Prøv avisen

Vores fritidsinteresser er gået fra uforpligtende tidsfordriv til præstationsræs

”Tidligere var det sådan, at hvis man samlede på frimærker som 36-årig, så gjorde man det også, når man var 65 år. Det var det, man havde fundet frem til var ens ting. Men i dag har mange en søgen efter, hvad der er mest givende, derfor bliver vores interesser også mere flygtige,” siger livsstilsekspert. Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Vores fritidsinteresser har ændret karakter, siden det engelske ord ”hobby” vandt indpas i dansk sprog og levevis. I takt med samfundsændringerne er vores hobbyer blevet både mere flygtige og konkurrenceprægede, påpeger eksperter

”Vores land bliver rigere. Men bliver vores liv rigere? Mange oplever, at tempoet øges i dagligdagen, også mere, end alle kan klare. Der er så meget, man skal nå, både på arbejdspladsen og i fritiden, måske vi skaber nogle af kravene selv. Vi vil jo så gerne have det hele med – helst på én gang.”

Sådan lød det i Dronningens nytårstale, da 2018 blev til 2019.

Dermed satte dronning Margrethe ord på en følelse, som mange nok kan nikke genkendende til. For hvordan skal der blive tid til det hele, når døgnet kun har 24 timer?

I år markeres 100-året for, at de danske arbejdere fik tilkæmpet sig retten til otte timers hvile og rekreation, otte timers arbejde og otte timers søvn. 100 år, hvor fokus på det gode liv har indtaget en stadig vigtigere position i vores samfund i takt med, at sammenhængen mellem arbejdsliv og fritid har ændret sig.

Igennem de seneste 10 år har danskerne i gennemsnit fået en halv times ekstra fritid om dagen, viste en undersøgelse lavet af Rockwoolfonden i efteråret. Tid, der for størstedelens vedkommende bliver brugt på passive fritidsaktiviteter som at se tv, læse eller socialt samvær. For mens den gennemsnitlige dansker bruger lige godt to timer på den passive fritid, så bruger de kun godt én time og et kvarter på den aktive fritid som hobbyer, motion, kultur og foreningsliv.

Danskernes forhold til deres fritidsliv er under forandring, og især de seneste 10 år har der været drastiske ændringer, siger livsstils- ekspert Henrik Byager. For i kølvandet på finanskrisen er der som modreaktion på begyndelsen af det nye årtusindes overforbrug kommet fokus på at finde den ”ægte værdi”. Det har betydet en ændring i den måde, som vi opfatter vores hobbyer på, fortæller han. Uanset om man er mest til mad og vin, vandring eller noget helt tredje, så er ens fritidsinteresse noget, som fylder ganske meget. Men det er ikke ensbetydende med, at vores interesser er specielt langvarige, fortæller livsstilseksperten. For selvom man måske er glad for en speciel sport eller aktivitet, er de fleste også klar til at udskifte det med noget andet, hvis noget bedre dukker op.

”Tidligere var det sådan, at hvis man samlede på frimærker som 36-årig, så gjorde man det også, når man var 65 år. Det var det, man havde fundet frem til var ens ting. Men i dag har mange en søgen efter, hvad der er mest givende, derfor bliver vores interesser også mere flygtige,” siger han.

”Mange er usikre på, hvad der er det rigtige, og de stoler ikke på deres egen mavefornemmelse. Det øjeblik, der er nogen, som siger, det, de gør, er meget fint, men det her er bedre, bliver de i tvivl. Og er man ikke sikker i sin sag, så er man også mere villig til at udskifte sin hobby.”

Han peger på, at hobbybegrebet på mange måder er noget, der hører til i en anden tid. En tid, hvor livet var delt op i arbejde og fritid. Her anså de fleste fritidsinteressen, eller hobbyen, som noget rart og hyggeligt, en ekstrating snarere end en del af deres kernetilværelse, fortæller Henrik Byager. Men den opfattelse har ændret sig, og i dag er fritidsbeskæftigelsen for mange mindst lige så vigtig som deres arbejde.

”Det, vi bruger vores fritid på, det, som vi i gamle dage kaldte hobbies, vil jeg i dag snarere kalde vigtige kapitler i vores liv,” siger han.

”Det er en vigtig del af den påfuglehale, som vores liv gerne skal være, når vi viser det frem til andre. For vi vil ikke længere kun have en prangende fjer, som er vores arbejde, men en perlerække af funklende fjer. Så ud over et rigt arbejdsliv vil vi også have et godt familie- og kærlighedsliv og nogle gode og inspirerende fritidsting. På den måde er vores fritidsinteresser og hobbyer blevet en meget udvendig relation.”

Oprindeligt var ordet hobby en betegnelse for en lille, robust hest eller pony. Senere lagde det navn til en legetøjskæphest, på engelsk ”hobby horse”. En betydning, som mod slutningen af 1800-tallet ændrede sig igen, da den britiske kunst- og håndværksbevægelse for første gang udgav tidsskriftet ”Hobby horse” med artikler om håndværk, samlervirksomhed og andre fritidsinteresser. For selvom tidsskriftet i sin samtid næppe havde nogen stor læserskare, sporer de fleste historikere det moderne hobbybegreb hertil.

