Der var engang, hvor en radio var en stor kasse, som skulle skrues på, før der kom lyd ud af højttalerne. Lige sådan var der engang, hvor det at tage et billede krævede et tungt kamera og var noget, der kun hørte særlige lejligheder til. Det var også dengang, hvor telefonen havde en fast plads på et møbel i hjemmet og en ledning, der førte ind i væggen.
Sådan er det ikke længere. I dag er ledningen revet ud, og telefonen blevet en smartphone, som nemt kan gøre det ud for de gamle elektroniske apparater. Med bare et enkelt klik er der adgang til kamera, radio, musikafspiller, lommeregner, vækkeur, skrivemaskine eller fjernsyn. De gamle apparater er derfor rykket ud af hjemmene og ind på museerne.
Det gælder blandt andet for Den Gamle By i Aarhus. De første tre weekender af september byder museet indenfor til en udstilling og foredragsrække med navnet ”Fra apparater til apps”, som rummer et nostalgisk gensyn med apparater fra de sidste 100 år. Det er apparater, som for mange er genkendelige, men som er blevet fjernet fra vores hjem, uden at vi rigtig har opdaget det, siger museumsinspektør Lisbeth Skjernov:
”1970’erne og 1980’erne er perioder, der ikke ligger så langt tilbage. Alle kan huske det, og alle kan huske den teknologi, som man havde i hjemmene dengang. Når man kigger på de virkelig store forskelle mellem dengang og i dag, er det udviklingen af teknologien og herunder fraværet af apparaterne i hjemmene, som vi nu har gemt i en lille firkant i lommen i stedet. Den udvikling er gået så stærkt, at folk ikke har nået at blive opmærksomme på, hvor meget der er forsvundet fra vores liv, og derfor er det relevant at sætte fokus på de gamle apparater,” siger museumsinspektøren.
Før i tiden har vores hjem på mange måder været centreret omkring apparater som fjernsynet eller radioen.
”Man har bygget møbler, der har passet til de apparater, man havde behov for. I reolsystemerne var der høje rum, der var lavet med plads til højttalerne, og flade med plads til radioen. De kan nu findes i genbrugsbutikkerne, for de er lavet efter noget, som ingen har brug for længere,” siger museumsinspektøren.
Men apparaterne vidner også om en større samfundsudvikling, der har fundet sted i løbet af det sidste århundrede. Industrier og brancher har siden kølvandet på industrialiseringen bygget sig op omkring fabrikationen og formidlingen af apparater – først pladespillere og telefoner og senere også radio og fjernsyn. Derfor har apparaternes forsvinden fra de danske hjem også haft større samfundskonsekvenser end blot udskiftningen af et reolsystem i stuen.
”I dag uddanner man ikke radiomekanikere længere, da det er billigere at købe nyt. Tilsvarende har Jydsk Telefon og Tele Danmark fyret tonsvis af folk. Udviklingen er også gået ud over musikbranchen, For ti år siden købte man fysiske musikmedier, men det gør man ikke længere. Når man begynder at tænke over det, er det faktisk i hele samfundet, at man kan se de forandringer, som apparaternes forsvinden og smartphonens komme har medført,” siger Lisbeth Skjernov.
En af dem, der har fulgt forandringerne på tætteste hold, er den i dag 85-årige Helmer Thorsen, der er frivillig i Den Gamle By i Aarhus’ radiolaug.
I 1949 mødte en noget yngre Helmer Thorsen op i en radioforretning i Aarhus midtby, hvor han netop havde fået læreplads. Radiobranchen, der de foregående år havde ligget i krigens skygge, var til held for Helmer Thorsen og radioforhandlerne så småt begyndt at blomstre op igen – snart også hjulpet på vej af fjernsynets gennembrud. På den måde var det en storhedstid, som Helmer Thorsen, der senere fik sine egne fem radio- og tv-forretninger i Aarhus, var vidne til. Han var der, når familier højtideligt mødte op i forretningen for at investere i et farvefjernsyn – på afbetaling ganske vist – ligesom han var der ved opsætningen i deres hjem. Han var også med, da videomaskinen for alvor kom frem i årene omkring 1980, og oplevede under instruktionen i brugen, hvordan det for mange var nærmest ubegribeligt, at den kunne sættes til at optage tv-programmer, så de kunne ses tidsforskudt – noget der i dag er ganske givet.
