Kvindemuseet i Aarhus blev oprettet i 1982 for at sætte fokus på kvindehistorien og det kvindeliv, der gennem århundreder var blevet udsat for undertrykkelse. Meget er sket siden da, og kønsrollerne har ændret sig markant i løbet af museets levetid. Derfor er Kvindemuseet i Aarhus gået i gang med at undersøge, om museet skal have et nyt navn, siger museets direktør, Julie Rokkjær Birch.
”Vi har arbejdet bredt med køn og ligestilling i fire år, men det ved folk ikke. Det er det, vi også kan se nu på de reaktioner, vi får (på den mulige navneændring, red.). Vi fortæller naturligvis kvindehistorie, men vores lovmæssige formål er at beskrive kønnenes historie med et bredere fokus på køn og ligestilling. Den udvikling skal kommunikeres klart ud til museets gæster. Det er det, vi nu er ved at undersøge, hvordan vi skal gøre,” siger direktøren for museet, der har hyret et brandingbureau og nedsat fokusgrupper, der vil blive præsenteret for en række forskellige navne.
Men hvad betyder det så for museets historiske samlinger af kvindeliv og kvindekamp? Må de vige pladsen i ligestillingens navn?
”Det er vigtigt at understrege, at der er intet, der ryger ud med badevandet. Tværtimod. Museet fik et ekstra lag med det ansvar, der blev os givet i 2016. Vi fortæller stadig historier om kvindeliv, men vi fortæller også historier om maskulinitetskultur, og hvordan mænd agerer som kønsvæsener – det er jo yderst relevant i forhold til for eksempel MeToo, mener jeg. Vores fokus er på køn og på, hvad køn betyder. Og her fylder kvindehistorien naturligvis en helt masse – det garanterer jeg for,” svarer Julie Rokkjær Birch.
Det er ifølge museumsdirektøren essentielt, at museet tør tage livtag med navneundersøgelsen, da det er vigtigt for ligestillingen, at alle føler sig velkomne på museet.
”Hvis det viser sig, at ’Kvindemuseet’ vitterligt er det bedste navn til at dække vores brede fokus på køn, og hvis folk godt kan forstå, hvad det er, de får på museet, så ændrer vi det ikke. Det ville være meget lettere at lade det ligge, tro mig, men vi kan se, at mange unge drenge ikke føler sig velkomne, når de besøger museet med skolen, og vi oplever, at mange lærere spørger, om drengene må komme med ind. Selvom vi i de sidste fire år har knoklet med at kommunikere det modsatte. Vi vil indsamle og udbrede viden og dialog om køn og ligestilling, og vi vil have mange flere med i debatten, derfor undersøger vi nu, hvordan vi gør det bedst,” siger hun.