En hobby var nu blevet synonym med en yndlings-beskæftigelse. Noget, man dyrkede for sjov og uden egentligt formål – præcis som når børn og barnlige sjæle løb rundt med deres kæpheste. Hobbyen som begreb var født, men det var og blev en ting, som var forbeholdt overklassen. For to ting er afgørende for, hvorvidt man kan dyrke sin fritidsinteresse: tid og penge. Og som industriarbejder i 1800-tallet var det normalt at have mange børn, og arbejdsdagen var ofte på 11 timer, og det levnede meget lidt tid til fritidsbeskæftigelser, fortæller seniorforsker ved nyere tid og verdens kulturer på Nationalmuseet Lykke L. Pedersen.

Det begynder dog at ændre sig mod slutningen af 1800- tallet, da ”otte timers arbejde, otte timers fritid, otte timers hvile”, bliver arbejderbevægelsens parole. Men der kommer til at gå over 30 år, inden arbejderne i 1919 får gennemført deres krav.

”Arbejdsgiveren bestemmer over din tid, når du er på arbejde. Men nu får den almindelige dansker for første gang også fritid, som er helt og holdent deres egen. Tid, som de kan fylde med valgfrie aktiviteter. Og det kommer til at tage mange forskellige former op igennem det 20. århundrede,” siger hun.

Det starter i det små. I begyndelsen af 1900-tallet er der ikke mange penge tilovers at bruge på fritidsaktiviteter, og de begrænsede transportmidler centrerer fritiden omkring hjemmet. Tiden bruges på familiebesøg, i kolonihaven eller på søndagsskovture, men også det vidtforgrenede foreningsliv, der siden folkestyrets indførelse i det forrige århundrede spiller en stadig større rolle for danskerne.

I løbet af 1920’erne og 1930’erne begynder arbejderne at få flere penge mellem hænderne, og en underholdningsindustri begynder at skyde op i form af eksempelvis biografer, og med det kommer en fascination af film og skuespillere. Blandt de unge bliver det populært at samle på frimærker, autografer og servietter, og idéen om at have en hobby rykker nærmere danskerne. I april 1933 skriver Kristeligt Dagblad for første gang om det nye fænomen:

”Mange unge vil i fremtiden have, hvad man i England kalder en hobby (kæphest), og det vil foranledige, at fritiden bliver brugt på en noget bedre måde end til altid at gå i biografen.”

Dermed rammer Kristeligt Dagblad lige ned i den stigende bekymring, som dele af samfundet har haft siden arbejdstiden begyndte at blive sænket i det forrige århundrede. For med fritiden kommer også en frygt for, at det vil lede til fordærv. Derfor opstår der en modreaktion, hvor forskellige bevægelser og foreninger påtager sig opgaven med at få de unge til at bruge fritiden fornuftigt, fortæller Lykke L. Pedersen. Det fører til en rammesætning af hobbylivet, eksempelvis igennem de populære gymnastik- og sportsforeninger eller med spejder- og husflidsbevægelserne.

Drevet frem af efterkrigs- tidens økonomiske boom og fascinationen af USA vinder hobbybegrebet for alvor indpas i danskernes bevidsthed i løbet af 1950’erne. Varer og fritidsinteresser, som hidtil kun har været mulige for overklassen at dyrke, bliver tilgængelige for den brede befolkning. Flere penge mellem hænderne skaber et øget forbrug, og nye varer målrettet fritiden kommer på markedet. Det betyder, at man kan finde en modeljernbane, en nymodens symaskine eller andet hobbytilbehør i de fleste danske hjem. På boghandlernes hylder begynder specialblade, fyldt med gør det selv-vejledninger og tips, at indfinde sig. Og på aftenskolerne fylder hobbybetonede håndværksfag som porcelænsmaling, blomsterbinding og fotografi mere og mere.

Nu kunne enhver lære at gå lige så professionelt til deres fritidsinteresse, som de gjorde til deres arbejde. Det skabte et paradigmeskifte. Indtil da havde fritiden været et uforpligtende tidsfordriv, men nu opstod en idé om, at man også skulle præstere og levere resultater i fritiden. Og den tendens mener Lykke L. Pedersen er fortsat frem til i dag.

”I dag er vores hverdag fyldt med krav om, at vi skal præstere. Vi skal ikke længere bare løbe, det skal være på den helt rigtige måde, og vi skal have det helt rigtige udstyr. Det er en modsætning til idéen om hobbyen som noget, man gør for sin egen skyld, hvor der ikke er nogen krav om nytte eller pres,” siger hun.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne begynder aftenskolerne at udbyde fag, der er målrettet fritidsbeskæftigelser, og et krav om at præstere rammer også fritiden. – Foto: John Stæhr/Ritzau Scanpix
Frimærker, autografer og servietter var nogle af de ting, som unge begyndte at samle på i 1920’erne og 1930’erne, og interessen for at samle fortsatte som hobbyaktivitet frem til nutiden. – Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Som reaktion på det stillestående arbejde, som mange får i efterkrigstiden, opstår campingbevægelsen. På den måde former danskernes fritid sig i takt med, at samfundet ændrer sig. – Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix