Her er den sande historie om de falske nyheder

I dag forarges vi over , at internettet flyder over med falske nyhedshistorier, såkaldte fake news – for eksempel i forbindelse med den amerikanske valgkamp. Men sandheden er, at falske nyheder har lige så mange år på bagen som de rigtige

De falske nyheder kom til verden samtidig med de sande i den forstand, at da Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, var mulighederne for at bekræfte det trykte sjældent til stede.
De falske nyheder kom til verden samtidig med de sande i den forstand, at da Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, var mulighederne for at bekræfte det trykte sjældent til stede. . Foto: Topfoto/Polfoto.

De seneste måneder har fænomenet ”fake news” – altså falske nyheder eller vandrehistorier – fyldt meget, blandt andet i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.

Hillary Clinton var meget tæt på at blive anklaget for korruption af FBI, lød det i en nyhed viderebragt af blandt andre det konservative medie Fox News. Hun skulle desuden eje et pizzeria i Washington, som skulle være skjulested for en pædofiliring. Samtidig kom det frem, at der, langt fra Washington, i en lille makedonsk by cirka 50 kilometer uden for Skopje, sad en gruppe teenagere og tjente stort på at sprede falske net-nyheder om både Clinton og hendes modstander, Donald Trump.

De falske nyheder findes, men begrebet kan også bruges til at afskrive historier, som faktisk er sande nok, men blot upopulære hos autoriteterne. Når vi nu er ved Donald Trump, så har det vist sig, at han ikke er bleg for at afværge kritiske spørgsmål fra den etablerede amerikanske presses reportere med et ”fake news, du viderebringer fake news”. Også vor egen minister Søren Pind (V) har for nylig brugt begrebet om en, for ham givetvis lidt ubekvem, nyhedshistorie i Morgenavisen Jyllands-Posten om politiskoler.

De falske nyheder er udråbt til at være en demokratisk joker i vor tid, fordi de udfordrer tilliden til den frie presse, dens rigtighed og funktion som vagthund over for magthaverne. Men faktisk er ”fake news” slet ikke noget nyt fænomen. Det påpeger den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California i et indlæg i tidsskriftet Politico.

De falske nyheder kom til verden samtidig med de sande i den forstand, at da Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, var mulighederne for at bekræfte det trykte sjældent til stede.

”Der var masser af kilder til nyheder, fra politiske eller religiøse autoriteters udgivelser til øjenvidneskildringer fra sømænd og købmænd. Men der fandtes ikke noget koncept om journalistisk etik eller objektivitet,” påpeger han.

Kravet om objektivitet i medierne er først noget, som i amerikansk kontekst er kommet til omkring år 1900. Som eksempel på de falske nyheders ”lange og brutale historie” nævner han en sag fra Italien i 1475, hvor det jødiske samfund i den italienske by Trento fik skylden for en toårig drengs forsvinden. En franciskansk præst havde holdt en række prædikener, hvor han anklagede jøderne for at have myrdet barnet, tappet hans blod af og drukket det som et led i påskefejringen.

Falske rygter om at drengens lig var blevet fundet i kælderen i et jødisk hus spredte sig, og det endte med, at 15 medlemmer af det jødiske samfund blev fundet skyldige og brændt for mordet på drengen. Historien var falsk, og pavedømmet forsøgte da også at stoppe den, men for sent. Da havde den offentlige afstraffelse af jøderne for deres påståede forulempelser af kristne børn spredt sig til andre egne. Og i dag ser historikere hændelserne som begyndelsen på det antisemitiske narrativs udbredelse i Europa, en fortælling, der ikke er aflivet endnu.

”Nogle falske nyheder dør aldrig,” bemærker Jacob Soll i Politico.

Herhjemme findes ikke helt så grufulde eksempler på historiske ”fake news”, mener Ulrik Lehrmann, lektor ved institut for kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Til gengæld har vi tradition for en særlig type ”fake news”, som måske vil overraske andre steder i verden.

”Vi har aprilsnarren som en fast tradition. Den ene dag om året har medierne lov at fortælle noget, der er ren løgn og latin. Men det kan de også kun, fordi det går imod den kontrakt, vi normalt har med nyhedsmedierne; at de er troværdige og ordentlige,” siger Ulrik Lehrmann.

Aprilsnar-historier bliver lavet i en form, så det er meget let at gå på dem.

Men der er en helt klar forskel til den form for falske nyheder, der for eksempel har spillet en rolle i det amerikanske præsidentvalg, påpeger han.

”Aprilsnarren har ikke til hensigt at påvirke noget. Det, der er med ’fake news’, er, at der ligger en helt anden form for intention bag. Hvis en falsk nyhed skal have betydning, er det, fordi den går ind og påvirker en sag eller et forløb. Den ’gode’ falske historie kan, selvom den bliver afsløret, ligge og ulme længe efter, som sådan en ’er der nu ikke noget om snakken?’. Vi ved godt, det ikke passer og tager afstand, men alligevel ligger det og rumler i baghovedet. Det gør ’fake news’ meget interessante, for så kan de have langtidseffekt af mistro og mistillid til en bestemt person for eksempel. Aprilsnarren skal bare sige ’bøh’,” siger Ulrik Lehrmann.

Også i litteraturen ser vi et eksempel på, at ”fake news” langtfra er noget nyt fænomen.

Det tidløse ordsprog om fjeren, der blev til fem høns stammer fra H.C. Andersens eventyr ”Det er ganske vist”, som blev trykt i 1852, og er en skarp analyse af ”fake news”, sladder og vandrehistorier på forfatterens levetid. Eventyret slutter med en morale, der på klassisk andersensk vis både spidder den trykte presse og dem, der leverer stoffet til den, nemlig os alle sammen: ”Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns.”8