Skidt for avlekraften og godt for moralen: Synet på tobak er altid gået op og ned

Helt officielt er det både ulækkert, usundt og uetisk at tænde en cigaret. Sådan har det ikke altid været, men der har altid været diskussion om røgens glæder og sorger. Selv Ludvig Holberg havde en holdning til tobak

– Foto: Ritzau Scanpix.
– Foto: Ritzau Scanpix.

Da historikeren Ole Hyldtoft var omkring 15 år, røg han sin allerførste cigaret. Det var nabokonen, der stak ham den i bytte for selskab, da de sad og talte sammen ved hendes køkkenbord en helt almindelig hverdag efter skoletid.

”Jeg husker tydeligt, at det var en pakke blå North State fra Brugsen,” siger han.

Dengang, sidst i 1950’erne, var det kutyme, at der gik et sølvfad med rygesager rundt under ethvert middagsselskab og ved enhver fest. Man røg ikke efter forretten, det blev betragtet som uhøfligt, fortæller Ole Hyldtoft. Men efter stegen kom fadet med cigaretter og cerutter flyvende første gang. Og så blev det ellers løbende tømt og fyldt op, mens der langsomt lagde sig en tyk dyne af røg omkring alle i rummet.

Der var røg overalt: Man røg i bilen, også uden at vinduerne var rullet ned. Man røg i bussen og i toget. På arbejdspladsen. Læreren røg i klasseværelset. Man røg på toilettet, ja, selv i venteværelset hos lægen blev der røget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der var masser af læger, der selv røg dengang,” siger Ole Hyldtoft.

I 2021 er den slags næsten utænkeligt. Vi har vænnet os til røgfriheden i offentlige, indendørs rum og rynker på næsen af den foran os i supermarkedskøen, der efter alt at dømme har et gammelt skod i brystlommen, eller den stribe af røglugt, der siver ind i stuen gennem et åbent vindue mod gaden. Hvem er det, der ryger?

Ja, det er 20 procent af danskerne, fastslog rapporten ”Danskernes rygevaner 2019”, som Sundhedsstyrelsen udgav sidste år. Det lyder måske af mange, men det er den laveste andel af befolkningen nogensinde, og samtidig stiger andelen af rygere, der ønsker at holde op. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det cirka 70 procent af dem, der ryger dagligt, der har lyst til at stoppe.

Januar er den helt klassiske måned at gøre det i, og rygestoppet topper listen over danskernes nytårsforsætter år efter år. Der udkæmpes således drabelige indre slag i mange danskeres sind netop i disse uger: ”Skal, skal ikke?”.

”Skal ikke” er det åbenlyse svar. I 1950’erne fandt forskere første gang en sammenhæng mellem rygning og lungekræft. Og siden da er der fundet massive beviser for rygning som årsag til en lang række andre lidelser, heriblandt blodpropper, åreforkalkning, impotens, blindhed og kræft i mund og svælg.

Rygning er ifølge Sundhedsstyrelsen den største forebyggelige sundhedsfaktor i Danmark. At der er kroner og øre i det for samfundet, afspejles også i prisen på en pakke cigaretter, der sidste år steg fra 45 til 55 kroner i gennemsnit. 2020 var også året, hvor der blev indført forbud mod de såkaldte ”clickcigaretter”, cigaretter med indbygget mentolkapsel til at tage den for urutinerede rygere grimme tobakssmag.

Rygning har ikke altid været så upopulært, som det er i dag. Men der har altid været delte meninger i offentligheden om røgen, fortæller Ole Hyldtoft, der er dr. phil. og lektor emeritus i historie ved Københavns Universitet og forfatter til trebindsværket ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede”.

I dag tales der om røgfri arbejdspladser. Den betegnelse passede ikke på Statens Hushold­ningsråd, den ­første statslige forbrugerorganisation i verden, der blev oprettet i 1935. Her testede man også kvaliteten af cigaretter (øverst). Det kunne være nok så nyttigt, for der blev storrøget ude i de små hjem. På det nederste billede ses skuespillerne Ingolf David og Birgitte Feder­spiel samt instruktøren Søren Melson og en fjerde person, der er indhyllet i tobakståger.
I dag tales der om røgfri arbejdspladser. Den betegnelse passede ikke på Statens Hushold­ningsråd, den ­første statslige forbrugerorganisation i verden, der blev oprettet i 1935. Her testede man også kvaliteten af cigaretter (øverst). Det kunne være nok så nyttigt, for der blev storrøget ude i de små hjem. På det nederste billede ses skuespillerne Ingolf David og Birgitte Feder­spiel samt instruktøren Søren Melson og en fjerde person, der er indhyllet i tobakståger. Foto: Ritzau Scanpix

”Synet på rygning er gået op og ned igennem tiden, det er altid blevet diskuteret,” siger Ole Hyldtoft.

Går man så langt tilbage som til 1700-tallet, kom snus og skråtobak på mode, mens tobak til at ryge kun var for meget fine folk, forklarer han. Det bemærkede også Ludvig Holberg, der i én af sine epistler, en slags essays om stort og småt, med titlen ”For og imod te, kaffe og tobak” fra 1748, diskuterer med sig selv, hvad denne ”tabac” eller ”nicotianske urt” er godt, og skidt, for. Han bemærkede, at tobak ikke alene blev røget og snuset op i næsen, men puttet i munden og tygget: ”Især af norske bønder, som udi dets tyggen finde en himmel-smag,” lød det.

Holberg afholdt sig fra at dømme tobaksbrugerne, men må nok siges at have været skeptisk – især over for rygerne.

”Om dets brug haver den gode virkning, som nogle foregive, kan jeg ikke sige. Det alene må man tilstå, at udi røgen er ingen naturlig angenemhed (behagelighed, red.), idet at stuer derved skidnes og klæder fordærves, ikke at tale om, at mange ulykker og ildebrande er forårsagede af tabacs-piber.”

Hvorfor, bemærkede Holberg videre, fogeder og gårdejere på tidspunktet indførte regler om, at ingen måtte ”smøge tabac”, selvom det sjældent blev efterlevet, fordi ”begærlighed dertil haver hos de fleste taget sådan overhånd, at hverken straf eller trusler kan holde dem derfra”. Fra Holland, skrev han videre, blæste rygterne på det tidspunkt om det, man i dag ville kalde decideret kæderygning:

”Thi man hører så snart ikke, at én blæser sin pibe ren, førend fyrtøjet slås derpå igen”.

Til slut i epistlen kom Holberg med den indrømmelse selv at have ”gjort exces” i brugen af snus, ”som jeg dog i nogen tid haver søgt at moderere”.

Snusmoden blæste over igen i 1800-tallet, forklarer Ole Hyldtoft (der dog har bemærket, at den er vendt stærkt tilbage blandt ungdommen de senere år ”efter svensk mønster”, som han siger, med placering mellem læbe og tandkød).

”I 1820’erne var det kun ældre damer på landet, der snusede,” siger han.

”Man kan læse om fattiggårde i Sønderjylland, hvor alkohol blev forbudt, men hvor man alligevel så sig nødsaget til at gøre snus lovligt. Kunne de gamle koner ikke få deres snus, gik de helt grassat.”

Så holdt kvinderne ellers op med at bruge tobak i lang tid, siger Ole Hyldtoft, frem til 1880’erne, hvor cigaretten blev opfundet.

”Cigarer var noget, der blev anset for at være til mænd. Cigaretten er jo en lettere ting, og på det tidspunkt blev det anset for at være elegant at ryge galøjsere på et langt skaft. I slutningen af 1800-tallet var det meget specielt, hvis kvinder røg cigar, men så kom der sådan noget som cigarillos og cerutter, som er en slags mini-cigarer lavet decideret til at passe en kvindehånd.”

Sidst i 1800-tallet op mod århundredskiftet begyndte rygning at være noget distingveret, som vandt udbredelse blandt borgerskabet.

Fordi det stadig kostede penge at ryge, markerede det en vis status, forklarer Ole Hyldtoft.

”Laverestillede, som sømænd, skråede, mens der blev røget havanesere i toppen af samfundet. Man kan eksempelvis se billeder fra sidst i 1800-tallet af kirurger, der står klar til at operere med en cigar i munden.”

Man var dog også på det tidspunkt bekendt med tobakkens mange skadelige virkninger. I en sundhedsfaglig lærebog fra 1889 ”Om tobaksrygning og nikotinforgiftning. En læges anvisning til forebyggelse af skadelige følger af tobaksnydelsen” af den tyske læge Dr. Erik Keybel, gives en række (uvidenskabelige) eksempler på sammenhængen mellem impotens og rygning:

”Et af de mærkeligste og tydeligste tegn på den af tobak fremkaldte svaghed i nervesystemet er den indflydelse, den udøver på kønsfunktionerne,” lyder det i bogen.

