Kulturhistorie 03.03.18 Kl. 00:00

Billedserie: Et kig til det, der var engang

Forladte og glemte fynske steder bliver vakt til live gennem tekst, tegninger og fotografier i ny bog. ”Den fynske kulturarvsekspedition” fortæller historien om 30 steder, der alle sammen er blevet forladt i løbet af de seneste 100 år

Assensbanen. Den 1. juni 1884 kunne man på Fyn fejre åbningen af strækningen Tommerup-Assens. I dag står skinnerne tilbage som et vidne om den enorme betydning, jernbanen engang havde for det vestfynske område og ikke mindst de byer, der lå langs ruten. Her skød liv og forretninger op efter jernbanens indførelse. Den knap 30 kilometer lange strækning havde persontrafik frem til 1966 og godstrafik til 1994, hvor den ifølge bogen blev ”forladt”. Hvis man er af den friske type, kan turen på skinner dog i dag stadig opleves med en tur på en skinnecykel.
Assensbanen. Den 1. juni 1884 kunne man på Fyn fejre åbningen af strækningen Tommerup-Assens. I dag står skinnerne tilbage som et vidne om den enorme betydning, jernbanen engang havde for det vestfynske område og ikke mindst de byer, der lå langs ruten. Her skød liv og forretninger op efter jernbanens indførelse. Den knap 30 kilometer lange strækning havde persontrafik frem til 1966 og godstrafik til 1994, hvor den ifølge bogen blev ”forladt”. Hvis man er af den friske type, kan turen på skinner dog i dag stadig opleves med en tur på en skinnecykel. . Foto: Ole Lejbach.

Sammen med historiker Ann Ammons har billedkunstner Ole Lejbach og forfatter Jens Blendstrup i alt besøgt 30 forladte fynske steder, som rummer fortællinger om en glemt kulturarv.

I bogen præsenteres de gennem billeder, tegninger og tekster. Foruden den 300 sider store bog, der udkommer den 9. marts, vil en udstilling med materialet kunne opleves i en forladt silo på Odense Havn fra den 10. marts til den 15. april.

Bogen er udgivet af Kulturarv Fyn, som blandt andet Østfyns Museer er en del af, under projektet Mod.Strøm. I billedserien herunder kan du se nogle af de forladte steder og få historien bag.

