Prøv avisen

Nu får vi mindesmærker over kolonitiden – blandt andet en syv meter høj statue af en sort kvinde

Den syv meter høje kvindefigur ”I Am Queen Mary” i gang med at blive malet, så hun ligner de andre bronzestatuer, der står i København. Slutresultatet kan fra i dag ses ved Vestindisk Pakhus. – Foto: Nikolaj Recke

I dag rejses en syv meter høj statue af en sort kvinde til minde om Danmarks fortid som kolonimagt. Også andre steder i hovedstaden bliver der skabt plads til mindesmærker over slavehandlen i Caribien

Der står masser af meterhøje mandsfigurer i København; bronzestatuer af konger, bibelfigurer, forfattere og filosoffer. Men i dag indvies en ny statue, der alligevel skiller sig noget ud. Det er Danmarks første monument over en sort kvinde.

Skulpturen bærer titlen ”I am Queen Mary”, ”Jeg er dronning Mary”. Queen Mary er en mytisk figur på De Vestindiske Øer (i dag De Amerikanske Jomfruøer), som var ledende figur i en arbejderopstand i 1878, og hvis historie nu er blevet fortolket af to kunstnere, dansk-caribiske Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle fra St. Croix. Den syv meter høje kvindefigur kan fra i dag ses foran Vestindisk Pakhus på Toldbodgade i København og kommer til at stå som et modstykke til den afstøbning af Michelangelos ”David”, der allerede står der.

Den meterhøje caribiske dronning vender vi tilbage til. For hun er ikke det eneste mindesmærke over kolonitiden, som i disse dage er i fokus, det er også skulpturen ”Freedom”, der symboliserer slavernes oprør på De Vestindiske Øer. ”Freedom”, der viser en mand, der slynger kroppen tilbage og blæser i en konkylie, er en del af en gruppe skulpturer, hvoraf flere står på Jomfruøerne. Den blev foræret til Danmark som folkegave i 2016 og har siden været genstand for diskussion. For hvor skulle den placeres?

Det spørgsmål svarede kulturminister Mette Bock (LA) i denne uge på. Den skal stå foran Eigtveds Pakhus på Christianshavn, og en officiel indvielse finder sted i løbet af foråret, meddelte hun i en pressemeddelelse.

”Skulpturen minder om den kamp, folk på De Amerikanske Jomfruøer måtte kæmpe for deres frihed. Vi bliver nemt altid heltene i vores egen historie, men kun ved at tage hele Danmarks historie på os kan vi for alvor forstå os selv. Derfor skal skulpturen i fremtiden stå foran Eigtveds Pakhus ved Udenrigsministeriet. Det er en smuk og klassisk bygning ved Københavns smukke havn, men samtidig et levn fra en tid, hvor mange måtte betale en høj pris for den rigdom, der blev skabt,” lød det.

Gunvor Simonsen er ph.d. og lektor i historie ved Københavns Universitet og har forsket i retssager mod slaver i den tid, hvor De Vestindiske Øer var under dansk flag. Hun ser mindesmærkerne som udtryk for, at der er kommet en generel lydhørhed over for det, at Danmark har været en kolonimagt.

”Formentlig er der nu skabt en lidt større bevidsthed om Danmarks caribiske fortid, og man kan også se det som udtryk for, at der er grupper i Danmark og Caribien, som har villet synliggøre fortiden via skulpturerne. Begge dele er noget, der muliggør, at man kan etablere mindesmærker,” siger hun.

Hun finder det interessant, at kulturministeren i sine udtalelser om ”Freedom”-skulpturen anerkender den præmis, at Danmarks rigdom også er skabt på baggrund af handlen i Caribien.

”Men ministeren placerer det også som noget, der skete i fortiden. Hvis man skulle være lidt fræk, kunne man spørge: Hvis det var muligt dengang, er det så også muligt i dag? Er det også i dag sådan, at vi får gevinst af denne særlige position som et land med kolonifortid? Fortiden er altid vigtig, og det er den, fordi den kan fortælle os noget om, hvordan vi skal agere i fremtiden. Og det er interessant, hvilke debatter mindesmærkerne kommer til at facilitere,” siger hun.

Den syv meter høje ”I am Queen Mary” er skabt ved hjælp af 3D-teknologi og er en hybrid af kunstnerne Jeannette Ehlers’ og La Vaughn Belles kroppe. Selve figuren forestiller en siddende kvinde iklædt det samme tøj, som de slavegjorte mennesker havde på i marken, når de høstede sukkerrør. Statuen er fremstillet i polystyren, der er en meget hård form for flamingo, og placeret på en sokkel af koraller, hentet hjem fra De Amerikanske Jomfruøer. Figuren er malet, så den ligner en bronzefigur.

