Skaberne af Thise Mejeri blev kaldt naive idioter, men skrev historie

Thise Mejeri i det nordvestlige Jylland rummer historien om en lille flok idealistiske landmænd, der blev økologer, før det var moderne, og som gik sammen for at etablere et økologisk mejeri. Dengang troede hverken banker eller butikker på deres idé. Men tiderne er i den grad skiftet

Jens Handrup (th.) var en af syv økologiske landmænd, der for snart 30 år siden gik sammen og stiftede Thise Mejeri med mejeriejer Peter E. Pedersen som samarbejdspartner. I dag er hans søn Poul Pedersen (tv.) administrerende direktør for mejeriet. –
Jens Handrup (th.) var en af syv økologiske landmænd, der for snart 30 år siden gik sammen og stiftede Thise Mejeri med mejeriejer Peter E. Pedersen som samarbejdspartner. I dag er hans søn Poul Pedersen (tv.) administrerende direktør for mejeriet. – Foto: Jens Bach

Uden for Skive skal man dreje til højre mod limfjordsøen Fur. Langs den snoede vej er der skilte mod både Jeppe Aakjærs Jenle og museet for væddeløbshesten Tarok. Men en af de helt store attraktioner på halvøen Salling kræver ingen skiltning. Ofte vil man også kunne finde vej ved at følge efter en af de fyldte tankbiler, der kommer med dagens mælk. For Thise Mejeri er blevet kult. Et sted, folk fra hele landet gerne kører langt for at besøge – ikke mindst for at gå på indkøb i ostebutikken, hvor især Vesterhavsosten sælges i store mængder.

Her op til jul er der ekstra travlt i butikken. Folk bestiller julekurve med forskellige Thise-produkter, og alene denne torsdag har de ansatte inden frokost pakket over 50 forudbestilte kurve med alt godt fra mejeriet.

Men sådan har det bestemt ikke altid været. For Thise Mejeri er nærmest blevet en succes på trods. Hverken banker, butikker eller de vigtige kunder troede på idéen om de økologiske mejeriprodukter, da syv lokale landmænd for knap 30 år siden fik idéen om at gøre økologi til en mærkevare.

Jens Handrup var en af de syv. Han er blevet kaldt ”naiv idiot” og har fået flere hånlige bemærkninger i landbokredse, hvor han var alene blandt de konventionelle landmænd.

Men han har også oplevet glæden ved at se tiderne skifte og se, hvordan både butikker og kunder i dag bevidst tilvælger mejeriets varer. Netop fordi de er økologiske. Og den historie – om mejeriets svære start, de hårde år med svigtende salg og dårlig økonomi, men med en stædig tro på, at den gode idé nok skulle vinde til sidst – har han nu skrevet en bog om sammen med sin datter Linda Handrup.

”I dag bliver økologien jo nærmest taget for givet. Men det er noget, der er sket i de senere år. Så at få fortalt Thise Mejeris historie om pionérånden, modet og viljen til at gå en anden vej, synes jeg er meget vigtigt. Derfor har jeg hjulpet min far med at skrive og indsamle interviews med de folk, der var med fra begyndelsen, og dem, der så siden er kommet til,” forklarer Linda Handrup over en kop kaffe i et af mejeriets mødelokaler.

Hun er i dag meget stolt, når hun fortæller, at hendes forældre var blandt stifterne af Thise Mejeri. Men hun var som barn ikke klar over, at de syv første andelshavere i Thise faktisk satte både deres hjem, deres økologiske landbrug og gårde på spil, da de valgte at gå deres egne veje.

Men sådan var det, fortæller Jens Handrup:

”Den største begejstring var den dag, hvor mejeriet blev indviet i 1988. Men den største skuffelse kom så allerede dagen efter, da vi fandt ud af, at ingen ville købe vores varer. Så ja, vi var jo nok lidt naive, da vi startede, men det var måske også nødvendigt. For ellers havde vi nok slet ikke haft Thise Mejeri i dag.”

Jens Handrup var selv en af de første økologiske landmænd i Danmark. Indtil mejeriet i Thise var en realitet, havde han været nødt til at sælge sin økologiske mælk som konventionel mælk.

”Vi var jo en lille flok landmænd, der var overbevist om, at udviklingen i det konventionelle landbrug var helt forkert. Og personligt var jeg gået over til økologi allerede i 1978, fordi jeg simpelthen ikke kunne acceptere den store brug af kunstgødning og pesticider, som bare accelererede hele tiden. Jagten på evig effektivisering og stordrift er for mig at se en helt forkert vej at gå, når det handler om at passe på vores natur.”

At de syv økologer valgte at danne deres eget mejeri, var en konsekvens af, at hverken det lokale mejeriselskab eller de to største mejeriselskaber herhjemme, Kløvermælk og MD Foods, ville bearbejde eller afregne mælk som økologisk.

Og det var først ved mødet med ejeren af Mejeriet Dybbækdal i Thise, Peter E. Pedersen, at de idealistiske landmænd fik en mejeriejer med på idéen ”om en eller anden form for samarbejde”.