M/F ”Broen”. Færgen blev bygget på Frederikshavn Værft i 1951 og blev året efter indsat på ruten Nyborg-Korsør. Færgen, der kunne medtage 70 biler, blev dengang præsenteret som verdens hurtigste bilfærge. M/F ”Broen” blev dog hurtigt for lille til at besejle Storebælt og blev derfor indsat på Aarhus-Samsø-Kalundborg-ruten, står der i bogen. Færgen sejlede frem til 1992, hvor den siden blev indrettet som både restaurant og diskotek. Nytårsaften i 2014 blev den sidste fest holdt på færgen i Odense Havn og lysene slukket på den gamle færge. –
M/F ”Broen”. Færgen blev bygget på Frederikshavn Værft i 1951 og blev året efter indsat på ruten Nyborg-Korsør. Færgen, der kunne medtage 70 biler, blev dengang præsenteret som verdens hurtigste bilfærge. M/F ”Broen” blev dog hurtigt for lille til at besejle Storebælt og blev derfor indsat på Aarhus-Samsø-Kalundborg-ruten, står der i bogen. Færgen sejlede frem til 1992, hvor den siden blev indrettet som både restaurant og diskotek. Nytårsaften i 2014 blev den sidste fest holdt på færgen i Odense Havn og lysene slukket på den gamle færge. – Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv
Høkeren. Forretningen i Skovby kaldes en ”institution på Ærø”, og næsten alle fra området har på et eller tidspunkt været forbi den lille butik, der blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet. Engang ”boede” den eneste telefon i Skovby i Høkeren, og børnene fra købmandsfamilien løb byen rundt med både varer og telefonbeskeder. En af dem, Hans Ejler Eriksen, overtog som voksen forretningen i 1950. I 1970’erne gik det godt, og butikken måtte udvides, men konkurrencen fra billige dagligvarebutikker fik i 2007 Hans Ejler Eriksen, der på det tidspunkt havde passeret pensionsalderen, til at dreje nøglen om, skriver Ann Ammons. –
Høkeren. Forretningen i Skovby kaldes en ”institution på Ærø”, og næsten alle fra området har på et eller tidspunkt været forbi den lille butik, der blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet. Engang ”boede” den eneste telefon i Skovby i Høkeren, og børnene fra købmandsfamilien løb byen rundt med både varer og telefonbeskeder. En af dem, Hans Ejler Eriksen, overtog som voksen forretningen i 1950. I 1970’erne gik det godt, og butikken måtte udvides, men konkurrencen fra billige dagligvarebutikker fik i 2007 Hans Ejler Eriksen, der på det tidspunkt havde passeret pensionsalderen, til at dreje nøglen om, skriver Ann Ammons. – Foto: Ole Lejbach
Færgelejerne i Stige. I slutningen af 1700-tallet besluttede man sig for at grave en kanal fra Odense Fjord og ind til byen. Med skovle og trillebøre tog det 200 mænd otte år at fuldføre opgaven. Det betød også indførelsen af færgeoverfart. Stige-boere, der arbejdede på det tidligere Odense Stålskibsværft og senere på Lindøværftet, slap for en lang omvej på vej til arbejde og hjem igen, nemlig turen ind om Odense Havn. Men med åbningen af den faste forbindelse, Odins Bro, i 2014 blev en færge i Stige overflødig. Den sidste færge-tur over Odense Kanal blev sejlet samme år. I dag er der stille ved færgelejet, mens billedkunstner Ole Lejbach illustrerer det liv, der var engang. – Illustration: Ole Lejbach.
Færgelejerne i Stige. I slutningen af 1700-tallet besluttede man sig for at grave en kanal fra Odense Fjord og ind til byen. Med skovle og trillebøre tog det 200 mænd otte år at fuldføre opgaven. Det betød også indførelsen af færgeoverfart. Stige-boere, der arbejdede på det tidligere Odense Stålskibsværft og senere på Lindøværftet, slap for en lang omvej på vej til arbejde og hjem igen, nemlig turen ind om Odense Havn. Men med åbningen af den faste forbindelse, Odins Bro, i 2014 blev en færge i Stige overflødig. Den sidste færge-tur over Odense Kanal blev sejlet samme år. I dag er der stille ved færgelejet, mens billedkunstner Ole Lejbach illustrerer det liv, der var engang. – Illustration: Ole Lejbach.
Hvidkilde Savværk. I dag er der for det meste stille ude i godset Hvidkildes enorme skovområder. Der drives stadig skovbrug her, men aktiviteten er alligevel en anden end engang. Hvidkilde Savværk blev etableret i slutningen af 1800-tallet og moderniseret i 1908, hvor det var opgangstider for savværket. Savværket overlevede de sværere 1930’ere og kom også igennem Anden Verdenskrig. Men i 1967 skete der noget, der skulle blive Hvidkilde Savværks endeligt, da en voldsom efterårsstorm lagde tusindvis af træer ned i hele landet. Økonomien kom sig aldrig efter det, og i 1981 blev savværket endeligt lukket. De 1800 hektar jord, der hører til Hvidkilde, drives i dag som landbrug og skovbrug – men træet sælges videre, og godset er i dag uden savværk. –
Hvidkilde Savværk. I dag er der for det meste stille ude i godset Hvidkildes enorme skovområder. Der drives stadig skovbrug her, men aktiviteten er alligevel en anden end engang. Hvidkilde Savværk blev etableret i slutningen af 1800-tallet og moderniseret i 1908, hvor det var opgangstider for savværket. Savværket overlevede de sværere 1930’ere og kom også igennem Anden Verdenskrig. Men i 1967 skete der noget, der skulle blive Hvidkilde Savværks endeligt, da en voldsom efterårsstorm lagde tusindvis af træer ned i hele landet. Økonomien kom sig aldrig efter det, og i 1981 blev savværket endeligt lukket. De 1800 hektar jord, der hører til Hvidkilde, drives i dag som landbrug og skovbrug – men træet sælges videre, og godset er i dag uden savværk. – Foto: Baroniet Lehns godsarkiv
Det tyske anlæg ved Beldringe. Knap 200 familier i området ved Allesø og Beldringe nord for Odense måtte i 1943 forlade deres hjem for at give plads til tyske soldater. Det tyske luftforsvar skulle styrkes i en presset tid, og området på Fyn var ligesom tre andre steder i landet blevet særligt udvalgt til etableringen af en flyveplads. Og det krævede plads, så alle huse i området blev inddraget. Allesø Skole blev hovedkvarter for den tyske kommandant, og to firlængede gårde blev omdannet til spisesal for op mod 800 af Luftwaffes soldater og personale. Flyvepladsen stod færdig i marts 1945, kort tid før krigen sluttede, hvor også tyske flygtninge var kommet til stedet. Siden kom området på danske hænder, og Allesølejren udviklede sig til en flygtningelejr. De sidste tyske flygtninge forlod området på Fyn i februar 1947. På billedet ses engelske soldater i 1945 ved Anden Verdenskrigs afslutning. –
Det tyske anlæg ved Beldringe. Knap 200 familier i området ved Allesø og Beldringe nord for Odense måtte i 1943 forlade deres hjem for at give plads til tyske soldater. Det tyske luftforsvar skulle styrkes i en presset tid, og området på Fyn var ligesom tre andre steder i landet blevet særligt udvalgt til etableringen af en flyveplads. Og det krævede plads, så alle huse i området blev inddraget. Allesø Skole blev hovedkvarter for den tyske kommandant, og to firlængede gårde blev omdannet til spisesal for op mod 800 af Luftwaffes soldater og personale. Flyvepladsen stod færdig i marts 1945, kort tid før krigen sluttede, hvor også tyske flygtninge var kommet til stedet. Siden kom området på danske hænder, og Allesølejren udviklede sig til en flygtningelejr. De sidste tyske flygtninge forlod området på Fyn i februar 1947. På billedet ses engelske soldater i 1945 ved Anden Verdenskrigs afslutning. – Foto: Odense Stadsarkiv
Otterup Geværfabrik. Lidt uden for Odense lå engang en fabrik, der fremstillede geværer til det meste af verden. Fabrikken, der blev åbnet af Hans Schultz i 1919, lukkede i 1994 og blev dermed forladt. Men så alligevel ikke helt. For i dag bruges den gamle fabriksbygning som kulturhus under navnet Otterup Geværfabrik. Fotografiet af gevær-fabrikken fra bogen er taget omkring 1950-1960.
Otterup Geværfabrik. Lidt uden for Odense lå engang en fabrik, der fremstillede geværer til det meste af verden. Fabrikken, der blev åbnet af Hans Schultz i 1919, lukkede i 1994 og blev dermed forladt. Men så alligevel ikke helt.
For i dag bruges den gamle fabriksbygning som kulturhus under navnet Otterup Geværfabrik. Fotografiet af gevær-fabrikken fra bogen er taget omkring 1950-1960.
Foto: Otterup Lokalhistoriske Arkiv