Engang var der diligencestation, købmandshandel og en mølle ved Bromølle Kro.
Senere forsvandt møllen, i 1965 købmandshandlen, og siden da blev kroen ved Jyderup på Nordvestsjælland udelukkende restaurant og gæstgiveri. I dag er det Bettina og Jan Bresnov, der ejer og driver kroen. Fra 1972 og frem til 1990’erne var det Bettinas forældre. Dengang var der få værelser og kun fokus på selskaber og a la carte. Og selvom dét fokus varer ved, er der i 2016 langt flere værelser, mulighed for at holde kurser samt underholdning til gæsterne. Der har netop været jazzweekend, den 7. oktober kommer Dodo and the Dodos og den 4. november Sko & Torp. Blandt andre.
Bromølle Kro er én af de tilbageværende kroer i det danske landskab. Der findes ikke en optælling over det samlede antal, men for dem, hvis tidligere kromænd har kunnet smykke sig med bevillingen ”kongeligt privilegeret”, lyder tallet 113. Dog er der bred enighed blandt flere iagttagere om, at flere kroer har måttet og flere stadig vil lukke. Ifølge professor mso Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet, der forsker i landbokultur og landdistriktsudvikling, er det ”gået støt ned ad bakke” for den danske kro siden 1970’erne.
Den gamle kro med dansant og mormormad er død, mener han, og det, der er tilbage på landkortet, er såkaldt ”specialiserede kroer”.
”De skal have et særligt køkken eller tilbyde noget andet. Kursus- eller weekendophold for eksempel. For yngre generationer har ikke et forhold til den gamle kro. Det kan godt være, de besøger de kroer, der giver den hele armen med en syvretters menu, men den almene kro, hvor man bare dumpede ind, spiste en bøf og gik til bal hver 14. dag – den går ikke i dag,” siger han.
Lektor Jørgen Møller, der forsker i land/by-udvikling ved Aalborg Universitet, peger også på, at en kro i dag ”ikke bare er en kro”.
”Nogle serverer gammeldags kromad, mens andre har Michelin-mad. Nogle har overnattende gæster hver dag, mens andre kun kører weekendarrangementer med dans og musik. Kroerne tjener altså vidt forskellige formål,” siger han.
Kaster man et blik på den danske krohistorie, viser det sig faktisk, at den gennem årenes løb har tjent vidt forskellige formål. De første kroer kommer til fra år 1283, da kong Erik Klipping beslutter sig for at ville sikre, at vej- farende kan overnatte på kroer og herberger udvalgte steder i Danmark, fortæller Steen Ivan Hansen, der er historiker og foredragsholder om kroens historie.
Siden skitserer hver efterfølgende regent nye forordninger, hvad angår kroernes beliggenhed, men meningen er, at kroerne skal ligge med en dagsrejse mellem sig. I 1695 kommer så forordningen ”Gæstgiveriets grundlov”, der blandt andet betyder, at det nu er forbeholdt landets kroer at huse logerende samt at brænde brændevin. Det bliver først ophævet med næringsloven af 1857, fortæller Steen Ivan Hansen.
Fra 1880’erne dannes det, vi i dag kender som det gamle Landbodanmark, forklarer Johannes Nørregaard Frandsen. Et Danmark, hvor det lokale samfund er en landsby bestående af et forsamlingshus, en brugsforening, mejerier og slagterier. Og altså ofte en kro, hvor de rejsende kan bo og spise. Sådan ser det ud frem til godt 1960, hvor kroen stadig er for rejsende og middagsgæster, men også for alvor bliver en del af det lokale.
”Det er her, bønderne går til bal, og her, man holder fest. Og man skal ikke læse meget Hans Kirk for at se, at kroen også nogle steder bliver betragtet som en syndens hule. Den har spiritusbevilling og er et sted, hvor der danses, så frem til 1970’erne spiller den en mægtig rolle som det lokale kultur- og feststed,” siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Spørger man lektor Jørgen Møller, hvad kroen betyder for lokalområdet i dag, slår han først og fremmest fast, at et lokalt engagement ikke alene kan udgøre en kros eksistens i 2016. Der er brug for, at overnattende og middagsgæster udefra kommer til. Når det er sagt, kan kroen dog stadig gøre en landsby ”mere attraktiv og spændende at bo i”, mener han.
”Det skyldes, at der sker noget omkring kroen. Hvis de lokale for eksempel bruger kroen til generalforsamlinger, sølvbryllupper, bankospil og koncerter, så udfylder den en rolle i lokalsamfundet som et sted, hvor man mødes og kan skabe social kapital.”