Et religionsvidenskabeligt, kulturhistorisk og astrofysisk blik på julens stjerne

Stjernen er symbol på julen, fødslen i Betlehem, Messias og kristendommen. Men stjernen har også symbolværdi for muslimer, jøder og mange andre religioner og ideologier

Nattehimlens stjerner er til alle tider og i alle kulturer blevet set som vigtige vejvisere for menneskene og brugt som religiøse symboler. Denne lysende stjerne på himlen er ikke fotograferet over Betlehem, men derimod over Tua-dalen i Portugal. – Foto: Miguel Claro/Science Photo Laboratory/Ritzau Scanpix.
Nattehimlens stjerner er til alle tider og i alle kulturer blevet set som vigtige vejvisere for menneskene og brugt som religiøse symboler. Denne lysende stjerne på himlen er ikke fotograferet over Betlehem, men derimod over Tua-dalen i Portugal. – Foto: Miguel Claro/Science Photo Laboratory/Ritzau Scanpix.

Stjernen sidder i toppen af det pyntede grantræ i stuen og i de juletravle butiksstrøgs lysende guirlander. Stjernen dukker op alle vegne som symbol på jul, kristendom og alt muligt andet, og stjernen indgår i sproget i mange betydninger. Fra filmstjerne og stjernestund til stjernepsykopat. Og som de tre citater i faktaboksen viser, har skiftende kulturer og tidsaldre skildret julens stjerne meget forskelligt.

Der er lang vej fra israelitternes knusende ”herskerstav” i Bileams profeti i Det Gamle Testamente over den ”lyse og blide” stjerne på himlen over Betlehem i Grundtvigs allerførste salme til stjernen som lysende, blomstrende vejviser til rare, ukristelige rum-nisser i Mikael Wikke og Steen Rasmussens tv-julekalender ”Julestjerner”, som blev vist første gang på Danmarks Radio i 2012 og genudsendes i år.

Stjernerne har lyst fra toppen af de danske juletræer i 200 år. Stjernerne har også i flere generationer lyst fra elektriske lysguirlander over juletravle butiksgader, som dette foto fra den københavnske julehandel anno 1960 viser. – Foto: Per Pejstrup/Ritzau Scanpix.
Stjernerne har lyst fra toppen af de danske juletræer i 200 år. Stjernerne har også i flere generationer lyst fra elektriske lysguirlander over juletravle butiksgader, som dette foto fra den københavnske julehandel anno 1960 viser. – Foto: Per Pejstrup/Ritzau Scanpix.

Ifølge Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og ekspert i religiøse symboler, refererer fortællingen om julestjernen over Betlehem i Det Nye Testamente tilbage til Bileams profeti, men selve stjernen som religiøst symbol går meget længere tilbage.

”At mennesker bruger sol, måne og stjerner som ikonografi er ikke kun fælles for jødedom, kristendom og islam, men indgår også i babyloniske, græske, romerske og asiatiske religioner. Himmelfænomener har altid været set af mennesker som livsopretholdende og har skabt struktur i deres liv. De fortæller os, hvornår vi skal sove, og hvornår vi skal stå op,” forklarer han og tilføjer:

”Med Bileam-oraklet sker der det, at stjernen indskrives i jødisk og kristen tradition som det tegn, der skal markere Messias’ komme. En hvilken som helst person i den judæiske kultur, der på det tidspunkt, Matthæusevangeliet er skrevet – i 80’erne efter Kristi fødsel – læste om stjernen over Betlehem, ville vide, at det var en henvisning til Bileam,” forklarer religionsforskeren.

Han tilføjer, at flere af de oldtidsskrifter, kaldet dødehavsrullerne, der blev fundet i Qumran i Israel i 1947-1956, omtrent tilsvarende refererer til Bileams profeti om stjernen som et billede på Messias.

I Juleevangeliet, Lukasevangeliets kapitel 2, er stjernen fraværende. Der er en engel, som fortæller hyrderne om, at der vil vise sig et tegn på, at en frelser er født. Tegnet er ikke en stjerne. Det er et barn i en krybbe. På himlen omtales ingen stjerner, men en himmelsk hærskare, som synger og lovpriser Gud.

I Matthæusevangeliets kapitel 2 er det derimod, at vi får historien om de vise mænd fra Østerland, som rejser til kong Herodes i Jerusalem og spørger: ”Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” Herodes bliver forfærdet, da han hører om den nyfødte, og han forsøger at få de tre vise mænd til, når de har fundet barnet, at vende tilbage og fortælle ham, hvor det er. Han røber ikke sine onde hensigter, men siger, det er for, at også han kan tilbede barnet.

”Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej,” lyder det videre hos Matthæus.

Kristendommens vigtigste symbol er naturligvis ikke den stjerne, der viste sig ved Jesu fødsel, men det kors, der markerede enden på hans liv på Jorden. Og selvom stjernen indgår i udsmykninger, profetier og evangelier fra oldtiden, så var det først langt senere, stjernen blev det symbol på religioner og stater, vi kender det som i dag, forklarer Anders Klostergaard Petersen.

