Prøv avisen
Industrikultur

Hvor industrien døde ud, vokser ny kultur op

Industribygninger er genkendelige i lokalsamfundene og har en stærk historisk betydning, siger Mette Viuf, medindehaver af arkitektfirmaet VMB Arkitekter. VMB Arkitekter har blandt andet har arbejdet med det tidligere Horsens Statsfængsel, som efter mere end 150 års fængselsdrift i 2012 åbnede som oplevelsesvirksomheden Fængslet. Foto: Anders Brohus/Ritzau Foto

Det er i år 10 år siden, at den daværende kulturstyrelse afholdt Industrikulturens år. Siden er gamle industribygninger og kulturhistoriske rum rundt omkring i de danske byer i stigende grad blevet brugt til at huse ny kultur

Når kraft- og lysværker dør ud, klædefabrikker stopper med at spinde og sukker- og glasfabrikker lukker dørene, giver det samtidig et unikt rum for kultur. Det har vist sig flere steder i landet siden Kulturstyrelsen for 10 år siden satte et initiativ i gang, Industrikulturens år.

Året 2007 skulle blandt andet sætte fokus på at bevare industribygninger i forfald, og en undersøgelse foretaget af Gallup samme år viste, at der var bred opbakning blandt befolkningen til at bevare de store industrianlæg.

Mange af anlæggene er i dag omdannet til kulturhuse på lokalsamfundenes initiativ, fortæller Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for By- og Landskabskultur.

”Industribygningerne bliver i stigende grad brugt til at huse kunst, musik og anden kultur, og det er en fantastisk udvikling. Det bevarer nogle meget markante, særprægede bygninger med en særlig egnskulturhistorie, mens det samtidig skaber rum for lokalt forankret kultur. Det fremtidssikrer både kulturen og bygningerne,” siger hun.

De gamle industrianlæg, der omdannes til nye kulturhuse, bevarer både industritidens kulturarv og skaber robust kultur, mener også Kristian Krog, direktør for projektet Den ny Maltfabrik, der omdanner S.B. Lundbergs Maltfabrik i Ebeltoft til et multifunktionelt kulturhus.

”Ligesom industrianlæggene tilhørte den almindelig arbejder, tilhører de nye kulturhuse befolkningen selv. Kulturen kommer nedefra, og bygningerne bliver bevaret på initiativ fra lokalsamfundet. Det styrker kulturen og gør den mere overlevelsesdygtig,” siger Kristian Krogh og nævner Fabrikken for Kunst og Design på Amager og Godsbanen i Aarhus, et gammelt centralvaskeri og en tidligere godsbanegård som eksempler.

Som med tv-tårnet i Berlin, de store skibsværfter i Amsterdam og Spritten i Aalborg er hele byer blevet bygget op omkring de kulturelt potente industribygninger.

De er genkendelige i lokalsamfundene og har en stærk historisk betydning, siger Mette Viuf, medindehaver af arkitektfirmaet VMB Arkitekter. VMB Arkitekter har blandt andet har arbejdet med det tidligere Horsens Statsfængsel, som efter mere end 150 års fængselsdrift i 2012 åbnede som oplevelsesvirksomheden Fængslet.

”De nye kulturhuse er markante bygninger, der både historisk og fysisk rager op i byerne. De udgør et samlingspunkt og et vartegn, som mange lokale identificerer sig med, ikke mindst fordi industrierne har været med til at bære byen økonomisk. De lokale har måske endda familiemedlemmer, som engang har arbejdet i bygningerne,” siger Mette Viuf.

Ikke mindst af hensyn til de kulturhistoriske spor, bygningerne har efterladt, er det vigtigt at bevare dem, siger arkitekt Kristian Isager, der var med til at omdanne blandt andet det gamle kvægtorv i Odense til medievirksomheden Kvægtorvet og Brandts Klædefabrik i Odense til en byplads med butikker og kulturinstitutioner.

”Både kulturhistorisk og økonomisk indeholder bygningerne stor værdi, som vi tidligere blot har fjernet i ren uvidenhed. Det er ganske enkelt blevet for billigt at sætte bulldozerne i gang uden omtanke for de kulturelle lag. Det gælder for så vidt også i dag, selvom vi ikke i nær samme grad fjerner kulturarv,” siger han.