Der berettes om en ansat på en tobaksfabrik, der genvandt sin ”avlekraft”, straks han holdt op med sit arbejde. Og om to andre tilfælde, hvor unge mennesker ud over impotens (”kønsdriften er hos begge helt og aldeles udslukket”), var blevet ramt af sideeffekter som: ”et stupidt udtryk i ansigtet”, ”forfølgelsesvanvid” og ”slæbende gang”. Begge blev, ifølge lægen, helbredt for det hele ved afholdenhed fra tobakken.

At cigaretter har skidt indvirkning på nervesystemet, har dog ikke været en given sandhed, og især i krigstid har tobak været set som noget, der kunne styrke moralen. Under Første Verdenskrig var cigaretter en fast del af de feltrationer, der blev sendt ud til soldaterne i skyttegravene, og tobakken blev her set som et gavnligt middel til at dulme nerverne. Det gjaldt i øvrigt også under Anden Verdenskrig.

1950’erne og 1960’erne må siges at være rygningens storhedstid, forklarer Ole Hyldtoft. Her røg omkring 60 procent af danskerne. Hvis man i dag ser film, produceret i de årtier, pulses der da også godt igennem på lærredet – og der er især ét tidspunkt, hvor cigaretten træder ind som det, der får det hele i ro.

”Når man har haft elskov, SÅ skal der ryges cigaretter!”, siger Ole Hyldtoft.

Også i nutidens populærkulturelle fremstillinger af 1960’erne, for eksempel i tv-serien ”Mad Men” (2007-2015) om et reklamebureau på Manhattan i New York og reklamemanden Don Draper, ryges der cigaretter alle tænkelige steder på alle tænkelige tidspunkter af døgnet. Seriens allerførste afsnit handler da også netop om synet på rygning i datiden. Her får Don Draper til opgave at finde på et godt slogan for tobaksproducenten Lucky Strike, der bøvler med, at cigaretter i stigende grad opfattes som giftige blandt forbrugerne. Under et møde med to repræsentanter for tobaksfirmaet og et par udvekslinger omkring, hvordan cigaretterne fremstilles hos dem, blandt andet ved ristning af tobaksbladene, kommer Draper frem til det geniale, tobakspositive slogan: ”It’s toasted!” (”den er ristet”).

”Men alle de andre producenters tobak er også ristet!”, klager den ene af tobaksproducentens udsendte.

”Nej,” svarer Draper.

”Alle de andres cigaretter er giftige. Jeres er ristede!”

I ”Mad Men” ender kæderygning med at afgøre én af hovedkarakterernes skæbne. Hvem der i seriens sidste sæson rammes af dødelig lungekræft, skal dog ikke afsløres her.

Opmærksomheden på rygningens voldsomme og i mange tilfælde tragiske konsekvenser har været støt stigende, siden den første forskning på området blev lavet tilbage i 1950’erne. I 1995 fik Danmark sin første rygelov, senere en mere udbygget version med forbud på eksempelvis restauranter, og da det i 2002 blev forbudt at reklamere for tobak forsvandt slogans som ”Jeg er også gået over til Prince!” helt fra det offentlige rum.

Den dag, den nu 78-årige Ole Hyldtoft røg for første gang ovre ved nabokonens køkkenbord, blev han ikke afskrækket. Han tog en ekstra cigaret fra hendes pakke med blå North State. Da han kom i 20’erne gik han over til at ryge pibe, og det har han holdt af lige siden. Måske lige med undtagelse af dengang, han i et desperat øjeblik satte sig for at stoppe sin egen plasticpibe med sin fars cigarrester.

”Jeg var jo bare en dreng og blev frygtelig syg og kastede op af det,” siger han.

Piben er blevet hans følgesvend, ligegyldig hvad andre måtte tænke.

”Jeg har tænkt mig at blive ved med det. Det er ligesom om, der falder ro over mig med piben. Jeg har lettere ved at koncentrere mig. Du holder ikke Bakketiden ud, det har min læge altid sagt til mig. Men nu er jeg nået dertil, hvor jeg ikke gider holde op med at ryge. Og lægerne har heldigvis fundet ud af, at det giver mere mening at fokusere på ungdommen end at jagte gamle mænd, der ryger pibe.”