og lignende meget nære værdier altid haft fat i den lange ende. Eller i hvert fald siden midten af 1800-tallet, da nederlag til tyskerne på slagmarken bragte Danmarks stat, territorium, sprog og flag i overensstemmelse med hinanden, og Dannebrog blev brandet som ”folkets flag”.
Hvis der er noget særligt ved danskernes brug af Dannebrog sammenlignet med andre folks brug af deres flag, er det ikke alene, at det er særligt gammelt, og at det som noget særligt er gjort guddommeligt. Dannebrog er også gjort en tand mere gemytligt end andre flag. Da den britiske sociolog Richard Jenkins i 1990’erne foretog grundige feltstudier i Skive i sin søgen efter en forklaring på den særlige danske dannebrogskultur, interviewede han blandt andet 122 gymnasieelever om årsagen til al den danske flagen. Halvdelen angav årsager som national stolthed og identitet, som unge sandsynligvis også ville give udtryk for andre steder i verden. Men overraskende mange danske unge refererede til traditionen, og hver femte angav glæde som årsag til at flage. Det var før årtusindskiftet, før Muhammedkrisen førte til dannebrogs-afbrændinger i Mellemøsten, og krigene i Afghanistan og Irak bragte danske soldater hjem i dannebrogsindsvøbte ligkister og dermed gav dannebrogssymbolikken et mere alvorligt skær.
Men trods dette er glæde og gemytlighed stadig særligt for flagkulturen i et land, hvor flaget ifølge flagforsker Anton Pihl mere fungerer som et symbol på det gode liv end på nationen:
”Mit eget yndlingseksempel er følgende definition på, om en udlænding er godt integreret på det danske arbejdsmarked: Det er man, hvis der bliver stillet et dannebrogsflag op på bordet, og man ikke spørger: ’Hvilken national helligdag er det i dag?’, eller ’Har landsholdet vundet?’, men derimod: ’Hvis fødselsdag fejrer vi i dag?’.”