Det blinker, glitrer og glimter over det ganske land i disse dage. Det er bare julen, der er sat ind, vil nogle sige, mens andre undrer sig over de mange elektriske julelys, der har indtaget haver og husfacader. For det er ikke ret længe siden, der var noget mere mørkt i det offentlige rum i december måned herhjemme.
”Bare siden midt i 1990’erne er vi gået fra den mere private belysning af for eksempel en troldhassel i haven, til at man pynter hele huset og hele haven op. Det er sådan en form for fremskridt, der kan blive ved i det uendelige, og jeg tror slet ikke, at mætningspunktet er nået endnu,” siger Jens Ingvordsen, der er juleinspektør ved Den Gamle By i Aarhus.
Hvor mange der dyrker lyset, kan man blandt andet se, når man kører gennem den lille landsby Assendløse på Midtsjælland efter mørkets frembrud. Her er der lys ved stort set hvert eneste hus og mange forskellige typer lyskæder at se: Der er de klassiske korte lyskæder til at sno om et juletræ eller en busk i forhaven. Men der er også farvede og blinkende lys til carportens tagrender, lysende små julefigurer, potteplantelys, lysnet og flere varianter af flagstangslys.
For 12 år siden flyttede Per og Pia Kristensen ind i et parcelhus hér, og i alle årene har lys i den mørke tid været vigtigt for dem. Så når november sætter ind, begynder oppyntningen af hus og have med flere hundrede meter lyskæder.
”Vi vil gerne, at andre folk skal blive glade af at se vores hus. Og det smitter – nu er naboerne faktisk også begyndt med at sætte lys op,” siger Per Kristensen.
I stationsbyen Hinnerup i Østjylland er lyssceneriet kørt endnu længere ud. Her er alle husene i Fredensgade lyst op i et hav af røde, gule og blå pærer, et syn, der vækker mindelser om den amerikanske julefilm ”Fars fede juleferie” fra 1989. Og det er da også fra USA, tendensen stammer.
Over there har man kendt til elektriske lyskæder, nærmest siden lyspæren blev opfundet. I 1882 blev patentet på juletræskæden udtaget af amerikaneren Edward Johnson, og samme år var der lys på et stort juletræ i New York. Ifølge et øjenvidne ”skinnede træet smukt med mange farvede kugler så store som valnødder” og kunne dreje rundt om sig selv. Også den daværende amerikanske præsident Grover Cleveland tog tråden op og satte elektriske lys på træet i Det Hvide Hus i 1895.
Hvornår tendensen med at oplyse det offentlige rum på den måde kom til Danmark, ved man ikke præcist, fortæller Jens Ingvordsen. Det første danske udendørsjuletræ stod på Københavns Rådhusplads i 1914. Det var rejst af dagbladet Politiken, og anledningen var en stor bespisning af Københavns hjemløse og fattige.
”Vi ved, at elektriske juletræskæder kom til Danmark omkring 1905. Og nogenlunde samtidig begynder de første at have elektrisk lys på indendørs juletræer. Det er der en vis fornuft i, eftersom sådan en tør rødgran jo er ret brandfarlig,” siger han.
Han tilføjer, at lyskæderne også har været et velstandssymbol, eftersom det kun har været det bedre borgerskab, der dengang havde råd til elektricitet.
”Alle almindelige mennesker ville have nøjedes med ægte levende lys. Og i det hele taget var lys noget, man sparede på og kun brugte inden døre, når det var nødvendigt,” siger han.
For bare 20-25 år siden var der måske også flere, der kiggede stift på elmåleren, når de tændte for den stikkontakt, hvor husets eneste julelyskæde var sat i. I dag har LED-pærer og elsparende teknik gjort, at budgettet ikke bliver sprængt af en tre-fire kæder og en lysende julemand i de mørke timer. De lyskæder, vi ser i dag, repræsenterer et meget basalt ønske om at lyse den mørke tid op, mener Mikkel Venborg Pedersen, museumsinspektør og seniorforsker ved Na- tionalmuseet.
”Men den anden side af det er, at vi har vænnet os fra det mørke, vores oldeforældre var så vant til. Går man hundrede år tilbage i tid, havde vi danskere et helt anderledes intimt forhold til mørket,” siger han.
”Efterhånden som elektriciteten blev udbredt, begyndte vi også at bekæmpe mørket og natten på en helt anden måde. Før det havde man kun tælle- eller vokslys, senere petroleumslamperne, og det er en anden måde at omgås det mørke på, fordi man simpelthen er i det. I dag fører vi krig mod mørket, og bor man i en by, oplever man det stort set aldrig.”
Det er ikke, fordi der ikke var julestemning i gamle dage, siger han.
”Mørket har også medført et andet forhold til skumringens skygger, og det har været nemmere at tro på sådan noget som nisser og trolde. Hvis man spørger folk i dag, hvorfor de sætter lys op, vil de sige: Jamen, er det da ikke dejligt med lidt lys i den mørke tid? Og det er da ikke urigtigt. Men på mange måder er der også en verdensforståelse, som er gået tabt, når vi ikke længere kan være fortrolige med mørket,” siger han.
Engang fandtes lyset primært i kirken, som også var et af de eneste steder, der havde råd til at lyse stort op over længere tid. Og jul og lys hænger også tæt sammen i den kristne historie, hvor Jesus siger:
”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket!”.
”Jesusbarnet er det lys, der kommer ind i verden, og det er hele grunden til, at vi fejrer jul. Det er en tradition, som ligger dybt i os, at alt, hvad der er festligt i én eller anden grad, skal markeres med lys,” siger Mikkel Venborg Pedersen.
Hos ægteparret Kristensen i Assendløse mener de absolut også, at jul og lys hænger sammen. For dem er det blevet et must at lyse december måned op med fuld knald på tusindvis af små lyspærer, og de kunne ikke længere forestille sig ikke at gøre det.
”Man kan da godt sige, vi ikke er så glade for mørke længere. Men i dag ved vi jo også noget om, hvad mørke gør ved os mennesker. Jeg tror egentlig også, at folk blev triste om vinteren i gamle dage, de vidste bare ikke hvorfor,” siger Pia Kristensen.