Prøv avisen

Dengang krigen blev udkæmpet i køkkenet

Danske husmødre kom under Første Verdenskrig på madlavningskursus, hvor de blandt andet lærte at lave mad med primusblus og høkasse. Foto: Husholdningsskolen 1916/Museet Mosede Fort

Under Første Verdenskrig var det husmødrenes job at føre det danske folk mætte gennem krigen. Ressourcerne var få, og det betød andre råvarer, nye madopskrifter og mindre portioner. Nu skal et nyt forskningsprojekt sætte fokus på, hvordan krigens madhistorie har sat aftryk på nutidens samfund

Det er frokosttid på museet Mosede Fort – Danmark 1914-18, der ligger skjult bag græshøje ved Køge Bugt. Personalet er samlet i det lille køkken i museets kontorbygning, hvor rugbrød, fisk og frugt har fundet vej til tallerkenerne. Inde på selve fortet, der blev opført i årene fra 1913 til 1916, er der også et køkken at finde, men her er bananerne skiftet ud med kartofler og korn. For på Mosede Fort rejser man 100 år tilbage i tiden – tilbage til dengang, hvor mad og krig gik hånd i hånd, og hvor danske husmødre spillede en lige så stor rolle for Danmarks overlevelse som de danske soldater.

”Maden indgik som en afgørende del af Danmarks neutralitetspolitik under krigen, både i form af eksport til de krigsførende lande og i forhold til, hvordan staten sikrede opbakning til neutralitetspolitikken herhjemme, hvor kvinderne fik en stor betydning for, at danskerne kom velnærede gennem krigen,” siger Henriette Buus, der er museumschef ved Greve Museum og Mosede Fort – Danmark 1914-18, som i et nyt forsknings- og formidlingsprojekt skal dykke endnu dybere ned i Første Verdenskrigs madhistorie.

Danmarks taktik under Første Verdenskrig var at holde sig neutral. En del af den taktik handlede om at sende smør, æg og bacon med skibe til England og dermed holde sig gode venner med englænderne, mens skibe fyldt med konservesdåser, med blandt andet gullasch i, var betalingen for tysk venskab. Når danske madvarer blev sendt til udlandet, var der til gengæld mindre tilbage til at mætte danske munde, hvorfor også mad og krig blev blandet sammen i de danske køkkener. Her satte krigen nye krav til både madlavning og mad, der nu skulle være sparekost og pludselig blev defineret af rationeringsmærker og præcise forskrifter for, hvor meget hver person i familien skulle have på sin tallerken.

Samtidig skulle velsmagen bevares, og der skulle gøres plads til flere tallerkener på bordene, da danske husmødre fik til opgave at mætte danske soldater. I det store billede var husmødrenes opgave at sikre ro i en tid, der ellers hurtigt kunne blive kaotisk, føre til oprør og dermed sætte Danmarks fremtid på spil. Derfor fik kvinderne en hjælpende hånd fra staten til at sikre tilfredshed i familien på trods af sparetider.

”Mange kvinder kunne allerede lave mad og havde lært det hjemmefra, men nu skulle de til at gøre det på en bestemt måde. De skulle følge ernæringseksperten Mikkel Hindhedes videnskabelige anvisninger, da han var blevet valgt som statens rådgiver under krigen. Hans anvisninger gik imod tidens strømning, hvor mad mest bestod af proteiner og kød, da han mente, at man sagtens kunne leve af korn og grøntsager,” siger Henriette Buus.

Mikkel Hindhedes ”Dyrtidskogebog” blev udgivet i 1915 og trykt i 20.000 eksemplarer, tilegnet ”den sparsommelige husmoder”, som det står skrevet på en af bogens første sider. Den gemmer på kødfrie opskrifter som kartoffel- og rodurtefrikadeller med selleri og kålrabi. Den danske husmoder blev opfordret til at gå på jagt efter naturens grønne ingredienser, men også 50 billige kødretter blev der plads til i opskriftsbogen. Familierne var på denne tid nemlig ikke helt klar til at acceptere en kødfri tilværelse, og Mikkel Hindhede forstod, at folkets vaner måttet ændres gradvist, fortæller museumschef Henriette Buus. Hvad ernæringseksperten selv mente om kød, er det dog tydeligt at læse sig frem til i udgivelsen fra 1915:

