Prøv avisen

Genforeningens plakater var fulde af følelser

Fotos: Museum Sønderjylland.

Plakaterne, der blev brugt ved afstemningen op til Genforeningen i Sønderjylland i 1920, rummer masser af symbolik. Samtidig appellerer de åbenlyst til basale menneskelige følelser. Valget om dansk eller tysk var for mange sønderjyder et følelsesvalg, siger historiker og museumsinspektør

Hvis man har prøvet at stemme til et folketingsvalg eller kommunalvalg, kender man den lidt højtidelige følelse af at få udleveret et stykke papir plus en blyant og træde ind bag et gardin for at sætte sit kryds. Men hvad, hvis det spørgsmål, man skulle besvare, ikke var: ”Hvilken politiker er du mest enig med?”, men i stedet: ”Hvilket land føler du, at du tilhører?”.

Ville hjertet alligevel banke lidt ekstra i brystet på én?

Den valgkamp, der ledte op til, at sønderjyderne i 1920 stemte sig hjem til Danmark ved Genforeningen, bar præg af, at det var et vigtigt kryds, der skulle sættes. Både på tysk og dansk side lå spørgsmålet om national identitet dybt i befolkningen, og det håndgribelige bevis på dét er de afstemningsplakater, der blev produceret og hængt op i hele Sønderjylland og Nordtyskland.

I den faste udstilling på Sønderborg Slot, der er en del af Museum Sønderjylland, er et helt rum dedikeret til afstemningen i 1920, og rummet er fuld af valgplakater fra dengang. Der er både tyske, danske og nogle – på overfladen – neutrale plakater imellem. De er blevet til i en tid, hvor det kun lige akkurat var blevet normalt at bruge valgplakater, fortæller Mariann Kristensen, der er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland.

”Plakaterne fungerer egentlig på samme måde, som de valgplakater, der bruges i det politiske liv på det tidspunkt. Men det har været meget anderledes end et politisk valg. For nogle har økonomi spillet en rolle, men for langt de fleste af vælgerne har det været et følelsesvalg,” siger hun.

Agitationen for en national kamp begyndte i 1919, hvor man blev klar over, at der ville blive mulighed for en afstemning i de nordslesvigske områder. Men afstemningsplakaterne måtte først opsættes den 10. januar 1920, hvor Versaillesfreden blev gjort bindende. Det danske statslige oplysningskontor lod trykke omtrent 107.000 plakater og fik dem sendt til Sønderjylland, hvor blandt andre Mellemslesvigsk Udvalg (der ønskede hele Slesvig indlemmet i Danmark) også va

r gået i gang med at trykke deres egne plakater. Også på tysk side fik man travlt, og det skønnes, at 200.000 plakater blev spyttet ud af den tyske trykpresse op mod valget.

Vælgerforeningen for Nordslesvig, som var de dansksindede nordslesvigeres politiske organ, stod for afstemningskampen i lokalområdet, og lokale tillidsmænd modtog og distribuerede afstemningsplakaterne i befolkningen.

Flere af tidens største plakatkunstnere tegnede plakater til afstemningen, heriblandt tegneren Thor Bøgelund Jensen, der havde hjemme i København.

”Thor Bøgelund var plakatkunstner i tiden, og én man har tænkt kunne levere budskabet. Allerede på det tidspunkt havde han tegnet en del plakater for Tivoli, og når man ser på hans plakater, så dyrker han virkelig nationalsymbolerne på en moderne måde,” siger Mariann Kristensen.

Især Danneborg som nationalsymbol fylder på plakaterne, og det har på det tidspunkt talt direkte ind i mange sønderjyske hjerter. Under valgkampen blev det for første gang siden 1864 nemlig lovligt at flage med Dannebrog i gaderne i Sønderjylland.

”Dannebrog har været symbol på den danskhed, som har levet i familierne gennem generationer, men i det skjulte. Det, at der nu er mulighed for endelig at lufte fanerne, udnytter man i stor stil, især i de nordlige områder, hvor man føler sig mere sikker på resultatet. Fra København bliver der også syet faner, som sendes til Sønderjylland, for at man har noget at hænge ud,” siger Mariann Kristensen.

Plakaterne blev hængt op i byerne, og ikke kun som i dag på lygtepælene, de blev også klistret op på husmure på private ejendomme. Flere steder, både på dansk og tysk side, deltog børn i foreninger og spejdergrupper i plakatophængningen.

