Prøv avisen

Det kendetegner en rigtig gentleman

”En gentleman er høflig og dannet. Selvbevidst, men stadig meget hensynsfuld,” siger Mikkel Venborg Pedersen. Her ses skuespilleren og storcharmøren Humphrey Bogart i Casablanca (1942) sammen med Ingrid Bergman. Foto: Ritzau Scanpix/AP/Warner Brothers

Ny bog endevender gentlemankulturen og dens idealer for både opførsel og udseende. I bund og grund handler også det ydre om at være et ordentligt menneske, mener forfatteren, dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen

Forfatterinden Karen Blixen (1885-1962) var en uhyre skarp iagttager af spillet mellem kønnene:

”En sand gentleman kendes først og fremmest på sin indstilling i dette ene forhold (kvindens værdighed, red.). ’Ja, han drikker for meget,’ kunne kvinderne sige om ham. ’Han betaler aldrig sin skrædder. Vi ved godt, han kan være brutal.’ Men var han sikker i denne første artikel i trosbekendelsen (altså kvindens værdighed, red.), sluttede de: ’Men han er en virkelig gentleman.’”

Og en værdig behandling af kvinder, er nok også i dag det, de fleste forbinder med ”en rigtig gentleman”: Han holder døren, trækker stolen ud og låner damen sin arm, når de spadserer gennem byen, alt sammen som det mest naturlige i verden. En art, som man i disse tider, hvor den ene historie om overgreb og ubehøvlet mandeadfærd efter den anden vælter ud af skabene, kunne frygte var truet. Fristende er nu tanken, om man kunne opdrage en ny generation til at være sande gentlemen? Men ingredienslisten til en sådan er længere, end man tror:

”Hvis man virkelig skal gøre det grundigt, tager det tre generationer at lave en gentleman. Men det kan også gøres på kortere tid,” siger Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker på Nationalmuseet til den sag.

Han ved om nogen, hvad en gentleman indeholder, for det har han brugt flere år på at undersøge. Resultatet udfolder han i bogen ”Den perfekte gentleman. Mænd, stil og idealer i verden af i går”, der netop er udkommet på Gads Forlag.

Man kan for inspirationens skyld begynde med at skrue tiden tilbage omkring år 1900 og tage et godt kig på tidens pæne herrer: Her kommer en mandsfigur til syne, som mange nok vil genkende. Hans blik er stolt, men ikke hovent. På fotografier fejer han selvsikkert jakkens revers til side og blotter en urkæde, men kun diskret. Han er altid velklædt og friseret, skoene blankpudsede og skægget upåklageligt redt.

Sådan ser gentleman’en ud på overfladen, men han har flere dimensioner. Han er, med Mikkel Venborg Pedersens ord, ”en figur, der er yderst bevidst om kombinationen af indre værdier og ydre udtryk” og består således også af en solid mængde tankegods.

”Gentlemanidealet er oldgammelt, og tankerne bag kan både føres tilbage til det gamle Rom og til Kristus. På en måde er det Frelseren selv, der er idealgestalten, den første gentleman. Det kan jo være lidt svært for et menneske at leve op til, men opfører man sig gentlemanagtigt, så nærmer man sig det at være en ordentlig kristen,” siger Mikkel Venborg Pedersen.

Idealet er også tilsat lidt stoicisme, skrællet helt ind til idéerne om mådehold, pligt og værdighed. Og så et rundhåndet drys af den høviske ridderfigur fra middelalderen.

”Ridderen er også til dels en kristen figur, som er meget defineret ved sin omgang med kvinden og sin omsorg for børn og dyr. Han tager sig altid af hesten før sig selv eksempelvis,” fortæller Mikkel Venborg Pedersen.

Et voila! Så har man lagt grunden til det, som med et smukt og præcist udtryk fra engelsk lyder: ”a strong man, gentle”; altså en mand, der er stærk på en blid måde, og som har omsorg for andre.

”En gentleman er høflig og dannet. Selvbevidst, men stadig meget hensynsfuld,” siger Mikkel Venborg Pedersen.

Der har gennem tiden også været gentlemen, der blot var det, fordi de ejede jord, og på sin vis kan sådan nogle jo i princippet godt være ”ganske ubehageligt selskab”, som Mikkel Venborg Pedersen udtrykker det. Men fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet skal en rigtig gentleman have lidt af det hele, være både ”born and bred”. Selve ordet kommer fra England, men den gentleman, vi har set hertillands, har mindst lige så stor indflydelse fra Tyskland – en kontinental gentleman eller ”Das Ehrenmann”, som han hedder dernede.

Disse værdier blev indpodet i det bedre borgerskabs drengebørn, fra de var små, både i opdragelsen og i skolen. Men når kagen så at sige er bagt, så kommer vi til glasuren, og det ydre er bestemt ikke uvæsentligt, påpeger Mikkel Venborg Pedersen.

”Et sobert udseende er spejl på et sobert sind. Det at have den korrekte fremtræden i enhver sitaution er et spejl på de indre værdier. Det bliver meget fremtrædende i 1800-tallets Europa. Går du med ’shabby’ linned, så har du nok også et ’shabby’ sind. Og så bliver man jo manisk optaget til sidst af sko, hatte, skjortekraver,” griner han.

Man kan dog også gå for langt:

”En gentleman kan godt være en laps, men en laps kan ikke være en gentleman. Der findes kunstnere, som har leget med gentlemanfiguren, og så får de sådan langt hår a la Georg Brandes, og hvis de er virkelig lapsede, så får de sådan en slikket krølle ned i panden,” siger Mikkel Venborg Pedersen og trækker en usynlig proptrækkerkrølle ud af sit pandehår.

Der fandtes på den tid unge mænd i København, der blev kaldt ”de violette drenge”, som gik med violette sokker og violet slips og bar stokken omvendt. Glasknapper i vesten og overdrevent høje kraver, de laver en modkultur, et slags oprør, fortæller han:

”Det er det, man kan kalde en ’laps’ eller en ’dandy’ for den sags skyld.”

Forskellen er, at en gentleman tager sig selv alvorligt og forstår at gøre alt med måde. Også når han prøver tøj eller barberer sig, er det ikke for hans egen fornøjelses skyld, men et spørgsmål om at opretholde en vis standard.

En gentleman holder sig også ved lige rent kropsligt.

”Han dyrker sport, som gør hans krop smidig og lemmerne langstrakte. Og han holder sig ren, i dag vil vi sikkert synes, en gentleman duftede godt. Han bruger parfume, måske Esprit de Valdemar. Han går også til barberen to-tre gange om ugen og bruger citronduftende pomade eller kølnervand i sit skæg. En helt særlig russisk skægpomade var voldsomt populær og blev i folkemunde kaldt for ’bajoskasnot’. Det er nok en mand, hvis ydre man for 10-20 år siden ville have kaldt for metroseksuelt,” fortæller Mikkel Venborg Pedersen.

Der skal helst ikke sidde madrester i skægget på en gentleman, selvom det indimellem har været svært at holde krummerne ude af cykelstyret.

”Mens jeg skrev bogen, afprøvede jeg selv syv-otte forskellige skægmodeller, og jeg kan skrive under på, at det er sin sag at holde dem,” tilføjer han.

Den glatbarberede mand blev et ideal, noget forfatteren Stefan Zweig (1881-1942) indrammede i sine erindringer med ordene: ”Nu bliver verden moderne, så nu skal vi være glatbarberede.”

Når gentlemanidealet var så meget på sit højeste omkring år 1900, så skyldtes det, at verden var i hastig forandring. Teknologien og industrien buldrede derudaf, og forholdet til kvinder ændrede sig. I en sådan verden må man have noget at holde fast i.

”I hele deres drengetid var disse mænd næsten ikke sammen med kvinder, så der er en meget stærk distance til kvindekønnet. Den brød sammen med Første Verdenskrig og den senere kvindefrigørelse. Den er ikke i disse mænds horisont, kan vi godt sige. Men ved at være pragmatisk i gentlemanidealet kunne disse mænd faktisk godt håndtere forandringerne. Idealet er tusinder af år gammelt og ved at skrue lidt op og ned for de forskellige ingredienser i det, så har man kunnet håndtere en verden med demokrati, lønarbejde, frie kvinder og teknik. Det går alligevel.”

Og måske kan også nutidens mænd sagtens blive ægte gentlemen, på deres egen tids præmisser, mener Mikkel Venborg Pedersen.

Karen Blixens syn på fænomenet er da også mere nuanceret end som så. Det kom frem i det portræt, hun tegnede af sin mangeårige faste ven og hustjener, somalieren Farah, som var hos hende, da hun boede i Kenya. Ham beskriver hun i ”Portræt af en gentleman”, der første gang blev trykt i Nationaltidende i 1948.

”Saafremt ’the Gentleman’ kan defineres som en Mand, der har sin tids og sit Milieus Æresbegreber i Blodet, og hos hvem de er blevet Instinkt, saaledes som Spillets Regler er blevet Instinkt hos en Cricket- eller Fodboldspiller, der ikke kan tænke sig – ja, for hvem det vilde være umuligt i nogen Situation – at tage Bolden i Hænderne, da var Farah den mest fuldendte Gentleman, jeg har kendt,” skrev Blixen, der alligevel må have kendt en hel del ”true English gentlemen”, både ”born and bred”.

En sand gentleman er defineret både ved sin egenomsorg og sin omsorg for andre – især kvinder. Tegning fra Magasin du Nords efterårskatalog fra sæsonen 1914-1915. Foto: Nationalmuseet.