”Fra arkæologien ved man, at stjerner indgik i den almene ornamentik i oldtiden. Men i den jødiske kultur var det først i middelalderen, at stjernen begyndte at spille en rolle i kabbalistik, den jødiske mystik. Og davidsstjernen bliver først symbol på jødedom og stat i det 19. århundrede,” fortæller han.

Den jødiske davidsstjerne afbildes i dag altid som en sekstakket stjerne, et heksagram. Som modstykke til dette omtaler nogle symbolforskere den femtakkede stjerne – et pentagram – som jakobsstjernen, igen med henvisning til Bileams profeti i Det Gamle Testamente. Men der står ikke noget i Bibelen om, hvor mange takker en stjerne skal have, og i kristen tradition spiller antallet af takker ikke den store rolle. Stjernen over Betlehem er ofte blevet afbildet som femtakket, men for eksempel er der et middelalder-kalkmaleri i Keldby Kirke på Møn, hvor man ser de vise mænd følge stjernen over Betlehem – og denne stjerne er sekstakket som på Israels flag.

Stjernen har også symbolværdi for muslimer – men også her er det en symbolik, som først er kommet til hen ad vejen. I islamisk tradition er halvmånen blevet set som symbol på Allah og den femtakkede stjerne som symbol på profeten Muhammed. Disse to symboler pryder for eksempel Tyrkiets flag, og Marokkos flag har en stor, grøn, femtakket stjerne på rød dug. Dette bygger dog mere på folkelig tradition end religiøse dogmer, betoner Anders Klostergaard Petersen:

”Man ville aldrig kunne få en repræsentant for elitær islam til at sige, at noget bestemt er symbol på Allah eller Muhammed. Der er et dogme om, at man slet ikke må afbilde dem, og så må man heller ikke symbolisere dem med halvmåner og stjerner.”

Det kan måske undre, at traditionelle modstandere som jøder og muslimer kan bruge stort set samme symbol – omend jøder foretrækker seks og muslimer fem takker. Men i nyere tid under den kolde krig har også politiske ærkemodstandere som det kommunistiske Sovjetunionen og det kapitalistiske USA på samme tid haft femtakkede stjerner som statssymboler. I det amerikanske Stars and Stripes -flag symboliserer hver stjerne en stat i unionen, og omtrent samme symbolik-idé ligger bag EU’s flag med 12 gyldne, femtakkede stjerner på blå dug. Her er dog ikke en stjerne for hvert land. Unionen har i dag 28 medlemslande, så det bliver ikke nødvendigt at viske en stjerne ud, når Storbritannien udtræder.

Stjernen på juletræet var ingen selvfølge, da skikken med at sætte et grantræ ind i stuen og pynte det til jul kom til Danmark fra Tyskland i det tidlige 1800-tal. Oprindeligt pyntede man træet med æbler og lys, og i toppen af træet kunne man op gennem 1800-tallet blandt andet finde på at placere en stork eller et såkaldt julespyd af glas som alternativ til en stjerne. Stjernens placering må ses som et forsøg på at kristne det hedenske juletræ.

”Der er et sammensurium af hedenske og kristne symboler på juletræet. Engle og stjerner refererer til fortællingen om Betlehem. Julemænd kan indirekte siges at have med kristendom at gøre, idet denne figur oprindelig var helgenen Sankt Nikolaus. Men der er også gårdnisser, hjerter og kræmmerhuse. Det har altid været et miskmask,” siger Anders Klostergaard Petersen.

Han tilføjer, at selvom det er en udbredt forestilling, at danskerne fandt på at hænge nationalsymbolet Dannebrog på juletræet allerede i tiden omkring den første slesvigske krig 1848-1851, blev denne skik først almindeligt udbredt efter Genforeningen i 1920.

Som alle, der kender Peter Fabers ”Højt fra træets grønne top”, ved, fandtes der imidlertid allerede i 1848 så militaristisk julepynt på træet som en tromme. Men sangteksten omtaler ikke, om der er en stjerne på toppen af træet i det faberske hjem.

Almindeligvis siger man, at det første danske juletræ stod på godset Holsteinsborg i 1808, og det første juletræ i et borgerhjem i København var hos doktor Martin Lehmann i 1811.

I begyndelsen brød N.F.S. Grundtvig sig så vidt vides ikke om datidens nye skik med juletræer. Han skrev i 1817 i tidsskriftet Dannevirke, at træet illustrerede forhold i samtiden, der burde ”med rod oprykkes”.

