En yoyo i træ, sjipning med tørresnor og marmorkugler, som i virkeligheden slet ikke var marmorkugler, men malede lerkugler. Det er det legetøj, som museumsinspektør med ansvar for legetøjssamlingen i Den Gamle By i Aarhus Jens Ingvordsen husker tilbage på fra sin barndom i 1950’erne og 1960’erne.
I dag, 60 år senere, har hans barnebarn på seks år netop fået et nyt stykke legetøj – en såkaldt Fidget Spinner, som er en lille genstand i plastic, der kan holdes mellem to fingre og spinne rundt i høj fart. Hvis man er rigtig dygtig, kan den også bruges til at lave forskellige tricks og kunster med.
”Det var hans største ønske,” fortæller museumsinspektøren om barnebarnets nyerhvervede legetøj.
Barnebarnet er langtfra den eneste, der den sidste tid har haft Fidget Spinners stående højt på ønskelisten.
Den seneste måned har flere legetøjsbutikker meldt om udsolgt, da de ikke har kunnet følge med den nye dilles hurtige udbredelse.
Det har fået andre forretninger til at sætte hjemmelavede, improviserede skilte ud på vejen med budskabet ”Vi sælger Fidget Spinners her”, og også internetbutikkerne har fået øjnene op for det lille plasticlegetøj.
Fidget Spinners er den seneste legetøjsdille, der har ramt Danmark, men den er langtfra den første.
I 1920’erne var det hinkesten i glas, også kendt som paradisplatter, alle skulle have, senere blev det hønseringe og så hulahopringe. Og selvom det legetøj, Jens Ingvordsen legede med som dreng, ikke er helt det samme, som hans børn legede med i 1980’erne og 1990’erne, eller som hans børnebørn leger med i dag, er der flere fællestræk. Ikke mindst er der i legetøjet og dets fortællinger gemt et lille stykke dansk kulturhistorie.
”Når man siger ordet legetøj, får folk nogle gange et lidt skægt blik i øjnene. Det er noget, vi alle har leget med som børn. Legetøjet er en fællesnævner for hvert eneste menneske, fordi vi allesammen på et tidspunkt i livet har interesseret os for legetøj og haft gode tider og gode minder med det. Selvfølgelig er der i barndommen forskel på, hvor fattig eller rig du er, men legen er jo lige god, og gennem tiden har man både kunnet finde lege omkring en sten med hul i, der havde en snor igennem, og man har kunnet finde dyrt legetøj. Legetøjet har haft mange afarter, men selve legen har betydet rigtig meget for den måde, man som børn lærer at omgås hinanden på. Man lærer det sociale fællesskab at kende, og det tager man med sig både som ung, voksen og ældre,” siger Jens Ingvordsen, der også lægger vægt på, at mange af de lege, vi husker tilbage på, som det at hinke, spille med kugler eller sjippe, har været både udendørslege og fællesskabslege, der har kunnet samle børnene i boligblokkene eller på gaden.
Og ikke blot den sociale leg, men også visse af tidligere generationers legetøjsdiller er blevet hængende frem til i dag.
”I dag leges der med hulahopringe, som er lavet af plastic, men hulahopringen blev oprindelig introduceret i Danmark i 1950’erne, hvor der opstod en voldsom hulahop-epidemi. Dengang var det afledt af de gamle tøndebånd af træ, som man enten trillede med eller havde om livet.”
”Børn har altid leget med, hvad de kunne få fat på, og hvad de kunne tænke sig til at få noget ud af. Var der ikke råd til at kræve noget, kiggede man sig omkring og fandt et tøndebånd,” siger Jens Ingvordsen.
Da plastic begyndte at udbrede sig i 1950’erne og ikke mindst vandt ind på legetøjsområdet, gav det grundlag for udbredelsen af hulahopringe, lavet i plastic – meget lig dem, som børn i dag stadig leger med. Også andet legetøj fra Jens Ingvordsens barndom har danske børn leget med på tværs af tid og generationer.
”Den yoyo, som jeg kan huske fra min barndom, bliver første gang voldsomt populær i Danmark i 1930’erne, og så går den i glemmebogen igen, men kommer tilbage i 1950’erne og 60’erne og så igen i 1980’erne, men nu med lys i,” siger Jens Ingvordsen.
Faktisk kan yoyoen dateres helt tilbage til 1700-tallet.
