Prøv avisen

De sidste 100 år har sommeren været børnenes

Svagbørnskolonien Wesselsminde besøger Dyrehavsbakken i sommeren 1936. Traditionen tro er Wesselsminde-fanen medbragt. - Foto: Holger Damgaard/ritzau

Sommerferien er skudt i gang, og siden begyndelsen af 1900-tallet har det betydet både endagsudflugter, feriebørnsordninger og kolonier for danske børn. Bakken, nord for København, er et af de steder, der har en lang tradition for at sikre, at også særligt udsatte børn får gode sommerminder

Pjerrot ligner sig selv på det sort-hvide billede fra sommeren 1936: Klædt i hvidt fra top til tå og med optegnede læber og øjenbryn. Det særlige ved billedet er nærmere de uniformsklædte børn, der kommer gående i en række bag ham. Børnene er fra svagbørnskolonien Wesselsminde, og det er deres fane, Bakkens Pjerrot har i hånden.

I det meste af 1900-tallet blev børn fra svagbørnskolonien Wesselsminde i Nordsjælland inviteret på gratis Bakken-tur hver sommer.

En tradition, der har fået lov at leve videre frem til i dag, hvor det i stedet er kræftramte børn fra Foreningen Cancerramte Børn, der får en gratis tur i forlystelserne.

Det er ikke den eneste tradition, der har fået lov at leve videre. Ligesom i 1930’erne er der i dag også stadig ”feriefester” på Bakken hver onsdag i skolernes sommerferie, som netop er skudt i gang. Selvom børnene i dag er nogle andre end dengang, og selvom Pjerrot nu også får hjælp til børneunderholdningen af nye, kendte figurer fra DR’s børneunivers som Hr. Skæg og Onkel Reje, er selve konceptet det samme.

Faktisk er konceptet en del af en større sommertradition, der opstod i starten af 1900-tallet, og som kan føres hele vejen op til i dag.

Dengang begyndte der at komme et større fokus på børns generelle trivsel, og det indebar også at sikre børnene gode sommeroplevelser, fortæller historiker og tidligere chef for Dansk Skolemuseum Keld Grinder-Hansen.

”Skolerne har sommerferie fra omkring sankthans og frem til august. Det kan stadig være en udfordring at fylde børnenes sommer ud i dag, men før i tiden har børn i hele den periode gået alene derhjemme, for der har ikke været tradition for, at familien holdt ferie i stor stil. I 1900-tallet begynder der at komme opmærksomhed på at give børnene oplevelser i sommeren, hvor de er sammen med andre børn, får frisk luft og kan lave sjov og ballade. I 1930’erne får arbejderne ret til to ugers ferie, men selvom de benytter det, er der stadig mange uger tilbage af sommeren, hvor børn går derhjemme selv,” siger Keld Grinder-Hansen.

Kombineret med et større fokus på sundhed bliver det ifølge historikeren derfor udbredt, at storbybørn fra Aalborg, Aarhus, Odense og København kommer på ferieophold hos familier på landet, på feriekolonier og på endagsudflugter ud af byen.

”Det er noget, der i virkeligheden har en lang tradition. Vi skal tilbage til omkring år 1900, hvor der opstår en tanke om at lave feriekolonier for bybørn og specielt svagbørnskolonier for børn, der mangler luft og er svagelige. Det er et udtryk for en generel social indstilling, hvor man er bekymret for, hvad det betyder, at børn ikke kommer ud i det grønne. Det er ikke sundt at rende rundt på stenbroen en hel sommer, og det er ud fra disse moralske og sociale synspunkter, at man begynder at arrangere sommerture og lave feriebørnsordninger og -kolonier. Arrangørerne er lærerforeninger, ungdomsforeninger, spejderkorps og forskellige former for frivillige,” siger Keld Grinder-Hansen.

For Jørn Sigurdsson står barndommens somre netop som noget helt særligt. Han er født i 1962 og vokset op som såkaldt ”bakkebarn”. Derfor kan Jørn Sigurdsson huske tilbage på besøgene fra børnene fra svagbørnskolonien Wesselsminde og adskillige af Bakkens feriefester, hvor børn fra familier med få midler også har kunnet være med.

Jørn Sigurdssons far var teltholder på Bakken, ligesom han selv i dag driver flere forlystelser og desuden står for at viderefortælle de gamle historier, når der bliver holdt Historiske Vandringer på Dyrehavsbakken. På den måde er Bakkens historie blevet hans egen, og netop sommerferiebørnene er en helt central del af den historie.

”Wesselsminde-børnene var typisk fra socialt belastede hjem, og de kom gerne på Bakken to tirsdage i løbet af en sæson. Der var meget af sådan noget dengang, hvor også Gabriel Jensen lavede ferieudflugter, hvor man mødte op på Hovedbanegården og tog på udflugt derfra. Når Wesselsminde-børnene kom til Bakken, fik de en sponsoreret tur hele vejen rundt fra Radiobilerne til Mariehønen og Hurlumhejhuset. De fik gerne en is et sted, fik lov til at spille i en af boderne, og så stillede de sig selvfølgelig op på række, hvor de stod med deres fane og sang deres Wesselsminde-sang,” siger Jørn Sigurdsson.

Særligt onsdagens feriefester har altid været præget af en helt særlig stemning, mener Jørn Sigurdsson.

