Prøv avisen

De danske kongers kroningstæpper er spundet af det pureste guld – og snart låst inde

Kroningstæpperne har været en central del af den scenografi, der har været anvendt, når en konge skulle krones før i tiden. I påsken kan de nydes for foreløbig sidste gang på Rosenborg. – Foto: Peter Nørby

De danske kroningstæpper i Kongernes Samling på Rosenborg er i en enestående god og sjældent set stand. Det skal de blive ved med at være. Derfor bliver denne påske foreløbig sidste chance for at se tæpperne fremme

Farverne står så klare, at man skulle tro, det var i går, at væverne i det sagnomspundne Isfahan i det gamle Persien sad og trak trådene af silke, guld og sølv frem.

De danske kongers kroningstæpper befinder sig på Rosenborg og er kostbare persiske tæpper fremstillet i 1600-tallet og bragt til Danmark ad søvejen kort efter. De er stadig i dag i en forrygende god stand – så god, at det paradoksalt nok ikke længere er forsvarligt at udstille dem på jævnlig basis.

Tæpperne er blevet brugt ved den store ceremoni, det har været, når en enevældig konge skulle krones, eller salves som det hed, idet kongen under enevælden fra 1660 til 1849 var valgt af Gud. De gik ud af brug i 1840, hvor den sidste salving af en dansk konge fandt sted. Tæpperne har siden været en del af Kongernes Samling og ligget i magasinet og kun været fremme, så publikum har kunnet se dem, én enkelt uge om året. Men af bevaringshensyn har man nu valgt, at påsken 2019 bliver foreløbig sidste chance for at se tæpperne, siger museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup:

”Vi har valgt at give tæpperne en pause uden at sætte årstal på, hvornår pausen slutter. Bare det at tage dem ud af magasinet og bære dem op af trappen i tårnet, det slider på dem,” siger han.

Samlingen består af syv tæpper i alt. Det største tæppe er også det mest spektakulære, hvad angår materialer, mønster og farver og kaldes slet og ret for ”de danske kongers kroningstæppe”.

Grundvævningen er gjort i guldtråde og og silkegarn, mens borten er i sølv. Dernæst indeholder samlingen fem såkaldte ”chenilletæpper”, lavet med en sjælden teknik. ”Chenille” betyder kålorm og henviser til de piberenseragtige tråde, der på sin vis ligner tæt behårede larver. Derudover er der et syvende tæppe i samlingen, som er af samme type som det store kroningstæppe, men dog er uden guldtråde og mindre.

”Man kan roligt sige, at tæpperne er en verdensattraktion med en høj kultur-historisk værdi. Og derfor er det særlig vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi bedst passer på dem,” siger Thomas C. Thulstrup.

Tæpperne er alle produceret omkring 1650 i Isfahan, der dengang var hovedstad i det persiske rige. Her havde shahen store tæppeværksteder, hvor man fremstillede luksusgenstande dels til shahen selv, dels til eksport.

Det største kroningstæppe er kommet til Europa med det hollandsk-ostindiske kompagnis skib ”Walcheren”, der forlod Jakarta den 23. december 1664. Tæppet kom til Nederlandene i 1665, men på det tidspunkt var England og Nederlandene i krig, og da englænderne havde blokeret de nederlandske havne, måtte de hjemvendende handelsskibe søge ly i neutral havn. Blandt andet i Bergen i Norge, som dengang var under den danske konge.

Først planlagde Frederik den Tredje at plyndre skibene for rigdomme, men fortrød så. En række forviklinger senere endte Nederlandene med at takke kongen for hans beskyttende indsats og sendte en gave, som ankom til dronning Sofie Amalie i 1666. Det var en smuk gave med blandt andet krydderier, kostbare tekstiler, japanske lak-kabinetter og som det første punkt på listen ”et tæppe gennemvævet med guld til en værdi af 2500 gylden” – et tæppe, der siden har opholdt sig på Rosenborg Slot.

Da tæppet næsten aldrig har været brugt og ellers opbevares sammenrullet, skærmet for lys og støv, er det friskt i farverne. På samme måde er metaltråden næsten ikke iltet, en proces, der ellers gør metallet grimt og sort.

Det store tæppe er formentlig det bedst bevarede tæppe af sin slags i hele verden. Og på mange måder er det ærgerligt, at noget af det fineste, vi har, ikke længere kan ses af offentligheden, mener Thomas C. Thulstrup. På den anden side er tæpperne, fordi de kun er brugt ganske få gange, i en stand, der også internationalt er meget sjældent, siger han.

”Vi har også kroningsdragter, som vi sammen med tæpperne gerne ville kunne udstille på permanent basis, men det er en langsigtet plan. Vi vil gerne vise publikum en af verdens fineste dragtsamlinger, og det kan vi måske om 10 år. Det centrale er, at vi får skabt de helt rigtige klimaforhold for at udstille de sarte tekstiler, og så handler det jo selvfølgelig også om penge,” siger han.

”Det ville selvfølgelig være skønt at kunne vise dem frem. Men min opgave som museumsdirektør er også at sikre, at der om 200 år kan være en museumsdirektør, som siger: ’Nu vil jeg vise kroningstæpperne frem!’ Og passer vi ikke på dem nu, så er der intet at vise frem om 200 år. Jeg plejer at sige, at vi arbejder for evigheden, og vi har et ansvar for genstandene.”

Man kan dog stadig på Rosenborg Slot, der blev bygget af Christian den Fjerde, se mange andre originale dele af den scenografi, der har været opbygget omkring en enevældig konges kroning eller salving. Der er narhvals- tronen, sølvløverne og regalierne. Alt sammen noget, der sammen med kroningstæppet har bidraget til et storslået show, der skulle stadfæste kongens gudgivne magt.

Men sidste gang kroningstæpperne foreløbigt kan ses, er altså her i påsken, hvorefter de rulles sammen igen og vil sove tornerosesøvn i al deres pragt og skønhed i Kongernes Samlings Magasin i Brede.

Kroningstæpperne kan ses på Rosenborg Slot i København fra i morgen til og med anden påskedag.

Udsnit af chenille-tæppe med Polen-tæppemønster, fremstillet i Isfahan cirka 1625-1650. – Foto: Kongernes Samling
Udsnit af de danske kongers kroningstæppe fremstillet i a la polonaise-stil omkring 1650-1660 i Isfahan, der var hovedstad i det persiske rige. – Foto: Kongernes Samling