Prøv avisen

Koldinghus er stadig Koldings kronjuvel

Siden Koldinghus stod færdig som en mægtig borg for 750 år siden, har den både fungeret som grænseværn, kongelig residens og sæde for den lokale statsadministration. I næste uge markerer Koldinghus, der i dag er museum, sit 750-årsjubilæum med åbningen af en ny udstilling. – Foto: Preben Matthiesen

Med åbningen af udstillingen ”Magtens smykker” i næste uge markerer Koldinghus sit 750-årsjubilæum med den største satsning nogensinde. Her kan man se alt fra Erik Klippings signetring til Dronningens smykker. Men udstillingen handler om mere end smykker – den handler om magt gennem historien

I Kolding kan man ikke gå på jobcentret uden at føle sig som en del af en stor , rig fælles historie. For ved siden af rejser Koldinghus sig majestætisk over den moderne by, der engang var magtens centrum. Magten var, hvor kongen var, og flere konger har gennem tiden boet på Koldinghus – herunder Christian IV, der voksede op mellem de store, røde mursten, som efterhånden har lagt rammer til lidt af hvert.

750 år er der gået, siden Koldinghus stod færdig som en mægtig borg, der gennem tiden både har fungeret som grænseværn, kongelig residens og sæde for den lokale statsadministration. En katastrofebrand i 1808 gjorde borgen til en ruin, der så i stedet blev et yndet motiv for mange af tidens malere. Men Koldinghus forblev ikke en borgruin som Hammershus på Bornholm. Koldinghus blev i stedet genopbygget som et moderne slot, der nu gennem mere end 100 år har været genstand for restaureringer og gradvis indretning, der har gjort det til det velbesøgte kulturhistoriske museum, det er i dag med særudstillinger og kulturelle aktiviteter.

Koldinghus har i forvejen særligt fokus på guld- og sølvhåndværket, og nu er slottet ved at gøre klar til sin største udstilling nogensinde. For i næste uge åbner dronning Margrethe sammen med sine søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, udstillingen ”Magtens smykker”. De har alle tre åbnet deres smykkeskrin for udstillingen, der også bliver kronjuvelen i markeringen af slottets 750 år.

”Vi fejrer jubilæumsåret på alle mulige måder, men udstillingen er hovedfejringen. Og den er også den største satsning nogensinde på stedet,” siger Thomas C. Thulstrup, der siden sin ansættelse som direktør for Koldinghus for over fire år siden har arbejdet målrettet frem mod den store jubilæumsudstilling, som ikke ”kun” trækker på smykker fra den danske kongefamilie, men på udlån fra flere europæiske kongehuse, private samlere og udenlandske museer.

”Samlet set fortæller det en fortælling om magt og om, hvordan magtens strukturer har ændret sig gennem 750 år. Selvfølgelig er det en smykkeudstilling, men det er primært en udstilling om magt. For vores gennemgående tanke er, at de magtfulde altid har brugt smykker til at signalere deres magt, indflydelse og tilhørsforhold,” siger direktøren, inden vi træder ind i den endnu ufærdige udstilling.

Udstillingen begynder i Riddersalen med en lille film, der fortæller om, hvordan Christian IV i selvsamme rum i 1616 slog 12 adelsmænd til riddere og til anledningen bar en særligt smuk kårde, som man naturligvis kan se som en del af udstillingen. Men den første genstand på udstillingen stammer fra Koldinghus’ grundlægger, Erik Klipping, der på en elegant måde også kommer til at besegle hele udstillingen med sin signetring, der er så lille, at det er godt, at montrerne er udstyret med forstørrelsesglas ved de mest interessante genstande. For den lille ring symboliserer stor magt.

Mere prangende er den næste genstand i form af en udsmykket guldbispestav og forskellige bisperinge.

”Her har vi ønsket at vise, at både kirken og kongemagten viste deres magt med smykker. For kirkens vedkommende var de smukke smykker også med til at understrege kirkens guddommelighed, så folk ikke var i tvivl om, at biskoppen var Guds repræsentant på Jorden,” siger Thomas C. Thulstrup, mens vi bevæger os videre forbi Reformationens tid, hvor kirkens smykker blev mindre prangende, mens kongehusene stadig brugte smykker til at vise nationens storhed.

Udstillingen viser også royale smykker fra blandt andet Sverige og England, ligesom smykkerne blandt andet også viser slottets relationer til Napoleon, hvis marskal, Jean-Baptiste Bernadotte, også var besøg på Koldinghus. Undervejs rummer hvert smykke sin fortælling, ligesom smykkerne giver et indblik i de traditioner, der stadig lever i dag.

