Eventyr er det stof, som drømme er gjort af. Et eventyr som ”Askepot” var oprindelig mundtligt overleveret – den første kendte skriftlige udgave af fortællingen kom på fransk tilbage i 1558 – men for mange er brødrene Grimms udgave fra 1812 den mest kendte.
Hvor først de mundtligt overleverede fortællinger og siden de nedskrevne i sig selv kunne skabe billeder inde i særligt børns hoveder, så blev billedet af Askepot meget mere konkret, da Disney udgav tegnefilmen ”Askepot” i 1950. Der udfoldede Walt Disney for alvor den vision, som han havde beskrevet tilbage i 1935 – to år før første tegnefilm fra The Walt Disney Company, ”Snehvide og de syv dværge”, ramte biograferne.
”Vi skal på lærredet vise ting, som publikum allerede har forestillet sig. Vi skal bringe de fantasier og forestillinger til live. Men vi skal også tilpasse dem til, hvordan vi tænker i dag,” skrev Walt Disney i et memo til en animationskunstner.
Citatet findes i den nye bog ”Love Lives: From Cinderella to Frozen” (Kærlighedsliv: Fra Askepot til Frost), som er skrevet af Carol Dyhouse, der er professor emeritus i socialhistorie fra University of Sussex, og som har skrevet flere bøger om feminisme.
Hun bruger Walt Disneycitatet til at vise, at også tegnefilm handler om at skabe drømme – og hun fokuserer på tiden fra filmen ”Askepot” i 1950 og op til nogle af de seneste animationsfilm.
Som titlen ”Kærlighedsliv” indikerer, så er Carol Dyhouses fokus på, hvordan kvinder bliver repræsenteret – og hvad det er for værdier, de stræber efter.
Den anden film i titlen er ”Frost”, som er spundet over H.C. Andersens ”Snedronningen”. Selvom de to film begge stammer fra klassiske eventyr, så har de også været igennem en udvikling, og ”Frost” er langt fra det kvindesyn, som var i den første ”Askepot”, og som Disney siden har begået nye versioner af.
”Disse fortællinger er ikke fossiler fanget i et stykke rav. Deres motiver og meninger ændrer sig som et modsvar til de samfund, der genfortæller dem,” skriver Carol Dyhouse.
Hun bruger Disneys mange prinsesser som en rammefortælling til en akademisk analyse af, hvordan medier, reklamer, film, litteratur og tv gennem generationer har været med til at forme pigers drømme om at blive prinsesser gennem mødet med prinsen på den hvide hest. Og selv hvis det ikke var en prins, så var det drømmen om at blive hjemmegående husmor med en solid ægtemand.
”Unge piger, der voksede op i efterkrigstiden, kunne ikke slippe for ’Askepot’-historien, som oversvømmede populærkulturen og var den dominerende romantiske fortælling i sin samtid,” skriver Carol Dyhouse, der blandt andet har fundet reklamer fra benzinselskabet Shell, hvor en smart ung kvinde kommer i sin græskarkaret for at få fyldt tanken.
Men den fortælling holdt længe, hvilket vi også har set med bryllupper i eksempelvis det danske og britiske kongehus.
”Det kongelige bryllup mellem prins Charles og den unge lady Diana Spencer i 1981 var som det perfekte eventyr, hvor kvinder over det meste af kloden sad klistret til skærmen. Men det var et ægteskab, der ikke holdt – ikke mindst fordi prinsen var forelsket, ikke i sin brud, men i en ældre og langt mere sofistikeret og gift kvinde,” som det hedder i bogen.
1981 var også året, hvor den amerikanske forfatter Colette Dowling udgav den storsælgende bog ”The Cinderella Complex: Women’s Hidden Fear of Independence”, som udkom i 1982 på dansk under titlen ”Askepotkomplekset: Kvinders skjulte frygt for selvstændighed”.
”Som Askepot, så venter også nutidens kvinder på, at der kommer noget udefra, som kan forandre deres liv,” konkluderer Colette Dowling om den passive venten på prinsen.
For Disney var det også en god forretning. For 20 år siden begyndte Disney for alvor at sætte fokus på prinsesserne ved at lancere produkter med de mange forskellige prinsesser på alt fra skoletasker, læbepomade, hårbånd til engangsservice til børnefester. Hvor Disney i 2001 årligt tjente 300 millioner dollars, svarende til 1,8 milliarder kroner, så var indtjeningen blot fem år senere vokset til 3,8 milliarder dollars, svarende til 23,5 milliarder kroner – og med et udvalg på 25.000 produkter, der alle var inspireret af Disney-prinsesser.
Drømmen leveret af Disney er ikke forbeholdt små piger. Kvinder kan også udleve drømmen og blive gift i Disneys forlystelsesparker i Californien, Florida, Kina og Frankrig samt på de krydstogtsskibe, som Disney også ejer. Og her vil bryllupstemaet være centreret om brudens yndlingsprinsesse.
Selvom kernen i historien er den samme, så har pigekulturen ikke været statisk.
”Askepot har selv fremtrådt i mere moderne former, som i den mere etnisk inkluderende og feministiske tv-udgave af Rodgers og Hammersteins musical, som Disney producerede i 1997,” fremhæver Carol Dyhouse.
Her spillede den unge afroamerikanske popstjerne Brandy Askepot, mens superstjernen Whitney Houston havde rollen som Fe-Gudmor.
Men når det kommer til tegnefilmene, så bød 1998 på den helt store etniske nyskabelse i form af ”Mulan”, som var en kinesisk modig kvindelig kriger, der også var klædt i drengetøj, og som gjorde oprør mod de kejserlige gifteplaner. Men filmen ender med, at hun falder for Shang, der er søn af en general.
Anderledes er det i filmen ”Modig” fra 2012, som Disney producerede i samarbejde med Pixar. Her har drengepigen Merida hovedrollen, og hun gør også oprør mod de planer, der er for hendes giftermål. Filmen bryder til sidst helt med konventionen og slutter med, at hun som en anden Lucky Luke ridder alene ud i horisonten.
I 2010 kom filmen ”To på flugt” med den langhårede Rapunzel i hovedrollen. Og her udtrykte ligestillingen sig ved, at det er Rapunzel, der frier til den mandlige hovedperson Flynn.
I 2016 introducerede Disney så den polynesiske prinsesse Vaiana i animationsfilmen af samme navn. Hun var en rendyrket actionhelt, hvor der ikke var en prins til at forstyrre hendes kamp for at redde øsamfundet fra en forbandelse.
Romantikken fylder heller ikke meget i den største kommercielle Disney-succes for en animeret film, ”Frost”, fra 2013 med søstrene Elsa og Anna i hovedrollerne, og som blev fulgt op med ”Frost II” i 2019.
”Mange har forklaret dens appel med, at filmen fejrede ’girl power’ og søsterkærlighed. ’Frost’ brød med et rent snit konventionerne om en kærlighedshistorie. Elsa er ikke en renskuret prinsesse. Hun har sine egne problemer, samtidig med at hun er vildt smuk, hun kan surmule, hun kæmper med sine egne magiske evner. Hun vil det bedste, men forårsager også skade. Historien vender stereotyper på hovedet. Prinsen ser godt ud, men er et egoistisk kryb,” skriver Carol Dyhouse om den mest aktuelle af prinsesserne i Disneys tegneserieunivers, som i generationer har repræsenteret drømmen om den perfekte kærlighed.