”Dengang var vi eksperter. Når en kunde kom ned og købte et fjernsyn, så var det noget mere uhåndterligt, end et fjernsyn er i dag, så der kørte en bil med en mand eller to ud og stillede fjernsynet op i stuen, tilsluttede det og gav kunden instruktion i, hvordan det skulle bruges. Hvis kunden ikke forstod det første gang, kørte man ud og gjorde det igen,” fortæller Helmer Thorsen.
Men Helmer Thorsen, der blev i branchen frem til 2001, så også, hvordan det hele vendte igen. Apparaterne blev ikke længere repareret, når de gik i stykker, men i stedet blev der købt nye apparater, og de behøvedes ikke at blive købt i specialforretninger, men kunne også købes til billige priser i supermarkederne. Der var ikke længere brug for eksperter, og omkring årtusindskiftet blev specialforretningerne i hele landet næsten udryddet som konsekvens af den teknologiske og kommercielle udvikling. 10 år senere så Helmer Thorsen så, hvordan den mobiltelefon, han havde solgt i sine forretninger de sidste år af deres levetid, nu var blevet en smartphone og dermed ikke bare erstattede den telefon, der hidtil havde siddet fast i væggen, men overtog funktioner fra flere af de apparater, der var blevet solgt i specialforretningerne.
”Den teknologiske udvikling fra radioen op til i dag har gjort, at alle de funktioner, som tidligere var i en radio og i et tv, i dag ligger i en mobiltelefon i form af apps, sådan at publikum måske bare har brug for en ekstra skærm og en højtaler. Det har gjort, at behovet for en specialforretning mere eller mindre er forsvundet, for hvis man har købt en moderne mobiltelefon har man i princippet det hele. Samtidig er der sket den udvikling, at alle unge mennesker, helt fra starter i skole, er i stand til at betjene en mobiltelefon som det mest naturlige, og det behov for assistance til apparaterne, som der var engang, er derfor mere eller mindre forsvundet. Et gammelt menneske som mig kan gå hen og købe et kompliceret apparat, og så kan mit barnebarn ordne alt med indstillinger og lære mig at betjene apparatet,” siger Helmer Thorsen.
For museumsinspektør Lisbeth Skjernov leder de gamle apparater i Den Gamle By og gensynet med dem dog ikke kun tankerne tilbage i tiden, men peger også frem i tiden.
”Dels er der en erindringsoplevelse i, at man kommer i tanke om, at man havde sådan et apparat derhjemme, og så kommer man i tanke om alle mulige oplevelser, man havde som barn. Jeg tror også, det skaber mere refleksion på et samfundsmæssigt plan omkring, hvor hurtigt udviklingen egentlig går i vore dage. Man tænker ikke over det til daglig, men når man ser, hvad der er sket af udvikling på meget få år, inden for en menneskealder, sætter det tingene i relief og giver folk en større bevidsthed om den historiske udvikling, som vi er en del af. På samme måde ved vi, at der kommer et tidspunkt, hvor folk kigger på en smartphone, som vi i dag kigger på en spolebåndoptager – det er jo sjovt at tænke på,” siger Lisbeth Skjernov.
Ifølge videnskabshistoriker og lektor ved Aarhus Universitet Kristian Hvidtfelt Nielsen er der ikke tvivl om, at smartphonen, fordi den er blevet allemandseje og har overtaget mange funktioner fra andre apparater, har sat sine spor på samfundet og ændret mange menneskers hverdag. Men i et historisk perspektiv har smartphonen ikke haft meget større betydning, end mange andre nye teknologier har haft, og frygten og fascinationen af smartphonen er den samme, som den gennem historien har været for mange nye opfindelser. Desuden er den ikke nødvendigvis ensbetydende med et endegyldigt farvel til de apparater, den har overtaget funktioner fra, siger lektoren.
”Nye teknologier erstatter meget sjældent gamle teknologier. Vi tænker, at nu har vi fået en smartphone, og så er det gamle dankort, de gamle telefoner og radioen snart helt væk. Men når man ser på teknologiens historie, er det ikke det, der sker. Mange af de gamle teknologier eksisterer på side med de nye teknologier, og der opstår nichedyrkelser, hvilket er helt typisk for teknologiens historie. Selvom der kommer nye ting, vil de teknologier, der har værdi for folk, blive ved med at være der, og det gælder også de gamle apparater. Samtidig har ting, der er retro, fået deres eget modeliv,” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Et eksempel på den tendens er pladespilleren, der, efter at være blevet afløst af både cd-afspiller, computer og smartphone, har fået lov til at komme tilbage i flere hjem.