Når Kongehusets kvinder for eksempel er i galla, bærer de øverst på brystet et miniatureportræt af majestæten, mens dronning Margrethe stadig går med sin fars portræt. Det forklarer Dronningen selv i et interview til museumskataloget, idet begge miniatureportrætter er med på udstillingen:

”Det er en smuk tradition, som også ses i andre kongehuse, men som hos os vistnok går helt tilbage til Frederik IV’s anden hustru, dronning Anna Sophie (Reventlow), at kvinderne bærer regentens portræt i miniature i en brillantramme, monteret i Dannebrogordenens hvide og røde sløjfe. Mine svigerdøtre bærer mit portræt i deres miniaturer, mens jeg fandt det helt naturligt, at jeg beholdt min fars, Frederik IX’s, portræt i min ramme – det ville være mærkeligt, hvis jeg bar mit eget portræt,” siger Dronningen blandt andet.

I andre tilfælde har hun selv haft en finger med i designet af sine smykker. Det gælder blandt andet det nyeste af Dronningens diademer, det såkaldte grønlandske diadem, som man også kan se på udstillingen:

”Det spændende diadem, som er udført af guldsmeden Nicolai Appel, har jeg anvendt to-tre gange, siden jeg fik det i gave fra Det Grønlandske Selvstyre ved mit regentjubilæum i januar 2012. Blandt andet til et nytårstaffel sammen med den gamle brillant-rivière, som jeg synes passer smukt dertil. Diademet er udført i grønlandsk guld med brillanter og består af en krans af minutiøst udførte blomster fra den grønlandske flora. Jeg fik mulighed for at drøfte designet med guldsmeden, og vi overvejede faktisk at sætte små guldinsekter ind mellem blomsterne, men blev enige om, at det nok var lidt for meget af det gode.”

Mens det meste af udstillingen præsenterer royale smykker, viser den sidste del af udstillingen, at magtens smykker også kan sidde på almindelige borgere, og det har der længe været tradition for. Var man heldig, dygtig og trofast, kunne man således også som undersåt gøre sig fortjent til en af de ordener, som med tiden blev udviklet, efter Elefantordenen blev stiftet i 1580.

”De fineste ordener var naturligvis forbeholdt kongelige og adelsmænd, og sådan er det stadig, men i dag får man nærmest automatisk ridderkorset, hvis man for eksempel har været kontorchef i centraladministrationen gennem mange år. Og det betyder meget for mange. For ridderkorset er ikke kun en anerkendelse, men også en måde at vise sit tilhørsforhold til kongehuset, som stadig har en enormt stor samlende signalværdi for mange danskere,” siger Thomas C. Thulstrup, mens han viser ordener frem – fra ridderkorset til storkommandør af Dannebrogordenen, der er den øverste ordensklasse af Dannebrogordenen, og som normalt kun tildeles fyrstelige personer.

Det særlige ved den orden er, at der kun eksisterer otte, så der er tilbageleveringspligt, når en modtager af den fine orden dør. Hurtigere skal de fleste af med en borgmesterkæde, som også er udstillet sammen med mere overraskende genstande som et diskret Rolex-ur til 420.000 kroner og et slidt ”Atomkraft? Nej tak”-badge, der også kan symbolisere magt.

”I dag er magten blevet noget andet, end den var for 750 år siden. Man kan stadig vise sin magt gennem dyre smykker, men man kan også vise sin magt ved at vise tilhørsforhold til forskellige folkelige bevægelser, der har magt, fordi fællesskaber har magt,” siger direktøren, inden vi forlader alle de dyre smykker for at gå ned i børneafdelingen, hvor alle børn kan male deres eget våbenskjold og – i hvert fald i højsæsonen – også blive slået til ridder af en ægte udklædt konge.

Man skal være kender for at vide, at dette Rolex-ur, Rolex Day-Date 40, koster 420.000 kroner. – Foto: Iben Kaufmann
Kong Erik Klipping grundlagde Koldinghus i 1268. Her ses hans signetring. – Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet
Christian IV’s ridderslagkårde fra cirka 1616. Fæste med taffel- og spidsslebne diamanter og arabesker og bladværk i guld på mørkeblå og hvid emalje. Klingen er signeret af sværdsmeden De Tomas De Aiala. Kongernes Samling, Rosenborg. – Foto: Iben Kaufmann
Magt kan vises på mange måder – blandt andet ved at demonstrere tilhørsforhold til et fællesskab – som her på ”Atomkraft? Nej tak”-badgen. – Foto: Iben Kaufmann
Abbedstav i forgyldt kobber med emalje fra Sorø Klosterkirke. National-museet. – Foto: Iben Kaufmann
Naasut, Det grønlandske diadem, er Dronningens nyeste diadem. Det blev skænket af ved hendes regentjubilæum i 2012 af Det Grønlandske Selvstyre. – Foto: Iben Kaufmann