Plakatnedrivning eller vandalisering er blevet et velkendt fænomen i forbindelse med enhver valgkamp. Og også dengang kunne man risikere, at der blev klistret et modbudskab hen over ens plakat. Det fandt blandt andet sted i Tønder, hvor der traditionelt har været et tysk flertal. En kvinde fortæller i en erindring, at der på de danske plakater, hun som 14-årig var med til at hænge op, blev klistret en lille plakat over med ordene ”Und dat glöwst du?”, der er plattysk og betyder ”Og det tror du på?”. Men også de dansksindede kunne den kunst, og på Sønderborg Slot findes også en tysk plakat med ordene ”Sikken en snak” klistret på.

Fordi man ved valget gav vælgere udefra mulighed for at stemme (man skulle enten være bosat eller født i landsdelen) blev der også lavet foranstaltninger, så det var let og behageligt for tilrejsende fra andre dele af landet at komme til stemmeurnerne:

”En del af oppyntningen i byerne bestod i æresporte. Når man så ankom i havnen eller på stationen, blev man hentet og indkvarteret i byen. Og en del af ritualet har været, at man, gerne af spejdere, blev ført igennem byens æresport. Flere byer har haft både en tysk og en dansk æresport. Og jeg har læst erindringer, der fortæller om en borger, der blev ført igennem den ene port, men uden om den anden.”

Set fra nutiden har valget en ceremoniel karakter, som er med til at understrege, hvor meget valget har handlet om følelser, siger Mariann Kristensen:

”Det personlige valg om national identitet er jo et følelsesmæssigt spørgsmål. Man stemmer også for sine børn, den næste generation, og hvor deres fremtidige nationale identitet skal ligge. For de dansksindede sønderjyder har det selvfølgelig været meget betydningsfuldt, at de skulle sende deres børn i tysk skole med den opdragelse og påvirkning, de værdier, der ligger i det. Når man i virkeligheden har ønsket noget andet.”

Det ses også i plakaterne: ”Mor! Stem dansk. Tænk på mig”, lyder det på en af Thor Bøgelunds plakater. På både tysk og dansk side ses denne henvisning til ”mor” i afstemningsplakaterne, og valget har været en af de første gange i hele Europa, at kvinder havde mulighed for at stemme.

Plakaten med den lille dreng findes også på tysk, og nu må man så holde tungen lige i munden, for den agiterer samtidig for, at man skal stemme dansk. Og sådan er det med flere plakater.

”Sproget hænger ikke nødvendigvis sammen med den nationale identitet, og derfor blev plakaterne trykt på begge sprog,” siger Mariann Kristensen.

Drengen på plakaten holder Dannebrog i den ene hånd. I den anden har han et stykke legetøj, en tændstikæske i en snor, og det rummer betydning, tilføjer hun:

”Drengen må lege med en tændstikæske og har bare fødder, og begge dele signalerer fattigdom. Her ser vi en blanding af en meget følelsesmæssig appel og en appel til det økonomiske.”

At Tyskland på det tidspunkt var dybt forgældet efter Første Verdenskrig, blev brugt på afstemningsplakater fra dansk side. Blandt andet findes en plakat, med tysk tekst, der viser to mænd, der putter penge i hver deres sæk. På den ene står der ”krigsgæld”, på den anden ”børne- og ældreforsorg”. ”Hvad man betaler skat til i Tyskland og Danmark”, lyder overskriften.

”Danmark har ikke været igennem en hård verdenskrig på samme måde. Der er mangel på fødevarer, og inflationen er voldsom i Tyskland i de her år. Den bevidsthed har man haft i valgkampen, og fra dansk side er det blevet fremstillet sådan, at valgte man tysk, valgte man også at smide sine penge i et tomt hul. Modsat er det også blevet brugt som et argument for, at man ikke skulle stemme dansk, fordi det er et billigt budskab at sende. At de økonomiske fordele ved at tilhøre Danmark ikke bør være afgørende for, hvor man føler, man hører til,” siger Mariann Kristensen.

De fleste af plakaterne fra tysk side bærer farverne fra det slesvigske flag, der er blåt, hvidt og rødt (som det franske, bare på langs). Men én plakat bærer de farver, vi i dag kender fra det tyske flag. ”Bleibe treu”, forbliv trofast, står der i en hypnotisk stjerne af gult, rødt og sort. Farverne har på dette tidspunkt tilhørt Weimarrepublikken:

”Det er budskabet om, at man skal holde ved den nation, man er en del af. ’Vær trofast, selvom fædrelandet er i knæ’. Og man skal huske, at man fra tysk side stemmer om at blive en del af et Tyskland, som man ikke rigtigt ved, hvordan kommer til at tage sig ud, mens danskerne er mere sikre i, hvad det er for et land, de kan stemme sig hjem til.”

