Prøv avisen

Sådan bør du holde jul ifølge Emma Gad

Emma Gads fulde navn var Emmarenze Henriette Margrethe Gad. – Foto: ritzau

Også i julen er der brug for takt og tone. Heldigvis forfattede Emma Gad for 100 år siden en række råd til god opførsel i juletiden, der stadig kan bruges i dag, når der skal styr på familiesammenkomster, julekort og gaver til både store og små

”Julen er en ting, som folk i de 11 måneder af året ikke skænker en tanke eller højst er enige om, er en meget besværlig ting, men som den 12. rejser sig som en kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om.”

Sådan beskriver Emma Gad julen i sin ”Takt og tone – hvordan vi omgås” fra 1918, der netop er blevet genudgivet af Gyldendal. Selvom det er næsten 100 år siden, at ordene blev forfattet, er de på mange måder også sigende for julen i dag, mener Gitte Hornshøj, som har skrevet bogen ”Respekt – Takt og tone og kunsten at omgås andre mennesker”, og som holder foredrag om god opførsel med udgangspunkt i Emma Gad.

”Alt det, hun skriver om julen, kan sagtens stadig holde vand. Hun rammer mange af de problematikker, som vi også har i dag,” siger Gitte Hornshøj.

En af de problematikker er gaverne, som Emma Gad da også har dedikeret et særligt afsnit til i sin berømte etikettebog. Hun beskriver julegaverne som en af julens uheldige egenskaber, men slår alligevel fast, at ethvert forsøg på at afskaffe julegaveudvekslingen ”vil falde frugtesløst ud, særlig, fordi børnene har bemægtiget sig den”.

Hvad bør man så gøre, spørger du måske. Her er der heldigvis fyldige svar at finde i etikettebogen, og hvad angår børnenes julegaver, er rådet enkelt:

”Giv ikke Deres børn kostbare julegaver. Barnefantasien har den lykkelige evne at gøre det tarveligste legetøj illuderende, og luksus bidrager kun til, at julen, modsat af hvad den skulle, gør børnene fordringsfulde og mindre elskværdige,” skriver Emma Gad.

Men det råd har danskerne vist helt glemt – i hvert fald ville mange have godt af at genlæse det, mener Gitte Hornshøj. For i dagens Danmark bruges der mange penge på julegaver. I 2016 blev der med dankort handlet for 30,5 milliarder i løbet af de 23 første decemberdage, mens dankort-brugerne til sammenligning handlede for omkring én milliard kroner i årets 11 første måneder, viser tal fra Nets.

Og hvis Emma Gad kunne se, hvordan der i dag bruges tusindvis af kroner på julegaver til børn, ville hun ikke kunne holde sig fra at komme med en kommentar, mener Gitte Hornshøj.

”Hvis man genoplivede Emma Gad, så tror jeg faktisk hun ville give os en ærlig, men kærlig opsang,” siger Gitte Hornshøj.

Men selvfølgelig skal de kære små have gaver i juletiden, kosteligt eller ej – også ifølge Emma Gad. Og heldigvis er det ofte nemt at finde på en gave at give til de mindste borgere, takket være grundigt udfyldte ønskesedler. Gaveudvekslingen mellem voksne kan derimod volde større problemer. Men også her er der hjælp at hente hos vores alle sammens Emma Gad: ”De bør ikke give den, hvis smag og vaner De ikke nøje kender, en genstand af speciel art eller af stort omfang. En uhyre majolikavase, man ikke har plads til, er slem at få til huse, hvorimod et silkesjal eller et par handsker, der lægges i en skuffe, aldrig kan genere. Hvis man har ondt ved at finde på gaver til sine kære, er man som oftest på den sikre side, når man holder sig til det, der kan spises, drikkes eller ryges. En høne, en æske konfekt eller en flaske likør kan virke beskedent, men aldrig uvelkomment,” skriver Emma Gad, der også opfordrer til, at man blandt voksne skruer ned for gaveræset og i stedet giver små og spøgefulde gaver.

Og lige så svært det kan være at finde på en julegave, der falder i god jord, lige så svært kan det være at modtage en, der gør det modsatte. I sådan et skrækscenarie foreskriver etiketten at finde en passende grimasse – eller snarere at holde en upassende tilbage:

”Når De får noget, De finder forfærdeligt, brug da hele Deres åndsnærværelse for ikke at røbe det, selv med den mindste trækning. Glem ikke, at giveren synes om det,” skriver Emma Gad.

