Mikkel Henriksen er en travl mand i denne tid. Han er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig i Nykøbing Sjælland, der er den største by i den nordvestsjællandske kommune Odsherred. Kommunen har landets største koncentration af sommerhuse, hvilket placerer ham midt den store sommerhusinteresse, der spirer dette forår. Mikkel Henriksen lyder både begejstret og næsten forpustet bare ved tanken.
”Vi ligger vandret, det må jeg sige. Man skal altid passe på med at sammenligne, men jeg vil sige, at vi har oplevet et niveau som før finanskrisen, hvor der virkeligt blev solgt mange sommerhuse. 2018 og 2019 var også fine år, men tempoet har været et helt andet,” lyder det.
Mikkel Henriksen fortæller, at interessen mærkes på et stort antal henvendelser, flere interesserede købere til de fremlistede huse og også flere reelle salg. Til en sammenligning solgte de 39 boliger i hele maj måned i 2019, mens de i år allerede havde lavet 41 salg, da kalenderen var nået til den 17. af majs dage.
Den spirende sommerhusinteresse har man også noteret hos boligsiden.dk, en online boligportal for boliginteresserede og ejendomsmæglere. Her foretog man for et par uger tilbage en undersøgelse blandt 1577 af portalens brugere. Omtrent halvdelen angav, at de var interessede i at erhverve sig et sommerhus. 36 procent svarede ja til, at det skyldtes corona, klimadebat og de gode, danske somre. Den gruppe delte sig i to, når det kom til, hvorvidt coronakrisen fik dem til at ville handle hurtigt eller vente.
På Mikkel Henriksens indtryk fra det odsherredske lader det til, at det ikke er så få, der handler impulsivt på deres intentioner. Og han har klart den opfattelse, at mange af sommerhusdrømmene har fået yderligere næring af den specielle situation, vi står i.
”Der er ingen tvivl om, at der er mange, som bor i en lejlighed i København eller omegn, der har fået en forstærket trang til at komme ud til frisk luft og plads,” fortæller Mikkel Henriksen, der også mener, at coronakrisens indflydelse på vores arbejdsgange har betydning:
”Det er jo ingen betingelse, at hjemmearbejdet skal foregå på 70 kvadratmeter på Østerbro. Det kan lige så godt være på 70 kvadratmeter her i Odsherred.”
Lysten til at sprede sit hjem ud på flere adresser er ikke et moderne fænomen. Men i lang tid var det en luksus, der var forbeholdt de få. Fra de sommerhuse, vi kender i moderne tid, kan man trække tråde tilbage til 1700-tallet. Her blev det populært at være ”landliggere” om sommeren, og der blev bygget landsteder og sommerresidenser. Det var dog et privilegium forbeholdt adelen, de kongelige og velstående embedsfolk. Landstederne blev især bygget i Nordsjælland og fik navne som Rolighed og Friboeshvile.
Sommerhuset forblev en uopnåelig luksus for den bredere befolkning i mange år, fortæller Nan Dahlkild. Han er lektor ved Københavns Universitet i blandt andet kulturhistorie og fritidsundersøgelser og var primus motor bag bogen ”Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv”, der udkom i 2018.
Nan Dahlkild fremhæver den række af sommervillaer, der blev opført for de meget velhavende i starten af 1900-tallet, som et af de nyere eksempler på sommerhuset som et rent overklassefænomen. Men i 1900-tallets første årtier begyndte også så småt et andet spor af feriehuse, der appellerede til andre end blot cremen af samfundet. Der var de meget simple og primitive weekendhuse, som Nan Dahlkild beskriver som en type, der minder om kolonihavehuse. Det fik også en betydning for udbredelsen af idéen om et feriehus, at danskerne i 1930’erne fik ret til to ugers ferie.
Men den helt store udrulning af sommerhuse lod vente på sig indtil 1960’erne, hvor udviklingen til gengæld skete med en eksplosiv hastighed, forklarer Nan Dahlkild.
”Der skete en enorm vækst af sommerhuse i løbet af 1960’erne, hvor de to spor af sommerboliger smeltede sammen til en mere standardiseret type sommerhus, der henvendte sig til de brede masser. Det var et årti, hvor velfærdssamfundet virkeligt tog fart med muligheder, ressourcer og fritid, man aldrig havde set før. De mange nye sommerhusejere var en del af 1960’ernes nye fænomener som charterrejser, velfærdsgoder og nye elementer i husholdningen.”
