”Præst klynger nisse op i galge”, ”Nissehaderen” og ”Frikirke hænger nisse”.
Sådan lød overskrifterne i december 2010, da præst i Løkken Frikirke Jon Knudsen valgte at hænge en ”død” stofnisse op fra sit kirketårn. Om halsen havde nissen en løkke og et skilt med påskriften: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.” Præsten vakte stor debat i lokalområdet, og de opfølgende historier i den dramatiske sag blev da også fortalt i overskrifter som:
”Vrede borgere marcherer mod nissehader-præst” og ”Nordjyde erkender selvtægt: Har stjålet den hængte nisse”. Præsten blev både meldt til politiet og modtog trusler om hærværk på kirken.
Sagen har måske fået flere til at tro, at der skulle være et grundlæggende modsætningsforhold mellem kristentro og nissetro.
Men går man tilbage til begyndelsen, så så den danske befolkning i 1800-tallet typisk – heller ikke præsterne – ingen modsætning mellem troen på Gud og nisser.
Det fortæller Niels Peder Pedersen, der er specialestuderende ved Dansk Folkemindesamling.
”Nisser er ikke noget, man skal skaffe sig af med, for de er gode for gården. De sagn, der har været om nisserne, har været noget, der har eksisteret inden for samme univers som kristendommen uden problemer,” siger han.
”Der har selvfølgelig, også dengang, været enkelte præster, der så nisser som djævelskab og har anvist i, hvordan man kunne slippe af med en nisse på gården. Det kan hænge sammen med en kirkelig opfattelse af overnaturlige væsener som enten Guds tjenere, såsom engle, eller Guds fjender, såsom djævle. Men for langt de fleste har der slet ikke været noget unaturligt i, at man kunne tro på både nisser og Gud. Og så hører det jo med til historien, at der findes sagn om kirkenisser også,” siger Niels Peder Pedersen.