Vil man forstå dansk design, skal man tilbage til skønvirketiden

Fra 1880’erne og frem samarbejdede kunstnere og håndværkere på en enestående måde. Især var man optaget af brugsgenstandes opdragende betydning, siger den bogaktuelle kunsthistoriker og ekspert i skønvirke Mirjam Gelfer-Jørgensen

Der blev lagt mærke til dansk skønvirke i udlandet. Her er det et bogbind af maroquin med forgyldning, designet af Hans Tegner og udført af A.M. Pedersen. Udstillet i Chicago i 1893 og ejet af Washington University in St. Louis. – Foto fra bogen.
Der blev lagt mærke til dansk skønvirke i udlandet. Her er det et bogbind af maroquin med forgyldning, designet af Hans Tegner og udført af A.M. Pedersen. Udstillet i Chicago i 1893 og ejet af Washington University in St. Louis. – Foto fra bogen.

Tyskerne havde jugendstil, franskmændene art nouveau, og i England hed stilen i slutningen af det 19. århundrede arts and crafts. Også i Danmark var der i årene 1880 til 1910 opbrud i det, man på den tid kaldte kunstindustrien, men som i dag betegnes design.

Her til lands fik opbruddet betegnelsen skønvirke. Et navn, der blev opfundet og præsenteret af arkitekt Caspar Leuning Borch i forbindelse med en udstilling i 1907. I et lille hæfte til udstillingen skrev han: ”A propos Navnet: Anvendt Kunst, Kunstindustri, dekorativ Kunst, Kunsthåndværk, det var, hvad man havde af kendte Navne at ty til. Intet af disse er træffende. Om otte Dage vil ’Skønvirke’ være indgået i Sproget som et godt og rammende dansk Ord. Kunst er et ord, der er blevet frygtelig misbrugt.”

Hvis kunst er et ord, der er blevet misbrugt, er kunstindustri og kunsthåndværk til gengæld et stykke længere nede i hierarkiet end kunsten, når det gælder forskning. Det faktum har i årevis ansporet kunsthistoriker Mirjam Gelfer-Jørgensen. I 25 år var hun souschef og overbibliotekar på Kunstindustrimuseet i København, det museum, der i dag hedder Designmuseum Danmark, og har med det som udgangspunkt udgivet en lang række værker om kunstindustri. Selvom hun nu er blevet 80 år, og det er 10 år siden, hun gik på pension, færdes hun stadig hjemmevant på museumsbiblioteket for at forske i samlingerne. Senest har det udmøntet sig i den mere end 500 sider store bog ”Skønvirke – en kalejdoskopisk periode”, der netop er udkommet.

”Jeg har jo gået og samlet sammen og gjort mig en masser tanker, og så føler jeg mig faktisk forpligtet til at arbejde videre med stoffet. Vi er ikke mange, der skriver om kunstindustri,” siger hun og tager derefter fat på at øse af sin viden om den periode i danmarkshistorien, hvor Københavns Rådhus blev opført efter tegninger af arkitekten Martin Nyrop, store bemalede lerkrukker og fade skabt af Thorvald Bindesbøll og mahogni-armstole formgivet af Johan Rohde – blot for at nævne nogle af skønvirke-tidens ikoner

Perioden er, ifølge Mirjam Gelfer-Jørgensen, interessant på flere planer. Dels skabte kunstnere, håndværkere og industrielle virksomheder under fælles anstrengelser en meget lang række bygninger, brugsting og pyntegenstande af høj æstetisk kvalitet, og dels var der i tiden en tendens til en vis moralsk oprustning, der havde at gøre med æstetikken.

”Kunstindustrien var i skønvirketiden præget af en ideologisk tankegang om at ville opdrage folket. Tanken var, at er man omgivet af ting af æstetisk kvalitet, så højnes ens moral. Formgiverne havde en stærk tro på, at deres ting gjorde folk til bedre mennesker, og det vil jeg bestemt give dem ret i,” siger Mirjam Gelfer-Jørgensen og nævner højskolerne og den folkelige gymnastik som andre eksempler på tidens dannelse.