Samtidigt var det en tid, hvor transportmulighederne rundt i landet blev væsentligt forbedret. Alle de faktorer var medvirkende til en enorm vækst i antallet af sommerhuse. Hvor man i 1945 havde haft 4180 sommerhuse i Danmark lå der i 1965 pludselig hele 156.261 sommerhuse.
Nan Dahlkild fortæller, at man i den periode lavede nogle prognoser, der gik på, at Danmark på et tidspunkt ville lægge jord til ikke mindre end en million sommerhuse. Så voldsomt gik det dog ikke for sig. Der er i hvert fald fortsat et stykke vej, selvom antallet også siden 1960’erne har været støt stigende. Da man lavede en opgørelse i 2016, var der ikke mindre end 222.751 sommerhuse herhjemme.
Som årene er gået, har sommerhusene generelt gennemgået en udvikling mod at blive større, bedre isolerede og derved helårsbeboelige samt på alle måder mere komfortable. Alligevel mener Nan Dahlkild, at det til alle tider har været det samme, der har drevet tiltrækningen af et hjem væk fra hjemmet. Drømmen om det gode liv.
”Jeg ser det som en realisering af den utopi, man går rundt med om det gode liv. En længsel efter et enklere og mere frit liv, der kan være svært at realisere i hverdagsrytmen. Det kan man nemmere realisere i 14 dage i sommerhuset, hvor omgivelserne er mere afslappede og frie. Jeg har flere gange hørt udtrykket, at ”ens bolig er til at bo i, mens sommerhuset er til at leve i”, fortæller Nan Dahlkild.
Han siger, at han i retrospektiv gerne ville ændre undertitlen på sin bog fra ”Drømmen om det gode liv” til ”Drømme om det gode liv”. For vores valg af sommerhus viser også, at vores idéer om, hvad det gode liv er, er vidt forskellige. Nogle drømmer om et sommerhus midt i den vilde natur, mens andre søger mod sommerhusområdernes små haver, som befandt man sig i et parcelhuskvarter. Mens nogle drømmer om luksus og komfort, søger andre tilbage mod det autentiske og simple.
Generelt er sommerboligerne dog blevet mere og mere komfortable, som årene er gået, fortæller Nan Dahlkild. Kontrasten mellem sommerboliger og helårsboliger er gradvist blevet mindre.
Ifølge Christian Grau, der er livsstilsekspert og foredragsholder, skyldes det, at vi indretter vores sommerhuse mere komfortabelt i dag, at vores brug af dem ikke længere passer til navnet.
”I gamle dage var det i den mest bogstaveligste forstand et sommerhus. Vinduerne var tynde og isoleringen ikke-eksisterende. Det var rarest at være der, hvis der var blade på træerne. Men siden har man isoleret og gjort ved, og nu vil vi ikke begrænses til én sæson,” forklarer han og uddyber, hvorfor det har stillet nye krav til inventaret og forholdene:
”Nu kommer mange i tide og utide året rundt. De mangler, der har et lidt romantisk præg over sig i kortere tid, gider man ikke, hvis det er et sted, man bruger meget tid. Det er måske meget lækkert med et ordentligt fjernsyn, og er man en børnefamilie, er det bare praktisk med en vaskesøjle.”
Samtidigt bærer sommerhustilværelsen også præg af udviklingen i det generelle samfund, hvor eksempelvis teknologi spiller en større og større rolle. Det har ifølge Christian Grau også sin naturlige afsmitning på sommerhusene. Han fremhæver, at der 10 år tilbage var en del diskussion om, hvorvidt wifi-forbindelse i sommerhusene var et syndefald eller ej. Noget, han tror, de fleste er ude over i dag.
”Man vil gerne have et sommerhus, hvor man kan streame en serie, hvis man får lyst. Har man teenagebørn, kan man være bange for, at de ikke gider at tage med, hvis man afskærer dem fra deres digitale liv,” siger Christian Grau.
Sommerhuset er mere end nogensinde et hjem væk fra hjemmet, hvor man ikke behøver at give afkald på de vante bekvemmeligheder. Men stadig, mener også Christian Grau, fungerer sommerhuset som et symbol på et enklere og friere liv.
”Det er et sted, hvor vi planter tomater, ser lidt mindre på skærmene og går nogle længere ture. Man ser sommerhuset som et fristed, hvortil vi kan forskyde de der ønsker, vi har om alt det, vi gerne ville bruge lidt mere tid på. Ironien er jo, at vi alligevel ender med at montere wifi og vaskesøjler.”