Fem kulturpersoner: Her er julens smukkeste ord og toner

Fem kulturpersonligheder giver her deres personlige bud på julesange eller julesalmer, der hører til de bedste, der er skrevet

Fra venstre: Naser Khader, Marie Carmen Koppel, Sigurd Barrett, Ingvar Cronhammar og Sofie Gråbøl.
Fra venstre: Naser Khader, Marie Carmen Koppel, Sigurd Barrett, Ingvar Cronhammar og Sofie Gråbøl. Foto: Ritzau Scanpix.

Naser Khader, folketingsmedlem (K): ”Dejlig er jorden”

”Dejlig er jorden” af B.S. Ingemann er lyden af jul for mig.

Jeg rejser til Det Hellige Land to gange om året, hvor jeg er kulturguide for rejsegrupper. Vi besøger mange af de bibelske steder, og vi kommer som regel også til Betlehem. Det er her, på denne ydmyge plet, at Guds søn bliver født, og det er her, scenen for juleevangeliet udspiller sig. Derudover tager vi ud til grotten på hyrdernes mark.

“Englene sang den først for markens hyrder; skønt fra sjæl til sjæl det lød: Fred over jorden!”.

Når jeg synger ”Dejlig er jorden”, så bliver jeg hensat til marken, hvor hyrderne så julestjernen, mens de vogtede over fårene. Og helt i tråd med Jesu virke var det også simple hyrder, der først fik budskabet om verdens frelsers komme til jorden.

Marie Carmen Koppel, sanger: ”I’ll Be Home for Christmas”

Frank Sinatras julealbum “A Jolly Christmas from Frank Sinatra” er nok det mest julede, hyggespredende, velsungne og toptunede julealbum, der nogensinde er lavet.

Fra albummets første tone kommer man så meget i julestemning, at man straks må bage småkager, spise marcipan og pynte op.

Pladen kommer igennem hele følelsesregistret. For eksempel rummer “I’ll Be Home for Christmas” så megen melankoli, at man tvivler på, om ”han” overhovedet kommer hjem til jul.

Man kommer til at tænke på, hvad julen rummer af eftertænksomhed, taknemmelighed, tilgivelse, håb, glæde og lykke. Vi skal passe på hinanden. Det skal vi altid, men især ved højtider, hvor vi alle bliver mindet om vigtigheden af at høre til og have nogen at dele den med.

Sigurd Barrett, entertainer: ”Et barn er født i Betlehem”

Måske den mest sungne af alle danske julesalmer, og det er der mange gode grunde til. Alle, selv helt små børn, kan synge med på ”halleluja” uden helt at vide, hvad det betyder. Måske det ikke er det værste ord at få ind med modermælken?

I salmen forklarer Grundtvig i få enkle ord hele juleevangeliet og dets glædesbudskab ganske præcist og meget poetisk. Store som små kan glædes ved at synge denne salme igen og igen, og efter 51 år tør jeg godt at sige, at man aldrig bliver træt af den.

Min adoptivmor elskede verset: ”På stjernetæpper lyseblå / skal glade vi til kirke gå.” Med julelys i øjnene plejede hun at fortælle mig om, hvordan hun som barn havde kunnet se disse lyseblå stjernetæpper for sit indre blik.

Siden hendes alt for tidlige død i 2002 har dette vers været helligt for mig, og da hun gik bort, valgte jeg at få skrevet netop dette salmecitat på hendes gravsten. Ved mine julekoncerter spiller og synger jeg dette vers med en særlig ophøjet glæde.

Ingvar Cronhammar, billedhugger: ”Santa Lucia”

Luciaoptoget, som stammer fra mit hjemland, Sverige, var et lyspunkt i en ellers mørk og dyster skoletid, jeg ikke brød mig om.

Luciasangen bredte så stærkt et lys i mørket, at min underlæbe kom til at dirre, og hårene rejste sig på mine arme. Det var jo tidligt om morgenen, og alt lys var blevet slukket på skolen, som havde uendelige, højloftede stenkorridorer. De gav en ekstrem akustik, der forplantede sangen i forvirrede ekkoer, mens den tog til i styrke og skønhed.

Det var en følelsesladet opvisning, der var mystisk og magisk på samme tid.

Man tænker, at det kun var på Lucias tid, at folk kunne behandle andre mennesker så grotesk og grusomt, som Santa Lucia blev, og forfølge dem på grund af deres tro. Men så kommer man i tanke om de sindssyge hundehoveder til Boko Haram og andre terrorgrupper i verden, så det sker jo også i dag.

Der er meget håb i historien om den forfulgte Lucia, for de romerske myndigheder fik hende ikke ned med nakken. Fortællingen er værdifuld, og siden dengang har sangen fået mig til at søge i enrum, fordi tårerne presser sig på.

Sofie Gråbøl, skuespiller: ”Barn Jesus i en krybbe lå”

Der er et eller andet ekstremt smukt ved denne her salme af H.C. Andersen, fordi han inden for så tæt en ramme får fortalt så stor en historie. Jeg synes næsten, det er filmisk, den måde, han maler billedet frem på af Jesus i krybben. Han går helt ned i puden, og man ser for sig et barnehoved, der ligger på noget hø.

Så zoomer han ud til stjernen helt oppe i himlen over huset, og derfra zoomer han som et lyn ned på den okse, der kysser barnets fod. Det kys bliver jeg utroligt berørt af, fordi det er så konkret – billedet bliver øjeblikkeligt skabt inde i mit hoved.

Jeg bliver også berørt af det, at H.C. Andersen anerkender livets smerte ved at synge om ”hver sorgfuld sjæl”, som jo er hovedessensen af det kristne budskab: at der er håb og barmhjertighed, og at der er noget midt i al smerten. Det er i hvert fald noget, jeg selv kan relatere til.

Hver dag frem til jul fortæller kendte danskere om deres yndlingsjulesang i julekalenderen "Julen har englelyd". Følg med på www.kristendom.dk