”Som anført, anser jeg Kød for et Luksus- eller Nydelsesmiddel, der kun bør anvendes i smaa Portioner. Men da de fleste anser det for et Hovednæringsmiddel, som det gælder om at spise det mest mulige af, bliver Stillingen vanskelig. At sætte en stor Steg paa Bordet og forlange af Familiemedlemmerne, at de kun maa spise 60 Gram hver, er mindre praktisk. Skal det gennemføres, maa det ske på den Maade, at Husmoderen deler et mindre Stykke Kød ud til hver Person, mere faar de ikke. Hungeren vil saa nok lære Vedkommende at spise Brød og Kartofler,” står der skrevet i kogebogen.

Også andre dyre – og mindre mættende – varer som kaffe, te og alkohol, såkaldte ”giftige nydelsesmidler”, blev frarådet af kostvejlederen.

Selvom vejledningen kom fra en mand, afhang spare-kostens – og dermed statens – succes i høj grad af de danske kvinder. I hele landet blev husmødre sendt på kurser, hvor husholdningslærerinder, iklædt hvide forklæder og med transportable borde og primusblus som hjælpemidler, stod for at instruere kvinderne i den nye form for madlavning.

Foruden ændrede opskrifter indebar den nye tid også mere videnskabelige måleenheder og nye teknikker, som blandt andet brugen af en høkasse til at tilberede og holde maden varm uden brug af brændsel. Også i Mikkel Hindhedes eget hjem var der en kvinde, en husholdningslærerinde, i kulisserne, som stod for at udtænke, afprøve og tilsmage opskrifterne til Dyrtidskogebogen på baggrund af Hindhedes forskning i ernæring, fortæller museumschef Henriette Buus.

”Kvindens navn er nu ikke nævnt i bogen, men mon ikke hun dukker op i vores forskningsprojekt,” siger Henriette Buus.

Det lykkedes dog den endnu unavngivne husholdningslærerinde at forvandle Hindhedes kostanvisninger til opskrifter, som husmødrene kunne tilfredsstille familiens munde med – og det var vigtigt.

”Det samspil, der dengang var mellem staten og husmødrene, var nødvendigt for, at Danmark kunne bevare sin neutralitet gennem krigen. Det var vigtigt, at en husmor i denne tid fik hjælp til at kunne opfylde de forventninger, der var til hende i hjemmet, så hun dermed kunne være med til at mindske risikoen for sult og deraf følgende revolutionære tendenser blandt danskerne. Den danske befolkning kom mere velnærede ud af krigen end stort alle andre lande, hvilket betød, at Danmark stod stærkt efter krigen,” siger Henriette Buus.

Det er den slags konsekvenser og nationale forskelle, som forskere på Mosede Fort og Aarhus Universitet skal til at blive endnu klogere på i et nyt forskningsprojekt kaldet ”Kampen om maden – 1914-18”.

”Mange steder i Europa blev forskellige former for velfærdsstater født under Første Verdenskrig som følge af, at krigen inddrog hele befolkningen. I starten af krigen holdt tyskerne i modsætning til Danmark fast i, at sund ernæring betød store mængder kød. Det kom til at ændre sig i løbet af krigen,” fortæller Henriette Buus.

At den danske håndtering af madsituationen under Første Verdenskrig ikke kun havde betydning for Danmarks neutralitet under krigen, men også for udviklingen af den danske velfærdsmodel, er der ifølge Henriette Buus slet ikke tvivl om.

”At vi i dag går ud i haven og finder urter og råvarer til madlavning viser lige tilbage til Hindhedes bog. Mange retter, der er blevet moderne i dag, ligner på mange punkter den slags retter, som Hindhede førte frem. Under krigen blev hver en plet jord udnyttet til nyttehave, lidt ligesom by- haverne i storbyen i dag. Trianglen i København var for eksempel en kartoffelmark,” siger Henriette Buus.

Videnskaben kom ind i køkkenet under Første Verdenskrig, som det her ses i laboratoriet ved Husholdningsseminariet Ankerhus i Sorø. Foto: Ankerhus UCSJ