Fra den spæde start kom mælken fra fem andelshavere. I dag er der 74. Og omsætningen er tilsvarende steget fra godt fire millioner kroner i 1989 til en forventning på godt en milliard kroner i år.

Det er Peter E. Pedersens søn, Poul, der i dag er direktør i Thise. Det har han været siden 1992, og mødelokalet, vi sidder i, var oprindeligt hans gamle drengeværelse.

”Jeg har været med på alle rutsjeturene. I 1992 havde vi kun to kunder: Nykøbing Sygehus og så firmaet Solhjulet, der sælger økologiske og biodynamiske varer. Jeg var faktisk heller ikke selv overbevist økolog i starten og kom fra en virksomhed, der tænkte mere traditionelt i forhold til effektivitet og vækst.”

”Men de her økologer havde simpelthen en så stærk tro på, at de gjorde det rigtige. Så jeg blev blød i knæene, og i dag er jeg jo selv en af dem, der taler mest varmt for økologisk landbrug. Selvfølgelig skal vi tjene penge på vores produkter. Og det kan da godt være, at det ikke er den mest effektive udnyttelse af koen, at den skal gå ude på græs og kunne bevæge sig frit. Men jeg er ikke i tvivl om, hvad der er bedst for koen,” siger Poul Pedersen.

Det store gennembrud for økologien og dermed Thise Mejeri kom året efter, i 1993, hvor FDB lancerede en kampagne for økologiske fødevarer i landets 300 SuperBrugsen-butikker. I fire uger nedsatte de også prisen på de økologiske varer, blandt andet mælken, så det ikke længere kun var de mest dedikerede økoforbrugere, der købte ø-mærkede varer.

Og økosalget eksploderede. Kort efter landede Thise en særlig aftale med samme koncern og blev samtidig udviklingsmejeri for Irma.

Økologi blev pludselig noget, som også de store mejerier begyndte at satse på. Så fra at have været outsidere med en underlig idé kom der mere respekt omkring det lille mejeri ved Limfjorden.

”I begyndelsen ville MD Foods jo overhovedet ikke have noget med os og økologien at gøre. Men pludselig forsøgte de at overtage hele markedet,” fortæller Jens Handrup.

På Thise Mejeris hjemmeside står der dog, at ”Thise overgiver sig aldrig”, så det lille mejeri tog kampen op, og fra at have en produktion af kun to varemærker – sødmælk og tykmælk – er der i dag flere end 385 Thise-produkter.

”Det er vores plads i den danske mejeriverden: at være et udviklingsmejeri. Vi laver både mælk, ost og smør og er hurtige til at prøve nye muligheder af, fordi vi har de manøvremuligheder, et lille mejeri har – blandt andet at kunne omstille produktionen ret hurtigt og at være åben over for at afprøve nicheprodukter,” fortæller Poul Pedersen.

Med ved bordet sidder også en af mejeriets ansatte, Klaus Gjørup, der samtidig er forlægger og har udgivet ”Fortællingen om Thise Mejeri” på sit forlag Wunderbuch.

Han har været en del af Thise-flokken siden 2007 og mener, at der er en ganske særlig ånd på arbejdspladsen, som stammer helt tilbage fra de tidlige pionerår, og som fortsat giver en følelse af, at på Thise er man både stolt af sine kvalitetsprodukter og lidt fandenivoldsk.

”Vi kaster os ud i ting og håber, de lykkes. Og vi er fortsat et lille landsbymejeri, selvom vi i dag sælger vores varer globalt og er vokset fra 8 medarbejdere i 1988 til 235 i dag.”

”Da mejeriet skulle udvides i 2007, kunne man jo derfor godt have valgt at bygge et helt nyt og placere det lidt tættere på motorvejen, så det var lettere at komme til og fra mejeriet. Men sådan tænker man ikke her. For Thise Mejeri skal selvfølgelig ligge i Thise. Hvor det hele begyndte,” siger Klaus Gjørup.

Jens Handrup har nydt at opsøge de gamle kolleger og andelshavere i forbindelse med sit arbejde med bogen. Han stoppede selv som andelshaver i 2002, fordi han fik problemer med lungerne og derfor ikke længere kunne arbejde som mælkeproducent. Men Thise fylder stadig meget i hans liv.

”For nylig mødte jeg en i familien, som er svineproducent. Hvor han tidligere har været lidt forbeholden over for mine idéer, kom han nu hen og sagde til mig, at økologi var det eneste rigtige. For det var der penge i. Og min gamle nabo, som drev konventionelt landbrug, var også skeptisk og plejede at sige, at vores produktionsmåder var meget tvivlsomme. Nu kommer han hen til mig og siger, at vi jo næsten producerer lige meget. Det varmer faktisk lige så meget, som det andet gjorde ondt,” siger Jens Handrup og tilføjer:

”Jeg havde faktisk aldrig helt troet på, at det var muligt, at vi skulle komme dertil, hvor vi er i dag, med hensyn til efterspørgslen på økologi. Men jeg har bare altid vidst, at det var den rigtige vej at gå.”