Fra nutiden kan de tyske plakater virke mere dystre end de danske: lyse kornmarker og milde mødre over for ørne, riddere og gotiske bogstaver. Modstillingen er også tydelig på en dansk plakat, der viser ”Mor Danmark” stå med en glorie på hovedet foran en truende sort, ørn: ”Nu kalder Danmark på sine børn, farvel for evigt du tyske ørn”, lyder påskriften.

”Den er stærk i symbolikken, og det er slægternes historie, man fortæller: Mor Danmark kalder sine børn tilbage til sig, men i en lys og venlig appel med guld i glorien og venlige dannebrogsfarver. I baggrunden fremtræder den tyske ørn som en bagvedliggende trussel, og den fremstår meget ubehagelig. Men ørnen er jo tysk nationalsymbol, og man kan ikke sige, at det tyske formsprog i sig selv er mere dystert end det danske. Ligesom danskerne har brugt Dannebrog, så har tyskerne brugt symboler, som er stærke i deres forhistorie. Det er ridderen, der også optræder på en tysk plakat, eksempel på,” siger Mariann Kristensen.

Det er svært at sige, om der i dag hænger tyske afstemningsplakater rundt omkring i hjemmene i Sønderjylland og Nordtyskland. Men Mariann Kristensen er flere gange stødt på danske afstemningsplakater i sønderjyske hjem, og typisk har de hængt et centralt sted i huset, for eksempel op langs en trappe:

”Plakaterne er helt sikkert blevet ikoniske billeder, som indgik i mindelser om afstemningen. Man har dyrket afstemningen og symbolikken i år fremefter og holdt afstemningsfester år efter år. Det viser en bevidsthed hos de dansksindede og en taknemmelighed for den mulighed, man havde for at vise, hvor man hører til. Både for sig selv og generationerne fremover.”

Thor Bøgelund Jensens plakat viser Dannebrog som et væsentligt symbol for de dansksindede. ”Der står jo ikke noget om, hvad man skal stemme, men flaget og kornmarkerne er nok til at kommunikere budskabet. Der er også noget økonomisk på spil: En gul kornmark er velstand og gode tider,” siger Mariann Kristensen. – Foto: Museum Sønderjylland.
”Og de tro’de, at hjertebånd kan briste, og de tro’de, at glemmes kan vor ret”. Denne linje fra sangen ”Det haver så nyligen regnet”, der er at finde i den sønderjyske sangbog, handler om, at slesvigerne efter 1864 blev lovet en afstemning, men sidenhen blev løftet taget ud af fredsaftalen mellem Danmark og Tyskland. ”Det er den eneste plakat, der så direkte taler om sønderjydernes ret til at bevare et nationalt bånd,” siger Mariann Kristensen. – Foto: Museum Sønderjylland.
Barnet med flaget og det lille stykke legetøj er en af de mest ikoniske afstemningsplakater. Den rummer en direkte appel til de sønderjyske kvinder, der i øvrigt kunne stemme for første gang i 1920. – Foto: Museum Sønderjylland.
Denne tyske plakat, tegnet af Paul Haase, bærer to vigtige symboler: Det slesvigske flag og ridderen. ”Han kan se streng ud, men den styrke, han udstråler, er et stærkt budskab. Ridderhistorien er en stolt historie,” siger Mariann Kristensen. – Foto: Museum Sønderjylland.
”Forbliv trofast!” tordnes der på plakaten her, som bærer Weimarrepublikkens farver, gul, rød og sort. Plakaten er tegnet af Johann Holtz. – Foto: Museum Sønderjylland.
Plakaten her er på tysk, men det snyder. Flere af plakaterne på dansk side stod på tysk, for både dengang og nu har der boet dansksindede i tyskdominerede områder i grænselandet og omvendt. Denne plakat er på overfladen neutral, men er produceret i Danmark og tegnet af Harald Slott-Møller. Teksten kan oversættes: ”Ingen kan se, hvordan du stemmer”. – Foto: Museum Sønderjylland.
Både på dansk og tysk side fylder de kommende generationer i valgkampen. En væsentlig forskel er dog, at der på de fleste tyske plakater er brugt gotiske bogstaver. ”Dengang var det det, man brugte i de tyske skoler,” siger Mariann Kristensen. – Foto: Museum Sønderjylland.
De danske og tyske afstemningsplakater måtte kæmpe om pladsen i Flensborg, men hang dog side om side. Ved afstemningen stemte 25 procent dansk, og byen forblev tysk. – Foto: Museum Sønderjylland.
Plakaterne ses på porten nederst til højre i billedet.
”Nu kalder Danmark på sine børn”, indledes teksten på Thor Bøgelund Jensens plakat, der samtidig rummer skræmmebilledet, den tyske ørn, i baggrunden.