Fristes man til at give gaven videre, lyder en advarsel:

”Hvem kan i juleundersøgelsen af skabe og skuffer huske, af hvem man har fået en tegnebog eller krukke i fjor. Men giveren kan så glimrende huske det, og en drilsk skæbne vil undertiden lade det blive ham eller hende, man lyksaliggør med tingen, og det er ikke enhver, der kan tage det spøgefuldt,” står der i juleafsnittet i ”Takt og tone”.

Hvis man så skulle tro, at det ifølge Emma Gad var et brud på pli at lade en gave gå videre, tager man fejl:

”At lade gaver, man ikke bryder sig om, gå videre, er behageligt og besparende,” lyder det i teksten, der derfor konkluderer, at man skal udstyre de gamle julegaver, der bliver lagt til side til næste års brug, med en lille oplysende seddel, så der er styr på, hvem gaven oprindeligt var fra og altså ikke må gives til.

Emma Gad havde nemlig et skarpt blik for kroner og øre. Hun advarede allerede i 1918 mod at bruge for mange penge på juleaften.

”Glem ikke ved juleudgifterne, at der efter juleaften er endnu fuldt en uge tilbage af den endeløse december. Hvis De i deres hjertes godhed lader Dem friste til at støvsuge Deres pengeskuffe ca. den 23., bliver det vanskeligt for Dem ved de sidste juletræer at synge ’Glade jul, dejlige jul’ med den rette overbevisning,” lyder det.

Også i forbindelse med udvekslingen af julekort, som Emma Gad har flere gode råd til, fokuserer hun på prisaspektet.

”Hvis man har fået julekort fra venner, hvem man ikke har gjort gengæld, sender man et nyt nytårskort. Sæt ikke stor bekostning på jule- og nytårskort. Den er ret spildt. Det er jo ikke litografens opfindsomhed, man sætter pris på, men deres personlige indsats, det lille ord, der kom fra hjertet og derfor går til hjertet. Det kan De lige så godt skrive på et blankt, hvidt kort,” står der skrevet i ”Takt og tone”.

Emma Gads mange formaninger mod julen og forbruget i julemåneden har dog ikke handlet om, at hun ikke brød sig om julen. Hendes fokus var blot på nærværet, og det behøver ikke koste mange penge.

”Hun var ikke en stramtandet ældre dame med altid løftede pegefingre, som det kan blive fremstillet. Faktisk havde hun nogle fantastisk gode betragtninger af samfundet.”

”Takt og tone” handler netop om at sikre, at vi som mennesker opfører os ordentligt over for hinanden – også i juletiden,” siger Gitte Hornshøj.

”Hun gjorde det for, at vi kunne have det rart sammen, for at fjerne det grimme samvær og fremelske det smukke,” siger hun.

I ”Takt og tone” er det tydeligt at læse, at nærvær og familietid for Emma Gad hænger sammen, og hun opfattede julen som ”helliget familiesammenkomster”. Derfor er det ifølge hendes etikettebog heller ikke på sin plads, når ”de unge” vil forlade pakkelegen i familiens skød for at komme af sted ”til juleugens dansefester”:

”Det virker ikke altid helt elskværdigt, idet julesammenkomsterne har deres virkelige berettigelse som et samlingsmærke for familien. Til anden adspredelse er året langt nok,” står der skrevet.

Den ungdomstradition ser det dog ikke ud til at være lykkedes Emma Gad at få gjort til skamme, for også i dag er der mange steder i landet tradition for, at unge mødes til julefester i julens helligdage. Mens der er mange af Emma Gads råd til takt og tone i julen, der lader til at være lige så gyldige i dag som på forfatterens egen tid, er der også en række nye emner, etiketteforfatteren ville have givet plads i bogen, hvis den var skrevet i 2017 frem for 1918, mener Gitte Hornshøj. Her kan nævnes kapitler som ”brug af mobiltelefoner under juleaften” eller ”den gode skilsmissejul”.

”Omkring mobiltelefoner ville hun med udråbstegn skrive: ’sluk, sluk sluk juleaften’, fordi det vigtigste, vi i dag kan give hinanden, er vores tid. Den flotteste måde at sige, jeg har glædet mig til at være sammen med dig, og jeg har glædet mig til denne aften, er at slukke mobilen. Det, tror jeg, Emma Gad ville mene,” siger Gitte Hornshøj.