I bogen beskriver hun, hvordan Danmark i det 19. århundrede havde talrige selskaber og foreninger, hvis formål var at udbrede kendskabet til historie, kultur og videnskab.

”Ønsket om uddannelse til alle sociale lag og kunstens opdragende betydning blev indirekte en del af præmisserne for den videre, positive udvikling af dansk kunstindustri,” siger Mirjam Gelfer-Jørgensen.

På samme måde prægede danskhed og en positiv nationalfølelse perioden. Ifølge Gelfer-Jørgensen kan ordet skønvirke kædes sammen med ordet Dannevirke.

”Efter krigsnederlagene, der havde fået Danmark til at skrumpe ind, var der en følelse af, at nu skal vi altså vise verden, at vi duer til noget. Skønvirke-kunstnere deltog på alle internationale udstillinger med stor succes, og det kom til at lægge grunden til det, vi i dag kender som dansk design. Begrebet dansk design har simpelthen sin forudsætning i skønvirke-tidens givende samarbejde mellem kunstnere, håndværkerne og de kunstindustrielle virksomheder. Det er værd at huske på i en tid, hvor globaliseringen har medført en enorm produktudvikling. Der kommer simpelthen alt for meget alt for hurtigt. Sans for kvalitet i materialer, konstruktion og bæredygtighed bør også i fremtiden være udgangspunktet for dansk design,” siger hun.

Det hed i en anmeldelse af ”Skønvirkeudstillingen” i 1907, at ”under ordet Skønvirke kan den reneste Kunst og den reneste Industri trives Side om Side”.

”En spaltning viste sig dog snart og endnu mere i dag, hvor meget design udføres via computerstyrede programmer for at blive masseprodceret i lande med billig arbejdskraft, men hvor yngre generationer af kunsthåndværkere til gengæld søger at nærme sig den helt frie kunst.

Når Mirjam Gelfer-Jørgensen kalder skønvirke for en kalejdoskopisk periode, er det, fordi stilarten er både broget, mangefacetteret og præget af stor individualisme. Alligevel er det muligt for hende at pege på nogle gennemgående tendenser:

”Der var en særlig interesse for at forenkle og dermed lægge afstand til de historiske stilarter. Det var dog ikke et brud, der skete fra den ene dag til den anden, for mange blev ved med at tegne i de historiske stilarter. I naturen lod kunsthåndværkerne sig især inspirere af deres egne haver, og hvad der foregik i et grøftekant eller i en sø. Der er blandt andet mange eksempler på værker med insekter og skulpturer af fisk. Det hele blev efterhånden mere dagligdags, og i arkitekturen fører perioden frem mod funktionalismen,” siger hun.

At hun har kaldt sit store værk for ”Kunstarternes forbrødring” hænger sammen med, at hun gerne vil understrege vigtigheden af, at kunstarterne i tiden arbejdede sammen.

”Det gav fantastiske resultater, som der i høj grad også blev lagt mærke til i udlandet og stadig gør. Eksempelvis findes der en stor samling dansk porcelænskeramik fra skønvirke-tiden i Skt. Petersborg,” siger Mirjam Gelfer-Jørgensen, der i bogen blandt andet har beskrevet, hvordan dansk kunsthåndværk i tiden blev stadig mere synlig på internationale udstillinger.

”For et lille land som Danmark havde de internationale udstillinger stor betydning, for her friede man til et marked, man ellers ikke havde adgang til,” siger hun og tilføjer, at også i udlandet var der stor begejstring for de materialer, der blev brugt. Eksempelvis den rigtige porcelæn, den ægte sølv, de danske træsorter og hør. Og også her ser hun en parallel til det, der foregår blandt kunsthåndværkerne i dag.

”Kunstarternes forbrødring. Skønvirke. En kalejdoskopisk periode” er udkommet på forlaget Strandberg Publishing.