Historisk set er oprørslederen Queen Mary en figur, man ikke ved ret meget om, men som ikke desto mindre er en vigtig symbolsk figur i Vestindien, siger Gunvor Simonsen.

”Vi ved ikke ret meget om hende, blandt andet fordi det grundlag, hun blev dømt på, var meget løst. Så der er ikke ret meget kildemateriale, der indikerer, hvilken rolle hun har haft. Derfor er det også rigtig fint, at skulpturen af hende bliver mytisk, en sammensmeltning af kunstnernes kroppe, fordi man tematiserer det behov for myter, som alle samfund har,” siger hun.

”Et mindesmærke behøver ikke være en en-til-en-refleksion, netop fordi det peger fremad. Hun er et vigtigt symbol for den modstand, som efterkommere af afrikanere engagerede sig i og vigtig i Caribien i dag.”

Sporene efter den mytiske kvinde findes bestemt på den anden side af Atlanten: På St. Croix hedder hovedvejen Queen Mary Highway, og hvert år er der teaterforestillinger i Frederikssted på St. Croix, der cirkler om Queen Marys person. Og spørger man en hvilken som helst person på gaden, vil vedkommende vide, hvem Queen Mary var, siger den ene af kunstnerne bag skulpturen, La Vaughn Belle.

”Hun er sandsynligvis den mest berømte historiske person, vi overhovedet har. Hun er en del af undervisningen i skolerne, og børn synger sange om hende. Hun er symbol på styrke og modstandskamp,” siger La Vaughn Belle.

I afrikansk-caribisk tradition er en dronning ikke noget, man fødes som, forklarer hun.

”Det er en titel, man får på grund af sin evne til lederskab og til at skabe respekt om sig selv. Og noget af det, vi fik kritik for, da vi præsenterede skulpturen på Jomfruøerne var, at vi havde placeret hende på noget, der ligner en en trone. Men for os taler hun ind i begge traditioner: Hun ser ud som en europæisk dronning, men hun udfordrer det også.”

I dag er det gamle pakhus på Toldbodgade fuldt af hvide statuer i gips, det er nemlig Den Kongelige Afstøbningssamling, der i øjeblikket bruger lokalerne. Stående ved siden af David-figuren er det også meningen, Queen Mary skal udfordre den fortælling om en hvid mandsfigur som den dominerende gennem verdenshistorien, påpeger Jeannette Ehlers.

”Men de har også noget tilfælles, idet at de begge sloges mod en stærkere magt,” siger hun.

Der var ikke nogen, der inviterede de to kunstnere til at lave dette kunstværk, siger Jeannette Ehlers. De har selv har taget initiativ til projektet og søgt om tilladelse til at stille deres dronning op i Toldbodgade.

”I Den Kongelige Afstøbningssamling er der over 2000 figurer og ikke en eneste sort kvinde, og hvis man bevæger sig rundt i København, er der kun statuer af hvide mænd. Vi har gerne villet gøre krav på en plads i det offentlige rum,” siger hun.

La Vaughn Belle udstillede i Danmark sidste år i forbindelse med 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer, men fandt, at debatten om kolonifortiden gik lidt trægt. Den håber hun ændrer sig nu.

”Jeg var så glad for at få lov at udstille her, men jeg syntes ikke rigtigt, man trængte igennem til den kollektive bevidsthed. Det blev ligesom i en boble i kunstverdenen. Men nu er hundredåret forbi, og jeg føler, vi med ’I am Queen Mary’ kan få hul igennem og rykke ved noget, permanent,” siger hun.

Hvorvidt dette nye mindesmærke rent faktisk bliver stående, er det ikke til at sige noget om. Pakhuset, hun står foran, ejes af Kulturministeriet, og det er uvist, hvad der skal ske med bygningen i fremtiden. Men ”I am Queen Mary” er lavet, så hun kan holde til havnemiljøets vind og vejr mindst lige så længe som en bronzefigur, siger kunstnerne.

”Jeg tænker, at selv hvis vi skal flytte hende, så er det fint. Så genstarter samtalen et nyt sted, og så begynder hun at tale ind i den migrantsituation, verden også står i idag,” siger Jeannette Ehlers.