Og sådan er det med diller. De kommer og går. Sågar den nye legetøjsdille, Fidget Spinners, kan spores i legetøjshistorien, fortæller lege- og legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold.
”Spinneren er i og for sig et typisk urredskab, og den dukker op nu, fordi den også minder om propellen på en drone, men den har faktisk været fremme før. I 1950’erne var der nysgerrige børn, der skilte vækkeure ad, og inde i selve værket er der en rund skive, der står på en nål, og den kan man få til at køre rundt på samme måde. Min første tanke, da jeg så den, var, at ’det er jo et af hjulene fra et gammeldags vækkeur’, men sådan et kender børn i dag selvfølgelig ikke,” siger Jørn Martin Steenhold.
Og det er ganske almindeligt, at legetøj forsvinder for senere at komme tilbage igen, fortæller Jørn Martin Steenhold.
”Legetøj har det med pludselig at dukke op igen, når der er gået en børnegeneration. Så er det i et nyt design, en anden iklædning, eller måske bliver det tillagt en anden historie, så det passer bedre til nutidens børn, men i virkeligheden er der ikke noget nyt i legetøj, for det er banalt bundet til tradition. Legetøj tager udgangspunkt i de menneskelige redskaber og situationer, og så kan det være, at de redskaber bliver mere sofistikerede eller elektroniske, men i virkeligheden går legetøjet bare igen i en ny udformning. Det er jo en pragtfuld historie, som er virkelig underskøn at forske i,” siger Jørn Martin Steenhold.
Alligevel kan det være svært at spå om, hvad der bliver den næste store dille, og hvad der ikke gør. Og flere gange i historien har børn selv opfundet legetøjet, hvorefter legetøjsindustrien er begyndt at producere det som legetøj. Det fortæller legetøjssamler og forfatter Per Cederholm, der ud over at have udgivet en bog om bamser gennem 100 år har skrevet en endnu ikke udgivet bog om det legetøj, som danskerne har leget med fra år 1935 til år 2000.
”Historien om hønseringe er, at de var rigtige ringe i forskellige farver, som hønsene havde på, så man kunne identificere dem. Børn efter krigen fandt ud af, at de kunne lokke bønderne til at forære dem nogle ringe – og så var der en smart fabrikant, der så muligheden og fandt ud af at lave hønseringe i plastic omkring 1948,” siger Per Cederholm og fortsætter:
”Det blev en dille, der varede lang tid, helt frem til langt ind i 1950’erne. Dengang måtte man forbyde dem i skolen, fordi de var overalt, og det svarer lidt til debatten om Fidget Spinners i dag.”
Ud over de legetøjsdiller, som børnene selv var med til at opfinde, har mange af de populære diller i Danmark siden 1950’erne været inspireret af USA, fortæller legetøjssamleren. Det gælder blandt andet sæbebobler, rulleskøjter og skateboards.
I dag sker den globale udbredelse af legetøjet i høj grad gennem videoer, særligt fra portalen YouTube, hvor det også vrimler med videoer om Fidget Spinners, der rummer alt fra tricks til vejledninger om, hvordan man bygger sin egen Fidget Spinner. For ligesom legetøjet i gamle dage findes Fidget Spinners, der modsat meget andet legetøj i dag hverken er elektronisk eller digitalt, i forskellige udgaver og prisklasser.
Tidligere på måneden kunne flere medier berette om, at en guldsmed i den jyske by Løkken havde fået en bestilling fra en mand, der ville give sin datter en guldbelagt Fidget Spinner. Hvor de almindeligvis kan købes for omkring 30 kroner, lød den endelige pris på det guldbelagte stykke legetøj på omkring 77.000 kroner.
En anden fællesnævner mellem Fidget Spinners og tidligere tiders forårs- og sommerlegetøjsdiller er, at man kan tage Fidget Spinners med sig ud, samle på dem og sammenligne med andres udgaver, da de kommer i forskellige farver. Det vurderer lege- og legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold.
”Man kan samle flere udgaver og bytte med hinanden. Mennesker har altid samlet, og det at man samler og bytter, er grundlæggende for al form for handel. På den måde afspejler pigers og drenges samleobjekter, der kan være alt fra glansbilleder til bilkort, glaskugler og Fidget Spinners, sig også i voksenlivet. Man lærer at blive dygtige handelsfolk fra barnsben af,” siger Jørn Martin Steenhold.