Julen og stjernen havde præsten og salmedigteren derimod et særdeles hjerteligt forhold til. I ”Dejlig er den himmel blå” udfoldes Juleevangeliet med de vise mænd som hovedpersoner og med stjernen som billede på Jesus og ”hans guddomsord, det klare” som omdrejningspunkt. Stjernen fra Matthæusevangeliet har også fundet vej til ”Det kimer nu til julefest”, hvor syvende vers slutter: ”Og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol!” Og stjernerne i flertal fungerer som menneskets vejvisere på vejen mod kristendom i syvende vers af ”Et barn er født i Betlehem”, som lyder: ”På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja”.

Om der ligger en særlig talmagi bag, at stjernen dukker op i syvende vers i de to tilfælde, skal være usagt her. Tallet syv ses traditionelt som magisk. Og ligesom stjerner er vigtige religiøse symboler og statssymboler, har de spillet en hovedrolle i talmagiske, okkulte ritualer og i tvivlsomme tydninger af, hvordan stjernernes stilling påvirker vores liv. Astrologi og forestillingen om, at man kan være ”født under en heldig stjerne” går tilbage til oldtiden og griber naturligvis også ind i fortællingen om de tre vise mænd og stjernen over Betlehem.

I Johannes’ Åbenbaring omtales en vision af en menneskesøn med guldbælte og ”øjne var som luende ild”, der viser sig mellem syv guldlysestager: ”I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.”

Dette bibelsted inspirerede Grundtvig til digtet ”Kristenhedens syvstjerne” fra 1854-1855, hvor den kristne kirkes udvikling over tid beskrives som syv ”folkemenigheder”: den jødiske, den græske, den latinske, den engelske, den tyske, den nordiske og den syvende, der endnu ikke har vist sig, men som Grundtvig gættede på vil opstå i Indien.

Syvstjernen skal altså her ses som en konstellation af syv stjerner, ikke én stjerne med syv takker som i A.P. Møller-Mærsks logo. Men som nævnt kan julens kristne stjerne have et hvilket som helst antal takker, også fem, syv eller otte.

Tilbage til juletræet. I tiden omkring år 1900 var det slået bredt an i Danmark. Også i mange arbejderhjem var juletræet populært, men hvis familierne var ateistiske socialister, blev det en mærkesag at afkristne træet igen ved at udelade englene og stjernen, som ellers var godt på vej til at opnå monopol i toppen af alle danske juletræer.

Afkristning og genkristning af julen er siden bølget frem og tilbage, men stjernen er ikke længere til at komme uden om. I Mogens Lorentzens populære julesang ”Juletræet med sin pynt” fra 1939 er alle referencer til julen som kristen markering af Jesu fødsel udeladt – bortset fra den antydende sammenskrivning af stjernen over Betlehem og stjernen på juletræet:

”Og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned”.

Stjernen over Betlehem har ikke kun optaget teologer, men også astronomer gennem tiden. For hvis vi skal tage beretningen om stjernen, der viste sig ved Jesu fødsel og blev som en lille sol på himlen, bogstaveligt, kan videnskaben så finde dokumentation for fænomenet?

Mads Fredslund Andersen, astrofysiker ved Aarhus Universitet, peger på, at der findes tre hovedteorier om, hvad der kunne ligge bag fortællingen om stjernen.

”Det kunne være, at man havde set en komet dengang. En komet viser sig på himlen, lyser op og forsvinder så igen. Men imod denne teori taler dels, at det er et fænomen med en kort tidsskala. Dels har en komet en hale, og dén omtales ikke i forbindelse med stjernen over Betlehem,” siger han.

”En anden mulighed er en supernova. Dette fænomen er en stjerne, der ender sit liv ved en kraftig eksplosion, som, når lyset fra den fjerne stjerne bliver synligt for os på Jorden, fremstår som en kraftigt lysende plet på himlen i flere dage eller uger. Men dette fænomen er der ingen beskrivelser af fra datidens observationer, som passer i tid,” tilføjer astrofysikeren.

Allerede på Jesu tid sad blandt andet i Kina astronomer, som betragtede stjernehimlen og kortlagde himmelfænomener. Der er nedskrevne beretninger om supernovaer, men altså ingen, der ligger så meget som i nærheden af tidspunktet for Jesu fødsel.

Derfor foretrækker astronomerne den tredje og sidste teori, som faktisk nogenlunde kan underbygges af videnskabelige beregninger. I denne teori er stjernen over Betlehem ikke en stjerne, men derimod to planeter, der står så tæt på hinanden, at det fra Jorden ligner en stor stjerne.

”Vi kan regne os frem til, at syv år før år nul stod Venus og Jupiter på denne måde på himlen og har kunnet ses som en ekstraordinær, lysende prik på himlen,” siger Mads Fredslund Andersen.

Selv med sin bedste vilje kan han dog ikke underbygge Matthæus’ beskrivelse af, at stjernen ikke alene kunne ses på himlen af de vise mænd, men at den ”gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var”.

Den slags stjerneadfærd ville kræve et guddommeligt mirakel. En ganske særlig stjernestund.T