”Onsdagene i sommerferien var noget unikt. Der var parader gennem gader og stræder. Alle os bakkebørn var tvangsindlagt til at deltage, så vi fik andre børn med. Tit var vi også klædt ud. Dengang betød de reducerede priser på forlystelserne meget for, at alle børn kunne være med. Hvis det normalt kostede syv kroner for en tur i Radiobilerne, kostede det tre en halv den dag,” siger Jørn Sigurdsson.

Traditionen for at sikre, at alle, også familier med få midler, kan være med, har Bakken forsøgt at holde fast i siden. Men det er alligevel anderledes i dag.

”Ud over at vi stadig holder fast i onsdags-traditionen, har den generelle samfundsændring også ændret billedet på Bakken. Selvfølgelig er der stadig udsatte børn i dag, men det er på en helt anden måde end dengang, hvor vi fik besøg fra svagbørnskolonien Wesselsminde. Gudskelov er der heldigvis helt generelt kommet flere penge mellem hænderne på folk i dag, og tilbuddene er blevet mere mangfoldige,” siger Jørn Sigurdsson. Også historiker Keld Grinder-Hansen peger på, at situationen er en anden i dag, og derfor har også sommerferietradi- tionen ændret karakter.

”Gabriel Jensens Ferieudflugter, hvor det særligt er endagsture, der arrangeres, eksisterer stadig, og der er også andre eksempler på, at man arrangerer endagsture for at sikre, at der sker noget i sommerferien. Men det med feriekolonierne klingede ud efter Anden Verdenskrig, i 1960’erne og 1970’erne, og det er helt andre typer lejre, der findes i dag. Det er en anden situation i dag, og på sin vis kan man sige, at det er et udtryk for, at de børn, der kom på feriekoloni, ikke findes på samme måde længere. I dag får langt de fleste børn i Danmark nogle ugers ferie med deres forældre, hvor de laver noget sammen, og mange har også bedsteforældre, de laver noget med. Desuden kan de også komme i sfo om sommeren i dag, og det hjælper på den udfordring, der hele tiden har ligget i, at børn, modsat de fleste forældre, har seks uger skolesommerferie,” siger Keld Grinder-Hansen.

Selvom svagbørnskolonier som Wesselsminde i Nordsjælland ikke findes længere, og selvom også livet som barn i storbyen har ændret karakter, findes der alligevel børn i dag, for hvem sommer ikke nødvendigvis er lig med sjov og leg med andre børn. Siden 1994 har det været kræftramte børn, som boderne på Bakken er gået sammen om at sikre en god sommeroplevelse. Året forinden fik Jette Slagslundes dengang femårige søn, Mikkel, konstateret kræft, og det var starten på en ny sommertradition for børn, som både Jette Slagslunde og Bakken har holdt fast i lige siden.

”Min søn fik leukæmi, og når man er i cancer-behandling, som han var, er børnene fuldstændig isoleret. De må ikke komme i børnehave, i skole, i teater, i biograf, tage offentlige transportmidler eller nogle af de andre ting, som almindelige børn gør. De har svagt immunforsvar, så de må helst ikke komme i nærheden af andre, hvor de kan blive smittet af forkølelse eller noget andet. Når man en sommer ikke kan gøre alt det, andre børn gør, og tage på udflugter der, hvor andre børn er, kan en sommer være rigtig lang. Man er meget alene og kan føle sig meget isoleret. Men heldigvis må børnene, der er i cancer-behandling, godt komme i nærheden af hinanden,” siger Jette Slagslunde.

Gennem sit arbejde havde Jette Slagslunde allerede lidt kontakter på Bakken, og det fik hende til at få en idé.

”Jeg tænkte, at Bakken var et godt sted, fordi det ligger under åben himmel, og så er smittefaren mindre. Jeg skrev til dem og spurgte, om de kunne åbne et par forlystelser en time før, så min søn og fem andre børn kunne komme ind en time før, så de ikke skulle sidde i forlystelserne sammen med andre børn,” siger Jette Slagslunde.

Svaret var ja. Gennem tiden er de seks børn blevet til mange flere. På samme måde er de hjemmebragte madpakker blevet til et sponsoreret restaurantbesøg, og den ene time blevet til en hel dag sidst på sæsonen, hvor de fleste andre børn er begyndt i skole igen. Hvad dagen betyder for både de kræftramte børn og deres familier er Jette Slagslunde ikke i tvivl om.

”Den betyder alt,” siger hun.

Traditionen, der oprindeligt afløste en gammel tradition, har siden vokset sig større. Rundtomkring i sommerlandet kan der findes lignende initiativer, og feriekolonierne lever også på sin vis endnu.

Blandt andet arrangerer Ungdommens Røde Kors ferielejre i løbet af sommeren, hvor frivillige giver 1400 udsatte børn og unge en ferieoplevelse, som børnenes familier ikke selv er i stand til at give. Også ferielejre målrettet asylansøgere bliver i dag afholdt flere steder rundt i landet.

For ligesom i starten af 1900-tallet er der i dagens samfund stadig velvilje til at sikre, at alle børn, også dem, der af den ene eller anden grund er blandt samfundets udsatte, får en god sommer.

Børnene fra Wesselsminde har ved deres besøg på Bakken i sommeren 1967 taget plads foran pariserhjulet i selskab med Pjerrot. – Foto: Tage Christensen/ritzau
Pjerrot har siden 1800-tallet stået for at underholde børn på Bakken. På billedet fra 1947 har den ikoniske figur fået selskab af en pige. – Foto: Erik Petersen/ritzau